Af Visakha-devi Dasi

Jeg faldt for nylig over, hvordan en vegetarisk kost er tæt relateret til seksuel selvbeherskelse.

”Mænds interesse i sex … kan reduceres og i nogle tilfælde helt elimineres af en hundrede procent vegetarisk kost … Fordi dyreprotein fremmer en højere produktion af seksuelle sekreter, kan store daglige mængder af kød føre til et behov for hyppigere sex,” fortæller East West Magazine.

Ved nærmere læsning fandt jeg ud af, at denne ide ikke er ny i Vesten. Den berømte græske matematiker og filosof Pythagoras troede på, at en streng vegetarisk kost var nødvendig for at gøre selvbeherskelse let og normal. Hans tilhængere (pythagoræerne) giftede sig godt nok og fik børn, men praktiserede alligevel cølibat på samme måde, som gifte Hare Krishna-hengivne gør det ved at afholde sig fra sex undtagen for at få børn.

Dr. Raymond Bernard skriver: ”Fra Pythagoras lærte Platon og Aristoteles doktrinen om vegetarisme og cølibat, som de begge holdt fast ved igennem deres lange liv, og Aristoteles lærte disse principper til sin elev Alexander den Store, der var streng vegetar … ”

Nogle af historiens største genier praktiserede cølibat og vegetarisme på samme måde og erfarede den fysiske, mentale og moralske gavn af dette. Blandt dem var Newton, da Vinci, Tolstoy, Michelangelo, Raphael, Händel, Beethoven, Franz af Assisi, Locke, Spinoza, Kant og Gandhi.

Cølibat er specielt vigtigt i åndeligt liv. Srila Prabhupada forklarer: ”Den højeste glæde, når det kommer til materie, er sexnydelse. Hele verden bevæger sig under dens fortryllelse, og en materialist kan slet ikke arbejde uden denne motivering. Men en person, der er engageret i Krishnabevidsthed, kan arbejde med større energi uden sexnydelse, som han undgår. Det er prøvestenen i åndeligt liv. Åndelig erkendelse og sexnydelse går dårligt sammen. En Krishnabevidst person er ikke tiltrukket af nogen form for sanseglæde, for han er en befriet sjæl.”

Den, der er opsat på at gøre åndeligt fremskridt, bør derfor følge en vegetarisk livsstil og byde neddæmpningen af sine lidenskaber velkommen. Ja, en af grundene til, at cølibat bliver anset for unaturligt og undertrykkende er, at en ikke-vegetarisk kost er tilbøjelig til at vække lidenskaber til et kunstigt niveau. Med andre ord kan cølibat virke unaturligt undertrykkende på grund af den kunstige stimulering fra en ikke-vegetarisk kost. ”Blandt alle medlemmerne af pattedyrfamilien,” skriver Dr. Bernard, ”er det civiliserede menneske alene offer for en overdreven og sygelig seksuel drift, en tilstand, som det i en vis grad har påført dyr, som det har tæmmet, og som har taget dets kost til sig … ” Dr. Bernard noterer, at når aber får kød i stedet for deres normale frugt, bliver de seksuelt ophidsede og ondskabsfulde.

Havelock Ellis, forfatter til Studies in the Psychology of Sex, bekræfter, at det civiliserede menneskes sexliv er unaturligt umådeholdent mere på grund af visse afrodisiske stimulanser og mindre på grund af instinkt. Sådanne stimulanser inkluderer tobak, alkohol, kaffe, seksuelt stimulerende litteratur, film og samtaler og selvfølgelig en proteinrig, ikke-vegetarisk kost.

Dr. John Harvey Kellogg, der også troede på den psykologiske værdi af cølibat, skrev: ”Kød, krydderier, æg, te, kaffe, chokolade og alle andre stimulanser har en direkte kraftfuld indflydelse på blodet, og via nervesammenhængen med hjernen vækkes lidenskaberne … når børn opfostres med sådanne ting … er det ikke underligt, at de til tider får problemer. Hvor mange mødre forsøger ikke at lære deres børn dyder i børneværelset, men stimulerer ubevidst deres lidenskaber ved middagsbordet, indtil laster bliver en fysisk nødvendighed? … Intet er så godt til at holde lidenskaberne i bero som en simpel kost.”

Denne befordring af selvbeherskelse er måske en overset fordel ved en vegetarisk kost, men den er en vigtig ting, selv fra et materielt perspektiv. Srila Prabhupada skriver: ”Alle bør lære ikke at afgive sæd unødvendigt. Det er meget vigtigt for alle mennesker. Hvis sæd ikke spildes unødvendigt, bliver man særdeles skarp i hukommelse, beslutsomhed, aktivitet og vitaliteten i ens kropslige energi.”

Fyldt fladbrød med krydrede kartofler
(alu paratha)
Tilberedelsestid: 1½ time
Giver 12 portioner

  • 285 g fuldkorns hvedemel
  • 1 tsk. salt
  • 0,9 dl varmt vand
  • 3 mellemstore kartofler
  • 1 spsk. ghee
  • ½ tsk. spidskommenfrø
  • 1 tsk. friskrevet ingefær
  • ½ tsk. cayennepeber
  • ½ tsk. gurkemeje
  • 1½ spsk. citronsaft
  • 4 spsk. smør
  1. Til dejen blandes mel og ½ tsk. salt i en stor skål. Tilsæt langsomt vandet, imens du samler melet, indtil du har en blød dej. Overfør dejen til en arbejdsflade og ælt den i 6-8 minutter, indtil den er glat og fast. Stænk dejklumpen over med vand, dæk den med et fugtigt klæde og stil den til side.
  2. Kog kartoflerne, indtil de er bløde, skræl dem og mos dem groft. Opvarm en spiseskefuld ghee i en mellemstor gryde, tilsæt spidskommenfrø og steg under omrøring. Tilsæt nogle sekunder senere revet ingefær, cayennepeber og gurkemeje. Steg under omrøring i nogle sekunder mere. Tilsæt de moste kartofler og steg i 4-5 minutter under konstant omrøring. Hæld citronsaften over blandingen, drys en ½ tsk. salt i og bland grundigt. Spred blandingen ud på en plade til afkøling.
  3. Når fyldet er kølet af, formes dejen i 12 kugler, der hver rulles ud til en pandekage på 15 cm i diameter. Smør ghee oven på pandekagen. Læg en spiseskefuld fyld i midten. Løft dejens kanter ind over fyldet og sno dem sammen. Fjern overskydende dej og forsegl åbningen ved at trykke den fast sammen. Strø mel over den, tryk den flad og rul den ud så tyndt som muligt, uden at fyldet kommer ud.
  4. Smør en svær stegepande eller bageplade med ghee. Steg parathaen langsomt og vend den så mange gange, som det kræves for at stege den på begge sider. Når begge sider er gyldenbrune med rødlige pletter, er den færdig. Tag den af panden og kom smeltet smør på den ene side. Steg alle 12 parathaer på denne måde og lav en ofring af dem til Krishna.


Stegte kartoffelkager
(alu ki tikki)
Tilberedelsestid: 40–60 minutter
8 portioner

  • 5 mellemstore kartofler
  • 2½ dl friske ærter
  • 1,25 dl gulerødder i terninger
  • 1,25 dl blomkål, fint hakket
  • 1 tsk. garam masala
  • ½ tsk. spidskommenfrø
  • ¼ tsk. hing
  • 2 knuste tørrede chilier
  • 2 spsk. hakkede korianderblade eller persille
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. citron- eller limesaft
  • 3 spsk. tørristet kikærtemel
  • 2 spsk. smør eller ghee
  1. Kog kartoflerne. Damp de andre grønsager, indtil de er bløde. Afdryp kartoflerne og de andre grønsager. Skræl kartoflerne. Bræk dem derefter i stumper og bland dem i en stor skål med de andre afdryppede grønsager, krydderierne, citronsaften og til sidst kikærtemelet. Brug en gaffel eller lignende til at mose alle ingredienserne.
  2. Lav 8 stk. 2½ cm tykke flade kager ud af blandingen. Opvarm en svær stegepande over lav varme og kom en smule smør eller ghee i. Kom så mange fladkager i, som der er plads til, så der også er plads til at bevæge en spatel ind imellem dem. Steg på hver side i 12-15 minutter. Når den ene side bliver gyldenbrun, skubbes spatelen under fladkagen, der vendes uden at ødelægge skorpen. Hvis fladkagerne steger for hurtigt, skrues der ned for varmen. Ofres til sidst til Krishna.