Af Visakha-devi Dasi

I sidste artikel diskuterede vi vigtigheden af sansebeherskelse, og hvordan vegetarisk og ikke-vegetarisk kost påvirker ens evne til at beherske sig selv. Denne gang skal vi se på selvbeherskelse i relation til beherskelse af tungen. Srila Prabhupada skriver: 

”Kroppens fordringer kan inddeles i tre kategorier, nemlig tungen, maven og kønsorganernes tilskyndelser. Det er værd at bemærke, at for så vidt kroppen angår, befinder disse tre sanser sig fysisk i en ret linie, og at de kropslige tilskyndelser begynder med tungen.”

Ved således at styre tungens tilskyndelser behersker man efterfølgende maven og kønsdelenes tilskyndelser. Siden tungens funktioner er at smage og tale, giver tungebeherskelse sig udslag i, hvad og hvor meget man smager og taler.

”Det kan ikke lade sig gøre at blive en yogi,” erklærer Herren Krishna, ”hvis man spiser for meget eller spiser for lidt.” Med andre ord bør man spise, hvad der er nødvendigt for at holde sammen på krop og sjæl, og undgå vilkårlig faste. Skrifterne anbefaler faste for at gøre åndeligt fremskridt, ikke for sundhedens skyld eller med andre materielle mål for øje.

Endnu vigtigere for selvbeherskelse end at undgå overspisning er det kun at spise Krishna-prasadam. Igen forklarer Srila Prabhupada:

”Hvis man kan lægge bånd på tungens krav ved at begrænse dens handlinger til kun at spise prasadam, kan maven og kønsdelenes tilskyndelser automatisk beherskes … Der er seks former for rasaer [smag], og hvis man ophidses af nogen af dem, styres man af tungens tilskyndelser. Nogle personer er tiltrukket til at spise kød, fisk, krabber, æg og andre ting, der frembringes af sæd og blod og spises i form af døde kroppe. Andre er tiltrukket til at spise grønsager, urter, spinat eller mælkeprodukter, men kun for at tilfredsstille tungens tilskyndelser. At spise på den måde for sansetilfredsstillelse inklusive anvendelsen af ekstra mængder af krydderier som chili og tamarinde skal undgås af Krishnabevidste personer.”

Imidlertid ender historien ikke her med kun at spise prasadam, for hvis man udelukkende accepterer prasadam for dens gode smag, forsøger man også at tilfredsstille sin tunge. Derfor advarer skrifterne: ”Den person, der løber her og der i et forsøg på at tilfredsstille sin gane, og som altid er knyttet til sin maves ønsker … kan ikke opnå Krishna.” En hengiven spiser kun overdådig prasadam på særlige festivaldage, for til daglig vil overdådig prasadam være dårligt for hans helbred og hans evne til at beherske sanserne og vokse åndeligt. Nærende, velsmagende, simple vegetariske måltider er derfor grundpillen i en hengivens kost.

Med hensyn til tungens talefunktion taler en hengiven kun om transcendentale emner. Hans hjerte er fordybet i Krishna, og han finder glæde i at diskutere Krishnas kvaliteter, lilaer og hengivne tjeneste. På den måde gør den hengivne sig så vellidt af Herren, at Herren udtaler: ”Den rene hengivne er altid i mit hjertes inderste, og Jeg er altid i min hengivnes hjerte. Mine hengivne ved af intet andet end Mig, og Jeg ved ikke af nogen anden end dem.” (SB. 9.4.68)

En ikke-hengiven kan forsøge at beherske tungens tilskyndelser til at smage og tale, men hans grunde til det er forskellige fra en hengivens. En ikke-hengiven kan undgå kødspisning af helbredsårsager. På grund af social prestige og for at holde sig slank kan en ikke-hengiven udvise mådehold med hensyn til at spise, og for at behage sit publikum kan han tilpasse sin tale efter interesse og smag.

En hengivens mål er imidlertid ikke at bevare sit helbred eller sikre sin sociale status og få anerkendelse. En hengivens primære motiv er under alle omstændigheder at glæde Herren Krishna. En hengivens sansebeherskelse er derfor ikke en selvskabt plage, der bliver vraget fra tid til anden, men ren nydelse. Srila Prabhupada skriver:

”Den, der har smagt den Højeste Herre Krishnas skønhed i løbet af sit fremskridt i Krishnabevidsthed, har ikke smag for døde materielle ting … Resultatet af Krishnabevidsthed er, at man bliver mere og mere oplyst og nyder livet med begejstring, ikke blot engang imellem, men hvert eneste øjeblik.”

I takt med, at en hengiven fordyber sig selv i skønheden og finheden ved hengivenhed, befrier han sin ånd, sætter sig ud over det ikke-hengivne livs stress og lidelse og smager en højere form for glæde. Den hengivne nyder Krishnas prasadam og hører og taler naturligt om Krishna, ligesom en ung mand og en ung kvinde finder glæde i at være sammen. Selvbeherskelse opnås derfor automatisk, når tungen og de andre sanser engagerer sig i deres naturlige beskæftigelse i tjeneste til Krishna.

Frugt-samosaer
(mithe samosa)
Tilberedelsestid: 1 time 15 minutter

  • 10 portioner
  • 8 spsk. smeltet smør
  • 3,75 dl hvidt mel
  • ¼ tsk. salt
  • 2,5 dl koldt vand
  • 5 æbler, skrællet, uden kernehus, skåret i små stykker
  • 1 tsk. stødt kanel
  • ¼ tsk. stødt ingefær 
  • 4 spsk. sukker
  • ghee eller vegetabilsk olie til dybstegning
  1. Gnub halvdelen af det smeltede smør sammen med melet i en stor skål med fingerspidserne, indtil blandingen ligner groft mel. Tilsæt salt. Tilsæt gradvist koldt vand (nogle kokke laver en federe dej ved at bruge tykmælk i stedet for vand eller en blanding af begge). Bland det til en dej med hænderne. Overfør dejen til en overflade med mel på og ælt, indtil dejen er glat og fast. Derefter samles dejen i en klump, dækkes med et vådt klæde og stilles til side i en halv time.
  2. Steg æblerne under omrøring i den anden halvdel af smørret over middelvarme i fem minutter. Tilsæt derefter krydderier og sukker. Skru ned for varmen og fortsæt med at røre, indtil det meste af væsken er fordampet, og blandingen tykkes. Kom den derefter over på en plade til afkøling.
  3. Ælt igen dejen og lav 10 kugler af den. Smør køkkenbordet eller skærebrættet og rul kuglerne ud på overfladen ligesom tykke purier. Anbring en spiseskefuld af fyldet på den ene halvdel af hver af cirklerne og fold den anden halvdel ind over fyldet. Fugt dejen, hvor de to kanter mødes, pres de to dejlag sammen langs kanten af fyldet og skær eventuelt overskydende dej væk. Tag nu en samosa i den ene hånd og brug den anden hånd til at knibe og dreje den forseglede kant i folder til en plisseret kant. Hver samosa skal gerne have 10-12 sammenpressede folder. Vær omhyggelig med at undgå huller, hvorigennem fyldet kan komme ud under dybstegningen. Tilbered alle samosaerne på samme måde og stil dem på en plade.
  4. Opvarm ghee’en over middelvarme i en wok eller andet medium til dybstegning. Læg så mange samosaer, som der kan være i ad gangen, uden at de rører ved hinanden. Steg dem i 10-12 minutter, imens de vendes engang imellem med en hulske, indtil de er gyldenbrune på begge sider. Tag dem op og stil dem til afdrypning i et dørslag. Drys flormelis over dem eller giv dem en sukkerglasur ved at dyppe dem i tyktflydende sukkervand. Ofres varme eller kolde til Krishna.

Til variation kan bruges næsten en hvilken som helst sød frugt såsom jordbær, ferskner, ananas, mangoer eller figner.