To venner diskuterede, om et stykke papir var blevet skåret eller klippet i stykker. Den ene ven sagde: ”Det var med en kniv.” Den anden sagde: ”Nej, det var med en saks.”
Diskussionen gik frem og tilbage. ”Nej, det var en kniv.” ”Det var altså en saks,” ”Kniv!” ”Saks!”
Til sidst blev temperamenterne så ophedede, at de skreg af hinanden. Vennen, der holdt på kniv, var meget stærk, og han greb sin ven, gik ud på broen over floden og holdt ham ud over vandet. ”Hvis du ikke siger, at det var en kniv, smider jeg dig i vandet,” truede han.
”Aldrig, for det var en saks” svarede hans ven. Prompte blev han smidt i vandet. Det ændrede dog intet. Imens han druknede, råbte han ”Saks.” Det sidste, man så af ham, var en hånd, der kom over vandet, med to fingre, der gled imod hinanden som en saks. Selv om det kostede ham livet, nægtede han at indrømme, at han ikke havde ret.
Srila Prabhupada kommenterede videre: ”Når disse store videnskabsmænd og store såkaldte digtere dør, nægter de at indrømme Guds autoritet og dør en frygtelig død. Ligesom der i Frankrig var en stor filosof ved navn Voltaire. Hele sit liv havde han forsøgt at modbevise Guds eksistens. I slutningen af sit liv blev han sindssyg, og han åd sin egen afføring og urin. En præst kom til ham og sagde: ”Hvorfor accepterer du ikke Guds eksistens?” Han svarede: ”Jeg vil aldrig acceptere Guds eksistens.” Han ville hellere æde sin egen afføring.”