Af Srila Prabhupada (Oversat af Christopher Thuesen)
Ethvert eftertænksomt menneske vil stille det fundamentale spørgsmål: “Hvad er formålet med livet?” Desværre øges vores besvær med at finde den egentlige mening af, at tusindvis af modstridende filosofier, religioner, ideologier og deres tilhængere strides om vores loyalitet.
Srila Prabhupada giver her i artiklen simpel og oplysende vejledning. Artiklen er hentet fra et kapitel i bogen Science of Self Realization. Første del bragtes i forrige nummer.
Derfor siger Caitanya Mahaprabhu – ikke blot Caitanya Mahaprabhu, men også den vediske litteratur:
harer nama harer nama
harer namaiva kevalam
kalau nasty eva nasty eva
nasty eva gatir anyatha
[Cc. Adi 17.21]
Kalau betyder “i denne tidsalder.” Nasty eva, nasty eva, nasty eva – tre gange nasty eva. Eva betyder “bestemt”, og nasti betyder “ikke”. “Bestemt ikke, bestemt ikke, bestemt ikke.” Hvad er “bestemt ikke”? Man kan ikke opnå selverkendelse gennem karma. Det er den første “bestemt ikke”. Man kan ikke opnå selverkendelse gennem jnana. Det er den anden “bestemt ikke”. Man kan ikke opnå selverkendelse gennem yoga. ”Bestemt ikke.” Kalau. Kalau betyder “i denne tidsalder”. Kalau nasty eva nasty eva nasty eva gatir anyatha. I denne tidsalder lader det sig ikke gøre at opnå fuldkommenhed via disse tre metoder. Hvilken proces anbefales så? Harer nama harer nama harer namaiva kevalam [Cc. Adi 17.21]. Recitér udelukkende Hare Krishna-mantraet. Kevalam betyder “udelukkende”. Recitér blot Hare Krishna. Det er den nemmeste og mest suveræne metode. Dette er anbefalet, praktisk samt autoriseret, så tag imod metoden. Accepter den i enhver livstilstand. Recitér. Det er omkostningsfrit. Der er intet tab. Vi reciterer intet hemmeligt. Nej, det er åbent. Og ved at recitere renser man hjertet.
Ingen byder lidelse velkommen i denne materielle verden, men alligevel banker lidelse på døren. Uforventet som en skovbrand, der startes, uden at nogen stryger en tændstik, kommer den. Ingen ønsker krig, men krige udkæmpes. Ingen ønsker hungersnød, men sult opstår. Ingen ønsker sygdom, men sygdom kommer. Ingen ønsker stridigheder, men gnidninger forekommer. Ingen ønsker misforståelser, men de findes. Hvorfor? Det er alt sammen ligesom en rasende skovbrand, og den kan ikke slukkes af brandbiler. Denne problematiske ildebrand kan vores såkaldte avancerede viden ikke slukke. Nej, det er ikke muligt. Ligesom man ikke kan slukke en skovbrand ved at sende en brandbil eller hælde vand på ilden, kan livets problemer ikke løses gennem materielle processer.
Der findes mange eksempler. Prahlada Maharaja siger: “Min kære Herre, faderen og moderen er i virkeligheden ikke barnets beskyttere.” Faderen og moderen tager sig af barnet. Det er deres pligt. Men de er ikke de yderste beskyttere. Når naturens love kalder på barnet, kan forældrene ikke beskytte det. På trods af, at forældrene generelt anses for barnets beskyttere, er de det i realiteten ikke. Hvis en person sejler på havet, og han har et meget behageligt sæde, vil det så beskytte ham? Nej, han er stadig i fare for at drukne. En prægtig flyvemaskine flyver i luften, alle er i sikkerhed, men pludselig styrter den ned. Intet materielt kan beskytte os. Lad os antage, at en mand er syg. Han kan henvende sig til en god læge, der giver god medicin, men det er ingen garanti for, at han vil overleve. Hvor er den yderste garanti så at finde? Prahlada Maharaja siger: “Min kære Herre, hvis du negligerer en person, kan intet beskytte vedkommende.”
Det er vores praktiske erfaring. Vi kan opfinde nok så mange metoder til at løse problemerne, den materielle natur byder os, men vores metoder er utilstrækkelige. De vil aldrig løse problemerne, ej heller kan de tilbyde reel lindring. Det er et faktum. Derfor siger Krishna i Bhagavad-gita: “Maya, denne ydre energi, er yderst, yderst stærk. Ingen kan overvinde den. Det er nærmest umuligt.” Hvordan kan vi så frigøre os fra den materielle natur? Krishna siger: “Ved blot at overgive sig til Mig kan man dulme effekten af den materielle natur.” Det er et faktum. Altså må vi rense hjertet for at opnå kendskab til vores forhold til Gud.
I Katha Upanisad står der skrevet, nityo nityanam cetanas cetananam. Guddommens Højeste Personlighed eller Den Absolutte Sandhed er bestandig. Gud er evig, og vi er også evige. Men Vedaerne angiver, at Han er det højeste levende væsen. Han er ikke død. Hvis Han ikke var i live, hvordan ville verden så fungere? I Bhagavad-gita siger Krishna: “Tingene udspiller sig under Mit opsyn.” I Biblen står der også: “Gud skabte.” Det er et faktum. At der engang skulle have været en klump et eller andet, og så skete der det og dernæst det, er noget værre vås. Nej. Vedaerne giver os de rene fakta, men vi må åbne øjnene for at se klart. Ceto-darpana-marjanam [Cc. Antya 20.12]. Dét er hjerterenselsesprocessen. Hvis vi renser hjertet, vil vi blive i stand til at forstå det, som Krishna og Vedaerne giver udtryk for. Vi må renses. Hvis en person lider af gulsot, og man tilbyder ham et stykke slik, vil vedkommende sige, at det smager meget bittert. Men er slik bittert? Nej, det er meget sødt. Kuren for gulsot er sukker. Moderne videnskab ordinerer det, og det er også beskrevet i den vediske litteratur. Så hvis man indtager en stor mængde søde sager, vil man blive kureret for gulsot. Og når man først er blevet helbredt, vil man sige: “Hold da op, det er vel nok sødt.” Så den gudløse, moderne civilisations gulsot kan helbredes gennem recitationen af Hare Krishna. I begyndelsen virker det måske bittert, men når man gør fremskridt, vil det gå op for én, hvor tilfredsstillende processen er.
Så snart man forstår sin identitet, sit forhold til Gud, vil man med det samme juble. Vi er så sorgfulde, fordi vi identificerer os med den materielle verden. Derfor er vi ulykkelige. Angst og frygt opstår, fordi vi misidentificerer os med den materielle verden. Forleden forklarede jeg, at man er som et dyr, hvis man identificerer sig med denne ansamling hud og knogler. Ved at recitere Hare Krishna vil misforståelsen forsvinde. Renselsen af hjertet betyder, at man vil forstå, at man ikke tilhører den materielle verden. Aham brahmasmi: ”Jeg er en åndelig sjæl.” Så længe man identificerer sig med England, Indien eller Amerika, befinder man sig i uvidenhed. I dag er man englænder, fordi man er født i England, men i sit næste liv fødes man måske ikke i England. Måske fødes man i Kina, Rusland eller et tredje land. Eller måske bliver man ikke tildelt en menneskekrop. I dag er man en nationalist, en stolt tilhænger af sit land, men selv hvis man i morgen fortsat lever i sit land, vil man måske være en ko på vej til slagtning.
Altså må vi opnå indgående kendskab til vores identitet. Caitanya Mahaprabhu siger, at det levende væsens virkelige identitet er at være Guds evige tjener. Hvis man opfatter sig selv således: “Mit eneste formål er at tjene Gud og ingen andre,” er man befriet. Hjertet renses omgående, og man befries. Og efter man har opnået det stade, vil alle éns længsler og bekymringer i denne verden være overstået, for man ved fuldt og fast: “Jeg er Guds tjener. Gud vil beskytte mig. Hvorfor skulle jeg dog bekymre mig om noget som helst?” Ligesom et barn. Et barn ved, at dets mor og far vil tage sig af det. Barnet er frit. Hvis barnet forsøger at stikke sin hånd ind i en åben flamme, vil moderen standse det og sige: “Åh, mit kære barn, du må ikke røre ved ilden.” Moderen sørger altid for barnet. Så hvorfor har vi ikke tillid til Gud? Faktisk er vi under Guds beskyttelse. (Fortsættes i næste nummer)