Denne samtale mellen Srila Prabhupada og en engelsk studerende fandt sted på en tidlig morgenvandring i London engang i 1973. 

Srila Prabhupada: Krishna-bevidsthed kommer fra den åndelige verden. Det er ikke fra denne materielle verden. Derfor misforstår folk det somme tider, så vi er nødt til at forklare det ordentligt. Folk kan ikke engang forstå, hvad sjælen er. Store, store videnskabsmænd og store, store filosoffer, men de har ingen viden om den åndelige sjæl og den åndelige verden. Derfor finder de det somme tider meget svært at forstå.

Gæst: Her på det seneste har jeg undersøgt lidt omkring dateringen af Vedaerne. Du ved sikkert godt, at nogle arkæologer hævder, at vidnesbyrdene fra udgravningerne i Harappa og Mohenjo-Daro viser, at Vedaerne i virkeligheden er meget yngre, end man hidtil har troet. Det synes at berøve Vedaerne en del af deres autoritet, for de ser ikke længere ud til at være verdens ældste religiøse tekster.

Srila Prabhupada: Veda betyder ikke ”religion”. Veda betyder ”viden”. Så hvis man kan spore historien om viden, kan man spore alderen på oprindelsen til Veda. Kan du finde ud af, hvornår viden begyndte? Kan du spore det?

Gæst: Det tror jeg ikke, vi kan.

Srila Prabhupada: Så hvordan kan man spore Vedaernes historie? Veda betyder viden. Find først ud af, hvilket år viden begyndte. Så kan man finde ud af Vedaernes alder.

Vedaernes historie går tilbage til det tidspunkt, hvor denne materielle verden blev skabt. Ingen kan give årstallet for selve skabelsen. Skabelsen begynder med Brahmas fødsel, og man kan ikke engang regne ud, hvor lang Brahmas ene dag er. Under Brahmas nat bliver universet ødelagt i et vist omfang, og under hans dag er der igen skabelse. Der er to slags tilintetgørelser. Den ene tilintetgørelse finder sted under Brahmas nat, og den endelige tilintetgørelse udsletter hele den kosmiske manifestation. Men disse lillebitte mennesker spekulerer over, hvor gamle Vedaerne er. Det er helt absurd.

Der er mange bakterier, der bliver til om aftenen og dør, når den næste dag begynder. Hele deres liv varer kun en enkelt nat. Sådan er vores liv også. Hvilken historieskrivning kan vi skrive? Derfor modtager vi den vediske viden fra vediske autoriteter. Man bør ikke være en frøfilosof. Ved du, hvad frøfilosofi er? Dr. Frø havde aldrig set Atlanterhavet, og en dag fortalte en eller anden ham: ”Ih, jeg har set sådan et enormt stort vandområde.” Så Dr. Frø spurgte: ”Er det større end denne brønd?”

Gæst: Ja, det oversteg hans forestillingsevne.

Srila Prabhupada: Ja. Så disse kloge folk er som frøer, der rådner i deres brønde. Hvad kan de på nogen måde forstå af den vediske viden?

Gæst: Jeg er med. For at skifte emne undrer jeg mig over, om du mener, at Vedaerne hævder, at den mest ægte måde at leve på, den reneste form for liv, er at leve side om side med naturen, ikke imod naturen, som vi ser ud til at gøre det i vores bymiljøer.

Srila Prabhupada: Åh ja. Virkeligt liv vil sige at reducere sine kropslige handlinger til det mindst mulige, så man kan spare tid og vie sin tid til åndelig forståelse. Den nuværende civilisation, der bygger på den kropslige livsopfattelse, er dyreliv. Det er ikke civiliseret liv. Athato brahma-jijnasa: civiliseret liv begynder, når man er så avanceret, at man forhører sig om, hvad den åndelige sjæl er. Men når den slags spørgsmål ikke stilles, altså når folk ikke forhører sig om, hvad den åndelige sjæl er, er de som katte og hunde.

Det vediske liv lærer én at blive så fri som mulig for kropslige forstyrrelser. Derfor begynder den vediske uddannelse med brahmacarya, cølibat. Er du med? Men disse slyngler kan ikke beherske deres sexliv. Deres filosofi er, at man skal have ubegrænset sexliv, og når kvinden bliver gravid, slår de barnet ihjel.

Gæst: Ja.

Srila Prabhupada: Det er deres slyngelfilosofi. De kan slet ikke forestille sig, at man gennem opøvelse og træning kan glemme alt om sexliv. Og hvis man glemmer alt om sex, kommer abort slet ikke på tale. Men det kan de ikke. Derfor står der skrevet, adanta-gobhir visatam tamisram: igennem uindskrænket sansenydelse glider man gradvist ned til niveauet af dyreliv.

En person, der giver frit løb for abort og slår barnet i moderlivet ihjel, vil blive anbragt i et nyt moderliv i sit næste liv, og en anden person vil slå ham ihjel der. Lige så mange børn, som han har slået ihjel i dette liv, lige så mange liv vil han skulle gennemgå og blive slået ihjel. I flere hundrede år vil det være umuligt for ham at se dagens lys. Han vil blive inde i moderlivet og blive slået ihjel. Folk kender ikke naturens love. Man kan ikke bryde naturens love, ligesom man kan bryde statens love. Lad os sige, at du slår en person ihjel. Du kan måske undslippe statens lov med et eller andet kneb. Men du kan ikke undslippe naturens lov. Lige så mange gange du har slået ihjel, lige så mange gange skal du slås ihjel inde i livmoderen. Det er naturens lov.

Gæst: Så sent som i sidste uge talte jeg med en sygeplejerske, der arbejder på en abortklinik på et af Londons største hospitaler. Det er forfærdeligt. Nogle af fostrene er så udviklede, at det er helt tydeligt, at liv er en stor mulighed.

Srila Prabhupada: Det er meget mere end bare en mulighed. Livet begynder, så snart der er sex. Det levende væsen er meget lille. Ved naturens lov anbringes han ifølge sin karma i faderens sæd og indsprøjtes i moderens mave. Sæd- og ægcellerne fra manden og kvinden smelter sammen og danner en krop på størrelse med en ært. Dette beskrives alt sammen i den vediske litteratur. Det første stadie er manifesteringen af ni huller til ørerne, øjnene, næseborene, munden, kønsdelene og endetarmen. Derefter udvikler sanserne sig gradvist, og efter seks og en halv måned er alt fuldstændigt, og det levende væsens bevidsthed vender tilbage. Før dannelsen af kroppen er det levende væsen bevidstløst som under en bedøvelse. Derefter drømmer det, og gradvist bliver det bevidst. På det tidspunkt er han meget uvillig til at komme ud, men naturen skubber ham, og han presses ud. Det er sådan, fødselsprocessen foregår.

Dette er vedisk viden. I den vediske litteratur vil du finde alting perfekt beskrevet. Hvordan kan Vedaerne derfor være genstand for historieskrivning? Men problemet er, at vi taler om ting, der er åndelige Derfor er det sommetider vanskeligt for de grove materialister at forstå dem. De er så sløve, at de ikke kan forstå dem.