En mor ville aldrig lade sin lille søn bade i floden, for hun var altid bange for, at han skulle drukne. Drengen selv var også bange for, at det skulle gå galt, så ligesom sin mor ville han heller ikke selv gå i vandet.
En dag fik moderen og sønnen imidlertid besøg af en ældre nabo, der på det kraftigste rådede drengens moder til, at drengen begyndte at bade i floden og fik lært sig at svømme.
”Medmindre drengen får lov at bade i floden, vil han aldrig få lært at svømme,” sagde naboen. ”Hvis han ikke kan svømme, vil han måske drukne på et tidspunkt, når han skal sejle over floden i en båd. Det er derfor meget vigtigt, at han får lært at svømme.”
Da drengen hørte dette, sagde han til sin mor: ”Jeg vil meget gerne lære at svømme, så jeg kan redde mig selv fra at drukne, men kunne du ikke finde ud af en måde, jeg kan lære det på, uden at gå i vandet?”
Moderen syntes, at drengen havde fået en rigtig god ide. Sammen satte de sig ned for at finde ud af en måde, hvorpå drengen kunne lære at svømme uden at gå i vandet. De sidder stadigvæk og prøver at finde ud af det.
Fortalt af Bhaktisiddhanta Sarasvati. Den materielle verden er fuld af lidelser, som man kun kan få bugt med igennem hengiven tjeneste til Krishna. Når folk hører dette, prøver de som regel, om der ikke er en måde at slippe fri af alle lidelser på uden at skulle overgive sig til Krishna.