Af Visakha Devi Dasi

Oversat fra Back to Godhead, 20-09 1985.

”Det har taget lægevidenskaben 300 kvalfulde år at genopdage det indlysende og konkludere, at et utal af symptomer på sygdomme med navne på mange stavelser skyldes sukker.”

”Sukker er værre end ingenting, for det tapper kroppen for værdifulde vitaminer og mineraler igennem de krav, som det stiller til hele systemet til sin fordøjelse, afgiftning og udskillelse.”

”Den tydelige vækst i diabetes og narkolepsi (unaturlige anfald of søvn, der kan forårsage alvorlige ulykker såsom biluheld) i de sidste årtier kan i det store hele tilskrives konsekvenserne af en enorm vækst i sukkerindtagelsen i en udsat befolkning.”

Hvis man kan tro, hvad man læser, ser sukker ud til at være den skadeligste ingrediens i vores mad. Selv om den årlige indtagelse af sukker i form af sukrose siden 1972 er faldet i USA fra 52 kg til til 36 kg, er anvendelsen af majssirup (et andet simpelt sukker) blevet fordoblet, imens den gennemsnitlige indtagelse af majssirup med højt fruktoseindhold (et simpelt sukker fra den kemiske nedbrydning af majsmel) snart vil nå 20 kg per person om året. Ernæringsspecialister anbringer majssukker i samme kategori som sukrose, for ligesom sukrose indeholder det omkring 400 kalorier per 100 g, men få eller ingen næringsstoffer. Når alle tallene bliver lagt sammen, er vi tilbage, hvor vi startede med omkring 63 kg raffinerede sødemidler per person om året. Det svarer til omkring 600 kalorier dagligt per person eller ca. en fjerdedel af den samlede kalorieindtagelse.

Samtidig har amerikanerne over de sidste ti eller femten år skåret ned på ernæringsrige fødemidler. Vi spiser færre komplekse kulhydrater som pasta, kartofler, grønsager, ris og gryn, der indeholder vitaminer og mineraler. Den gennemsnitlige mælkeindtagelse blandt teenagere er faldet fra 450 g til 350 g. Det er dog ikke, fordi de tørster. Deres daglige indtagelse af sødede læskedrikke er skudt i vejret fra 250 g til 550 g. Sukker udgør en stigende del af de kalorier, vi spiser.

Ifølge en årsrapport i Food Trade News, der giver en liste på de 200 mest sælgende dagligvarer (med undtagelse af ferskvarer) i Philadelphias område, er blandt de syv mest solgte ting fem af dem forskellige slags sodavand. På ottendepladsen er Heinz ketchup, der indeholder majssukker. Det første faste fødeemne på listen kommer efter et sortiment af hundemad, kattestrøelse, instant flødeskum, mayonnaise osv. Det er nummer 30: jordnøddesmør, der indeholder dextrose (majssukker) og sukrose.

Det kan dog meget vel være, at vores ubestridelige forkærlighed for det søde er naturlig, da selv nyfødte foretrækker sødede drikke i stedet for usødede eller sure. Og som statistikkerne viser det, kan vi ikke bare skære ned på vores sødede fødemidler, selv efter at vi er blevet fortalt om deres tydelige skadevirkninger. Hvis man nogensinde har været til en søndagsfest i et Hare Krishna-tempel, eller hvis man har fulgt disse køkkensider, ved man, at Hare Krishna-kosten derfor indeholder masser af komplekse kulhydrater, ingen dåsemad eller forarbejdede ting og nogle retter med enten sukker eller et naturligt sødemiddel.

Retterne i Herren Krishnas køkken kommer fra en tidløs tradition fra en tid, hvor sukker ikke var den ultraforarbejdede, allestedsnærværende ingrediens, som vi kender det i dag. Sukkerfremstilling har været kendt i Indien i tusinder af år. Ordet for sukker på sanskrit, Indiens oprindelige sprog, var sarkara. Det bliver til sukkar på arabisk, sakharon på græsk, zucchero på italiensk, sucre på fransk, sugar på engelsk og sukker på dansk. I det vediske landbrugssamfund i fortidens Indien blev sukkerrør hovedsageligt dyrket til lokal anvendelse. De høje, kraftige rør blev ikke sendt til fabrikker, hvor de bliver tilsat kalk, inddampet og behandlet i vakumrum, krystalliseringsmaskiner og centrifuger, der ødelægger vitaminerne og mineralerne, der naturligt findes i sukkerrørssaft.

Den dag i dag kan man som før i tiden se indiske landsbyfolk tålmodigt røre i store beholdere med sukkerrørssaft (eller nogle steder dadelpalmesaft), indtil saften er fordampet, og den klæbrige, tjærefarvede eller brune gur er tilbage. Gur holder ikke lige så længe som raffineret sukker, men det betyder ikke noget for landsbybeboerne. Det, de ikke bruger derhjemme med det samme, tager de med ind på et nærliggende marked og sælger til deres naboer.

I Vesten har vi ikke velsmagende og næringsrig gur i vores lokale supermarked. Hvad gør vi så? De, der undgår sødet mad, kan tilberede et utal af retter med dal, ris, brød, grønsager, kichari, tilbehør og småretter, som vi har præsenteret på disse sider igennem årene, og spise en sund, velsmagende og alsidig kost uden at svælge i sødemidler. Man vil opleve, at denne kost er mere tilfredsstillende og lettere at følge end andre (som en tidligere ”afholdsmand” skrev i sin selvbiografi: ”Jeg var ude af stand til at følge de strenge restriktioner [i en makrobiotisk kost] og ville bryde mine ugelange faster med is og kager.”)

USA’s overdrevne sukkerindtagelse har som reaktion fremkaldt en anden yderlighed: fordømmelsen af sukker som giftigt. Vi tilslutter os ingen af delene, men foreslår en moderat kurs. Ledende sundsheds- og ernæringseksperter råder også til mådehold og regulering. ”Undgå for meget sukker.” ”Det bedste er at udvise omhu og sund fornuft ved at spise en velafbalanceret kost med et bredt udvalg af fødeemner og praktisere mådehold med hensyn til ethvert fødeemne.”

Disse opfattelser bekræftes i Bhagavad-gitas evige transcendentale lære, hvor Herren Krishna erklærer: ”Den, der er reguleret i sine vaner, når det kommer til at spise, sove, rekreere sig og arbejde, kan lindre alle materielle lidelser ved at praktisere ­yoga-systemet.” (Bg. 6.17)

Et vigtigt element i det yoga-system, som Herren Krishna refererer til, er at tilberede mad til Herrens tilfredsstillelse og ofre den til Ham med kærlighed. Herren Krishna synes om alle vegetariske retter, der bliver ofret på den måde, inklusive søde ting. Kogte chutneyer er for eksempel stærke, krydrede og søde og ideelle til at blive ofret til Krishna.

Kogte chutneyer er krydrede og fristende. De overrasker med en mangfoldighed af forskellige former for smag. Nogle er milde og forfriskende skarpe, andre er dejligt krydrede og stærke. Kogte chutneyer tilberedes af et bredt udvalg af ingredienser. De kan være mosede og grødede eller have struktur og være luftige. De kan indeholde enten hele eller pulveriserede krydderier. Kogte chutneyer komplimenterer retterne, de ledsager, og serveres altid med måde – blot en spiseskefuld eller to på hver tallerken. Ud over at ledsage hovedretten passer en klat chutney specielt sammen med varme dybstegte eller pandestegte brød eller til morgenmad, frokost eller et mellemmåltid om eftermiddagen.

Disse chutneyopskrifter indeholder næringsrige ingredienser som frisk frugt og grønsager og enten råsukker eller et andet naturligt sødemiddel efter valg. Vi kan ofre disse eller andre usødede retter til Herren Krishna med kærlighed og hengivenhed og derefter selv nyde dem. Igennem denne enkle proces bliver vores måltider tilfredsstillende, vores sind og sanser bliver fredfyldte, og som der står i Bhagavad-gita, vil vi kunne ”lindre alle materielle lidelser”. Hvilket andet køkken kan rumme både tilhængere og modstandere af sukker og på samme tid være fornuftigt, afbalanceret, velsmagende og vigtigst af alt så ophøjende?

Æblechutney
(seb chatni)
Tilberedelsestid: 1 time
Giver 10 portioner

  • 2 spsk. ghee
  • ¼-1 frisk grøn chili uden frø skåret i lange, tynde strimler
  • 1-3 tsk. skrællet, fintrevet frisk ingefærrod
  • ¾ tsk. fennikelfrø
  • 1½ tsk. spidskommenfrø
  • ½ kg skovæbler eller velsmagende grønne madæbler
  • 0,6 dl gyldne rosiner
  • 0,6 dl kokosmel
  • 1 2/3 tsk. kanelpulver
  • 1 2/3 tsk. muskatpulver
  • 1 tsk. kardemommepulver
  • 1 tsk. korianderpulver
  • 5 dl rå rørsukker
  • 1 spsk. citronsaft
  • 0,6 dl vand
  1. Opvarm ghee’en i en lille gryde over middelvarme. Tilsæt chilier, ingefær, fennikel og spidskommenfrø og steg, indtil de er brune. Kom æblerne i og steg dem i fem minutter. Skru varmen ned til lav.
  2. Tilsæt resten af ingredienserne med undtagelse af 1 spsk. kokosmel til pynt. Kog under lejlighedsvis omrøring i en halv time, eller indtil chutneyen er tyk og tør. Ofres varm eller ved stuetemperatur til Krishna efter at være blevet pyntet med kokosmel.

Frisk ananas-og-rosinchutney
(ananas-kishmish chatni)
Tilberedelsestid: 1 time
Portioner: 16

  • 2½ spsk. ghee
  • 1-3 tsk. friske, stærke grønne chilier uden frø, finthakket
  • 1-3 tsk. skrællet, fintrevet frisk ingefærrod
  • 1½ tsk. spidskommenfrø
  • 750 g skrællet ananas i 2,5 cm lange og 1 cm tykke stykker
  • 1,25-1,5 dl rå rørsukker
  • 0,6 dl gyldne rosiner
  • ½ spsk. korianderpulver
  • ½ tsk. kardemommepulver
  • ¼ tsk. kanelpulver
  • ¼ tsk. muskatpulver
  1. Opvarm ghee’en i en 2-liters gryde over middelvarme, indtil en dråbe vand, der stænkes i, øjeblikkeligt danser. Tilsæt grønne chilier, ingefær og spidskommenfrø. Steg, indtil krydderierne bliver gyldenbrune. Tilsæt den friske ananas og bring saften fra den i kog.
  2. Skru ned for varmen og kog let, delvist tildækket, indtil ananasen er blød, og vandet er kogt væk. Lad frugten stege i ghee’en. Skru om nødvendigt op for varmen, tag låget af og kog ananassaften væk.
  3. Tilsæt rå rørsukker og rosiner. Fortsæt med at småkoge, indtil chutneyen er tyk og tør. Tag gryden af varmen, rør pulverkrydderierne i og afkøl chutneyen til stuetemperatur, før den ofres til Krishna.