I Yamunas madlavningsserie, der blev bragt i Back To Godhead i 1990’erne, bringer vi her afsnit 38, seriens sidste afsnit, der blev bragt i Back to Godhead i december 1999.
Den første madlavningsspalte i Back to Godhead var skrevet af forfatteren og fotografen Visakha Devi Dasi. Hendes spalter var krydret med indsigt og visdom og serverede os konstant mad til åndelig eftertanke og praksis. Da hun holdt op med skrive spalten, blev jeg bedt om at tage over. Nu syv år senere er denne spalte min sidste.
Refleksioner
Lige fra begyndelsen af følte jeg mig ukvalificeret til at skrive spalten. Selv om jeg på den tid havde undervist i åndelig madlavning i årevis, havde skrevet artikler i landsdækkende magasiner og forfattet to kogebøger og var fast madskribent for Washington Post, anså jeg disse kvalifikationer for betydningsløse til denne opgave. Back to Godhead er Srila Prabhupadas magasin, der er dedikeret til at opløfte og åndeliggøre menneskeheden, og at skrive for det kræver en helt anden form for dygtighed. Fra begyndelsen af søgte jeg tilflugt i bøn og har gjort det lige siden.
Mine spalter antog mest form som madlavningslektioner. Sideløbende med kulinariske principper om hvordan, hvor, hvornår og hvorfor har jeg videregivet nogle detaljerede instruktioner, som jeg lærte, mens jeg gjorde tjeneste som Srila Prabhupadas kok. Jeg ville gerne have, at nyankomne skulle lære de grundlæggende madlavningsteknikker og tage disse principper til sig på en rejse i udforskningen af hengiven madlavning. Jeg ville også gerne have, at dygtige kokke forbedrede renheden og kvaliteten af alting, der er relateret til madlavning.
Nu, hvor madlavningskurset er nået til vejs ende i lærebogen Lord Krishna’s Cuisine, har jeg besluttet at holde op med at skrive spalten og bruge min energi på andre projekter, som jeg er involveret i i min tjeneste til Srila Prabhupada. Jeg vil gerne udtrykke et dybtfølt tak for de mange breve, som jeg har modtaget med spændende historier og værdsættelser. Hermed siger jeg farvel til alle mine læsere. Tak fordi jeg måtte have æren af at have delt tid med jer i Krishna-bevidsthed.
Eksamen bestået
Hvis du har kokkereret dig igennem hele lektionsserien – godt gjort! Tag imod mine lykønskninger sammen med et mentalt afsendt afslutningsdiplom. På dette tidspunkt skulle du være knyttet til både midlet og målet og deler sandsynligvis processen med andre.
Her er dit videregående hjemmestudiearbejde: aflæg et løfte om, at i resten af dit liv vil alle, du møder, så vidt muligt få i det mindste en smagsprøve på Krishna-prasada. Og gør din del for at hjælpe til at oversvømme hver by og landsby med Krishna-prasada og det hellige navn.
Det afsluttende emne: drikke
Vand er den universelt foretrukne drik. Ingen væske slukker tørsten og hjælper fordøjelsen, som det gør. Ayurveda advarer imod at drikke vand eller andre drikke iskold. Det er for chokerende for fordøjelsesilden. Varmt vand eller urtete efter et måltid fremmer fordøjelsen. Vand eller te, som man nipper i sig før eller under et måltid, bør være lunkent eller koldt.
Lærebogen har 34 opskrifter på drikke, der er opdelt i tre kategorier: frugtsafter, kolde mælkedrikke og varme drikke. De fleste kan laves med et snuptag, så du behøver ikke meget tid eller energi for at servere dem.
Fennikel-ingefær te
Urteteer er populære som forfriskninger og for deres medicinske værdi. Denne opskrift er en mine yndlingsteer til at nippe i sig. Den er god for de fleste kropstyper og passer på alle tidspunkter af dagen.
(til 2 personer)
- ½ l vand
- ½ tsk. fennikelfrø
- 1 tsk. revet frisk ingefær
- honning efter smag
Bring vandet i kog og tilsæt fennikelfrøene og ingefæren. Skru varmen ned til lav, læg låg på gryden og småkog i 4–5 minutter. Hæld teen igennem en si i en forvarmet kop og sød teen med honning, hvorefter den kan ofres til Krishna.