I Yamunas madlavningsserie, der blev bragt i Back To Godhead i 1990’erne, bringer vi her afsnit 31, der fortæller om måske det vigtigste af alting: halava!
Halava på indisk manér har kun lidt til fælles med den mellemøstlige halava, der laves af honning og knuste sesamfrø. Indisk halava er sød og saftig med masser af smør og serveres frisk fra komfuret, når den stadig er kogende eller i hvert fald varm. Halava er utvivlsomt Indiens mest berømte dessert.
Jeg har hørt halava beskrevet som ”får mundvandet til at løbe”, ”guddommelig lækkerbisken”, ”liflig” og tilmed ”ophøjet”. Jeg mangler ord til at beskrive halava ordentligt. Elegant, som den er i sin enkelhed, kan den laves på mange forskellige måder og koges til forskellige konsistenser. Når halava-prasada er veltillavet af førsteklasses ingredienser og ofret til Herren for Hans glædes skyld, er det en stor nydelse.
Ingredienser og forskellige slags halava
Den mest populære halava og den, der er lettest at lave, tilberedes af sooji, indiske mannagryn. Man rister langsomt de alabastfarvede mannagryn i ghee, indtil de bliver gyldenbrune. Herefter skal de sammenkoges med en aromatisk sukkervandsblanding, indtil grynene bliver runde og fyldige og svulmer op til mange gange deres størrelse til en luftig budding. Sooji sælges i indiske butikker og giver de mest traditionelle resultater. Uden for Indien er lokalt fremstillet semuljegryn eller mannagryn sandsynligvis friskere og nemmere at få fat på og resulterer i en særdeles god halava.
Mere kompakte, fyldigere og mere arbejdskrævende halavaer laves af mung-dhal eller urad-dhal, der males i våd tilstand. De er populære valg til bryllupper og menuer på helligdage.
En anden slags halava laves af grønsager, der koges i sødet sødmælk og nedkoges til en næsten karamelagtig konsistens. Nogle almindeligt anvendte grønsager er revne gulerødder (gajar), hvidgrønnne vintermeloner (petha) eller kalabasgræskar med fint frugtkød (louki).
På helligdage, hvor man faster fra korn, kan halava laves af boghvedemel eller tørret bananmel.
Man kan lave en naturligt sød halava med ghee, et sødemiddel, mosede tropiske frugter og måske en let fløde, grønsagsmel eller frisk chennaost. Man koger ingredienserne sammen til en tyk masse, der giver en fed halava, der kan serveres i små mængder.
Hvis du følger madlavningsserien, kan du gå til lærebogen, Lord Krishna’s Cuisine, og lave tre eller fire slags mannagryns-halava og en eller to slags grønsags- eller frugt-halavaer.
Indien har fremstillet sukker i tusinder af år, og dets butikker fører raffineret sukker, uraffineret sukkerrørssukker, der kaldes gur, et uraffineret sødemiddel fra tal-træet ved navn jaggery og andre lokale sødemidler. Man kan bruge næsten enhver slags sødemiddel i halava. Hvis man kan finde dem, er min anbefaling gyldenblond økologisk rå rørsukker, den mørkere turbinado-sukker, endnu mørkere dadel- og ahornssukker og ren, hvid fruktose. Bemærk, at jeg er behersket med anvendelsen af sukker i halava-opskrifter (omkring halvdelen af, hvad der bruges i et indisk køkken), så tilsæt mere, hvis du foretrækker det. Honning bør ifølge ayurveda ikke koges, så brug ikke honning i sukkervandet som erstatning for sukker.
Srila Prabhupada om halava
Srila Prabhupada sagde ofte, at god halava betyder god ghee. Det vil sige frisk, hjemmelavet ghee, enten naturel eller tilsat smag med f.eks. nelliker, ingefær, kardemomme, kanel eller sort peber. Ved adskillige lejligheder roste han hengivne kokke, når deres halava var veltilberedt, og han lærte mange kokke og ledere at lave og servere halava-prasada.
Srila Prabhupada kaldte ofte uddelingen af prasada for det hemmelige våben i spredningen af Krishna-bevidsthed. Når de hengivne uddeler prasada, inkluderer menuen, specielt i Indien, næsten altid halava, ofte sammen med purier (dybstegte fladbrød) og en subji (grønsagsret). I et brev fra 1977 til ISKCON’s tempelpræsidenter anmodede Srila Prabhupada om, at alle besøgende til templerne blev tilbudt purier, subji, halava og pakoraer (dybstegte indbagte grøntsager). Ved en lejlighed blev Srila Prabhupada meget glad for at høre, at under en todages ISKCON-festival havde indiske kvinder fra Durban lavet et kvart tons halava og 8.000 purier til mængden.
Da hengivne fejrede Srila Prabhupadas hundrede års fødselsdag sidste år [1996], må der være blevet distribueret tonsvis af halava i efterfølgelse af Srila Prabhupadas instruktioner. Lad os generation efter generation fortsætte med at uddele halava-prasada. Jaya Srila Prabhupada! Jaya Sri Krishna-prasada!
Nem halava
- 6 dl vand eller mælk
- 250 dl sukker
- 1,25 ml safrantråde
- 0,6 dl tørrede korender eller rosiner
- 1,2 dl ghee eller usaltet smør
- 1,8–2,4 dl mannagryn eller semuljegryn
- ½ dl ristede mandler
Bland vandet eller mælken sammen med sukkeret i en gryde og bring det i kog [under omrøring, hvis der bruges mælk]. Skru varmen ned til det laveste, tilsæt safran og korender/rosiner og dæk gryden til.
Kom ghee eller smør i en gryde over moderat varme. Når gheen eller smørret er smeltet og varmt, tilsættes mannagrynene. Der omrøres og ristes, indtil grynene er gyldenbrune.
Tag gryden af varmen og kom langsomt sukkervandet i under omrøring (pas på, grynene kan sprutte og somme tider næsten eksplodere). Sæt gryden tilbage på varmen og rør rundt, indtil væsken er helt opsuget, og grynene er svulmet op. Pynt med de ristede mandler og stil halavaen frem til at blive ofret til Krishna.
