Af Jahnu Dasa
Det siges, at i denne verden er ærlighed den bedste politik. Hvorfor må åndelige mennesker da betale så høj en pris for den?
For at være ærlig må man kende sandheden. Hvis man ikke kender Krishna, kender man ikke sandheden. Det er såre simpelt. Sædvanligvis behandler vi sandheden som en del af kroppen og dens kultur. Det kan dog ikke være sandheden, for kroppen og dens kultur består kun af menneskelige meninger.
Faktisk kan sandheden kun kendes som nedstigende (deduktiv) viden. Hvis viden ikke er steget ned fra sandheden, kan den ikke bevæge sig hinsides mental spekulation.
Hvis man overhovedet er interesseret i sandheden, vil man ikke lade sig begrænse til den kultur, man er vokset op i.
Man vil ikke tænke på Gud i forhold til sin krop og nation – som om Gud er kristen, jøde eller muslim. Den vediske kultur er uomtvisteligt den ældste og mest veldokumenterede religiøse tradition på planeten. En person, der ikke vender sig mod Bhagavad-gita i sin søgen efter sandheden, har helt klart ingen interesse i at forstå sandheden.
”Hebræernes religion og filosofi tilhører en vildere og grovere stammekultur, der mangler dannelsen og den intellektuelle forfinelse og skarpsindighed, man finder i vedisk kultur.” —Henry David Thoreau
Vores eksistens i en materiel krop er et kvart sekund i den evige sandhed om vores virkelige selv. Hvad der sker lige nu i verden, har lige så lidt med Gud at gøre som myrerne ude på græsplænen. Betyder det, at Gud ikke bryder sig om vores lidelser? Selvfølgelig ikke. Krishna nedstiger regelmæssigt til Jorden for at vejlede folk i at undgå lidelse.
Krishna siger: ”Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil jeg delagtiggøre med dig denne mest fortrolige viden om sandheden. Når du kender den, vil du blive befriet for den materielle tilværelses lidelser.” (Bg. 9.1)
Bhagavad-gita er den eneste bog på planeten, hvor Gud oplyser sandheden om Sig Selv, sjælen og verden.
Krishnas filosofi og religion er afgjort det objektive højdepunkt af filosofi og religion. Filosofien leveret af Krishna i Bhagavad-gita er utvivlsomt den ældste og mest avancerede sandhed, der findes i verden.
Men kun få er interesserede i sandheden om eksistensen. I den moderne verden har folk, selv de religiøse, kun en interesse i livet – at tilfredsstille kroppen og sindet.
For dem er Gud reduceret til den, der leverer kropslig tilfredsstillelse. Folk er totalt cementerede ind i kroppen og dens kultur. De ser ingen sandhed i noget andet. Den slags mennesker er ikke bedre end æsler.
Krishna siger:
”Den, der ser sig selv som en krop, der består af slim, galde og luft, som anser sin familie som permanent sin egen, som tror, at hans land er tilbedelsesværdigt, og som besøger et helligt pilgrimssted for at tage et bad uden at søge omgang med de vise, der besidder åndelig viden – en sådan person er ikke bedre end en ko eller et æsel.” –SB 10.84.13