Denne samtale mellem Srila Prabhupada, hans discipel Dr. Thoudam D. Singh og nogle gæster fandt sted på en morgenvandring i Venice Beach, Los Angeles, december 1973.

Dr. Sing: Nu har videnskabsmændene oprettet et helt felt, der kaldes gerontologi, hvor de undersøger, hvordan man kan forlænge livet.

Srila Prabhupada: Deres virkelige mål burde være at stoppe lidelse. Forestil dig, at en gammel mand, der har store smerter og lider af mange sygdomme, pludselig får sin livslængde forøget af doktorerne. Hvad gavn har han af det?

Dr. Singh: Det er, hvad de gør med hjertetransplantationer.

Srila Prabhupada: Det er noget nonsens! Lad dem stoppe døden – det ville være en præstation. Men det kan de ikke gøre. Derfor er al deres forskning intet andet end en kamp for tilværelsen. Krishna fortæller i Bhagavad-gita (15.7): ”De levende væsener i den materielle verden er Mine evige fragmentariske dele. Som følge af deres betingede liv kæmper de en hård kamp med de seks sanser, der inkluderer sindet.”

En discipel: Nu er der mangel på olie.

Srila Prabhupada: Ja, vi har bygget en civilisation, der er afhængig af olie. Dette er imod naturens lov, og derfor er der nu mangel på olie. Ved naturens lov er vinteren på vej. Videnskabsfolkene kan ikke stoppe vinteren og gøre den til sommer. Helt forkert tror de, at de kan styre naturen. I Bhagavad-gita bemærker Krishna, at det levende væsen tror sig at være den, der gør de ting, der i virkeligheden bliver gjort af naturen. Solen står op nu. Kan de slukke for den og gøre det mørkt? Og når det er mørkt, kan de så kommandere Solen: ”Stå op!”? De indser ikke, at hvis de virkelig ønsker at besejre naturen, bør de prøve at besejre fødsel, død, alderdom og sygdom. I Bhagavad-gita (7.14) siger Krishna: ”Denne Min guddommelige energi, der består af naturens tre kvaliteter, er svær at overvinde. Men de, der har overgivet sig til Mig, kan let få bugt med den.”

Dr. Singh: Så det er meget svært at overvinde naturens love?

Srila Prabhupada: For materialister er det umuligt. Men hvis man overgiver sig til Krishna, bliver det nemt.

Dr. Singh: For at forklare, hvorfor der er så mange forskellige slags levende væsener, hævder forskerne, at på et bestemt tidspunkt i løbet af evolutionen laver cellernes gener, der normalt reproducerer sig perfekt til den næste generation, til tider en fejl i kopieringen af noget, ligesom trykpressen, der undertiden laver fejl. Under visse omstændigheder er disse fejl eller mutationer blevet stående, og forskellige arter af levende væsener er blevet dannet på grund af forskellen i generne.

Srila Prabhupada: Men den ”fejl” har eksisteret siden tidernes morgen, for du vil opdage, at alle variationer af levende væsener altid har eksisteret. Derfor er ”fejlen” evig. Men når en ”fejl” er permanent, er det ikke en fejl. Det er intelligens!

Dr. Singh: Men forskerne mener, at der uden mutationer kun ville være et slags levende væsen i hele universet.

Srila Prabhupada: Nej, hvert levende væsen har sit eget sind, og derfor er der så mange forskellige arter for at huse forskellige mentaliteter. For eksempel vandrer vi her, men folk flest kommer ikke og slutter sig til os, for de har andre mentaliteter end os. Hvorfor eksisterer denne forskel?

Dr. Singh: Måske er det en fejl.

Srila Prabhupada: Det er ikke en fejl. Det er deres ønske, og på dødstidspunktet vil alle få en krop præcis efter deres ønsker. Krishna siger i Bhagavad-gita (8.6): ”En hvilken som helst tilstand, man husker, når man forlader kroppen, opnår man med sikkerhed i det næste liv.” Hvad man tænker på dødstidspunktet, vil præcist bestemme ens næste krop. Naturen vil give dig kroppen. Beslutningen er ikke er i dine hænder, men i naturens, og hun arbejder under ledelse af Gud.

Dr. Singh: Men videnskaben synes at have beviser for, at forskellige arter af liv opstår ved fejltagelser.

Srila Prabhupada: Det er deres fejltagelse! I naturens love er der ingen fejl. I togvogne er der førsteklasses, andenklasses og tredjeklasses sektioner. Hvis man køber en billet til tredjeklasse, men ved en fejltagelse går ind i førsteklasses sektionen, vil man ikke få lov til at blive der. Det er ikke en fejl, at der er sektioner. Sådan er det arrangeret. Men det er din fejl, at du er gået til den forkerte sektion. Så Gud er så grundig, at Han kender alle de fejl, der vil blive gjort. Derfor placeres man i en bestemt krop ifølge de fejl, man begår: ”Her, kom her. Kroppen er klar.” Der er 8.400.000 arter, og naturen virker ved at tildele forskellige kroppe med matematisk præcision. Når regeringen bygger en by, bygger den et fængsel, selv før byen er færdig, for regeringen ved, at der vil være mange kriminelle, der bliver nødt til at gå i fængsel. Dette er ikkeregeringens fejl, men de kriminelles fejl. Fordi de bliver kriminelle, er de nødt til at komme i fængsel. Det er deres fejltagelse.

I naturen er der ingen fejl. Krishna bemærker (Bg. 9.10): ”Denne materielle natur fungerer under Min styring, O Kuntis søn, og frembringer alle bevægelige og ubevægelige væsener.” Naturen fungerer under tilsyn af Gud, Krishna, så hvordan kan naturen lave fejl? Men vi begår fejl, vi er under illusion, vores sanser er ufuldkomne, og vi snyder. Det er forskellen på Gud og mennesket. Gud har ikke ufuldkomne sanser. Hans sanser er perfekte.

Dr. Wolf-Rottkay: Fordi vores sanser er defekte, må de teknologiske udvidelser af vores sanser såsom mikroskoper og teleskoper også være defekte.

Srila Prabhupada: Ja. Materiel eksistens betyder mangelfuld eksistens. Hvis man konstruerer noget med mangelfuld viden og ufuldkomne sanser, vil ligegyldigt hvad man konstruerer være mangelfuldt. Derfor konkluderer vi, at uanset hvad videnskabsmændene siger, er det defekt.

Dr. Singh: Men de synes ganske tilfredse.

Srila Prabhupada: Æslet er også tilfreds med at bære vaskemandens byrde. Nogle steder i Indien kan man somme tider se en hund sulte ihjel. Men så snart den får en hunhund, er den tilfreds med at have sex. Er det tilfredsstillelse? Hunden er sulten, men den er stadig tilfreds med sex. Alle er tilfredse, selv ormen i afføringen. Det er naturens lov.