Af Srila Prabhupada

Dette er fortsættelsen fra sidste nummer af en samtale, Srila Prabhupada havde i Paris med to præster og to kristne akademikere. Samtalen blev først bragt i denne version i Back to Godhead 29-04 1995.

Fader Fransad: Ifølge vores forståelse åbenbarede Gud Sig lidt efter lidt, og så på et tidspunkt åbenbarede Han Sig i Sin helhed. Men i den vediske litteratur står der, at hele kundskaben blev givet i begyndelsen – alt sammen samlet.

Jeg respekterer dybt Deres umådelige lærdom, og alligevel henstiller jeg til, at vi ikke må sige, at indholdet af disse to litteratursamlinger – Biblen og Vedaerne – er det samme. Biblen og Vedaerne er to forskellige ting. For eksempel ligner verset, som De referede til – ”I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud” – det, der undervises i Vedaerne, men hvis vi tager dette vers og resten af kapitlet fra Biblen og ser nærmere på det, finder vi mange uoverensstemmelser og forskelle.

Srila Prabhupada: Hvilke uoverensstemmelser finder De?

Fader Fransad: For eksempel står der i samme vers og kapitel i Biblen, at Guds ord blev kød, og at dette kød var Guds søn, Herren Jesus Kristus.

Srila Prabhupada: Det betyder slet og ret, at selv om Jesus Kristus åbenbarede sig i den materielle verden, er han transcendental og ikke af den materielle verden.

Fader Fransad: Men vi tror, at Herren Jesus var et menneske. Han var åndelig, men han var også en del af den materielle verden.

Srila Prabhupada: Nej. Om noget er den materielle verden en del af Jesus Kristus, men Jesus Kristus er ikke en del af den materielle verden.

Fader Fransad: Vi tillader os at være uenige med Dem. Vi tror, at Jesus havde en menneskekrop, en materiel krop.

Srila Prabhupada: Hans krop syntes at være menneskelig, men Jesus havde ikke materielt kød og blod. Hvis Jesus havde haft en materiel krop, hvordan kunne han da have manifesteret sin opstandelse?

Fader Fransad: Vi ville sige, at Gud kan skabe en ærefuld opstandelse af en persons materielle krop gennem Sin ufattelige magt.

Srila Prabhupada: Det kommer ikke sagen ved. Disse slyngler, der ønskede at se Jesus Kristus død – hvorfor troede de, at de kunne gøre det? Fordi de selv troede: ”Jesus har en materiel krop.” Så Jesus forvirrede dem endnu mere, så de ville fortsætte med at være slyngler. De ville fortsætte med at tro, at Jesus var bukket under for døden i deres hænder, og at han havde en materiel krop.

Madame Siaude: Jesus forvirrede dem?

Srila Prabhupada: Ja, han forvirrede dem mere ved at sige: ”Godt, fortsæt med at tro det.” Det er deres straf. De forbliver altid i mørke og tror: ”Jesus havde en materiel krop.”

Fader Fransad: Igen respekterer vi Deres forklaring, men vi har en anden forklaring.

Srila Prabhupada: Men når vi giver en forklaring, må vi anvende logik og bevis. De kan ikke forklare alt dette vilkårligt. Hvis Jesus Kristus er Guds søn, betyder det, at han har en åndelig krop.

Madame Siaude: Ja, vi accepterer, at Jesus Kristus har en åndelig krop, men vi siger, at han også antager en materiel krop.

Srila Prabhupada: Nej. Og en anden ting. De accepterer Jesus Kristus som Guds eneste søn, ikke sandt? Og når De beder i kirken, tiltaler De Gud som ”Vor Fader”. Så hvorfor siger De, at Jesus Kristus er Guds eneste søn, når De siger i Deres bøn, at alle er Guds sønner? Hvis De vil have mig til at tiltale Gud som min Fader, er jeg også Guds søn. Så hvorfor siger De, at Jesus Kristus er Guds eneste søn?

Madame Siaude: Vi siger, at vi er ”adopterede sønner”. Vi er alle også Guds sønner, men gennem adoption.

Srila Prabhupada: Så derfor kan disse adopterede sønners kroppe og Jesu krop ikke være det samme. Den adopterede søn – ikke den virkelige søn – har en materiel krop.

Madame Siaude: Som De siger, at siden Herren Jesus er Guds søn, er hans krop åndelig. Men fordi Jesus ønskede at tage del i menneskenes liv på Jorden, tror vi, at han virkelig accepterede en materiel krop.

Srila Prabhupada: Hvorfor spekulerer De, at Jesus accepterede en materiel krop?

Madame Siaude: Vi har bønner, der siger, at Jesus gennemgik lidelse og død.

Srila Prabhupada: Men det er en såkaldt ”død”. I Deres forestilling tror De, at han døde. Men han genopstod.

Madame Siaude: Men ifølge evangeliet døde han.

Srila Prabhupada: Det er helt i orden.

Madame Siaude: Ligesom De accepterer ordet, der står i Vedaerne, i dets helhed, accepterer vi ordet, der findes i Biblen, i dets helhed.

Srila Prabhupada: Men når Biblen taler om Jesus, betyder ”død” blot noget, der minder om døden. Janma karma ca me divyam: I Bhagavad-gita forklarer Herren Krishna, at Hans egen og Hans rene hengivnes fødsel, handlinger og bortgang alle er transcendentale. Tag for eksempel Kristi ”fødsel” fra Marias moderliv. Det kan ligne en almindelig fødsel, men i virkeligheden er det det ikke. Det er noget, der ligner en fødsel, men i virkeligheden er det transcendentalt.

Madame Siaude: Nej, det er meget vigtigt, at vi forstår, at Kristi død var en virkelig død. Det centrale punkt i vores tro og vores filosofi er, at Herren Jesus faktisk døde.

Srila Prabhupada: Nej. Den vediske litteratur forklarer, at selv et almindeligt levende væsen dør ikke. Na hanyate hanyamane sarire. Forstår De sanskrit?

Madame Siaude: Ikke, når jeg hører det. Jeg er nødt til at læse det.

Srila Prabhupada: Na hanyate: “Sjælen slås aldrig ihjel.” Og hanyamane sarire: “Selv når kroppen dør, er sjælen aldrig død.”

Fader Canivez: Deres Guddommelige Nåde, hvis vi skal have en dialog, er vi nødt til at respektere hinandens positioner. Det duer ikke, at vi forsøger at omvende hinanden. Ligesom vi respekterer Deres absolutte tro på den vediske filosofi, må der også være respekt for vores kristne fortolkning af Herren Jesu liv og hans død.

Srila Prabhupada: Jamen, jeg har mere respekt for Jesus Kristus, end De har. Jeg siger: “Jesus dør ikke.” De siger: “Jesus dør.” Hvad respekt angår, har jeg mere respekt end Dem. De ønsker at se Jesus Kristus død. Jeg ønsker ikke at se ham død.

Madame Siaude: Jesus dør, men derefter er der opstandelse.

Srila Prabhupada: Ingen død. For nylig viste en arkæologisk udgravning, at Jesus Kristus ikke døde. Efter korsfæstelsen blev han taget til Kashmir.

Madame Siaude: Men vi har ikke meget lyst til at diskutere sådanne historiske spørgsmål.

Srila Prabhupada: Det var mig en fornøjelse at få denne information, for jeg var meget ked af, at Jesus Kristus blev korsfæstet. Da jeg hørte om denne videnskabelige opdagelse, gjorde det mig meget glad.

Fader Canivez: Deres Guddommelige Nåde, jeg var der til Deres konference i aftes, og jeg hørte Dem sige, at menneskelivet er til for at kende Gud. Så hvad er Deres proces til at kende Gud?

Srila Prabhupada: Det er meget enkelt. Tak for eksempel Deres krop. De, sjælen, er det vigtige, aktive princip. På samme måde må denne gigantiske kosmiske manifestation have et aktivt princip. Det er Gud. Så hvad er problemet med at forstå Gud?

Fader Canivez: For eksempel i Deres bønner, hvordan gør De …

Srila Prabhupada: Lad os starte med at forstå, hvad Gud er. Så kan der være tale om bønner bagefter. Hvis vi ikke forstår Gud, hvad vil vi da forstå om bøn? Hvis man forstår, at der er et aktivt princip, kan man forstå bønnen, som vi allerede har citeret fra begyndelsen af Srimad-Bhagavatam (1.1.1). Janmady asya yato ‘nvayad itaratas carthesv abhijnah svarat: ”Jeg beder til Guddommens Højeste Personlighed, Vasudeva, der er oprindelsen til skabelsen.” Det er det aktive princip.

Processen er, at jeg frembærer al min respekt til den Absolutte Sandhed, den Højeste Sandhed, fra hvem skabelsen har fundet sted, i hvem alting hviler og fungerer perfekt, og til hvem alting efter tilintetgørelsen vil vende tilbage.

Når man studerer naturen af denne oprindelige kilde og dens handlinger, fortæller den vediske litteratur os videre, abhijnah: Han er bekendt med alting. Han er alvidende. Et eksempel er, at selv om jeg, sjælen inde i kroppen, er bekendt med denne krop, ved jeg stadigvæk ikke, hvordan kroppen fungerer. Jeg spiser, men jeg ved ikke, hvordan min mad forvandles til sekreter og derefter går til hjertet osv. Selvfølgelig har de såkaldte videnskabsmænd forstået noget, men ikke til fulde. Så jeg ved ikke, hvad der sker inde i min krop. Jeg ved ikke, hvor mange hår der er. Men Gud ved alting om hver eneste afkrog i hele universet.

Så vi kan ikke sammenligne os selv med Gud. Det er umuligt. Men siden vi er tvunget til at få viden fra andre, vil vi stadig naturligt spørge: ”Hvem har Gud fået Sin viden fra.” Derfor erklærer den vediske litteratur også, svarat: “Gud behøver ikke at få viden fra nogen anden. Han er selvstændigt fuld af viden.”

I tilgift gav Gud viden til Brahma, det første skabte levende væsen i universet. Den viden kaldes vedisk viden. Med andre ord kommer vedisk viden direkte fra Gud. Derefter bliver den udbredt via Brahma. Og Gud er så gådefuld, at selv lærde personer bliver forvirrede i deres forsøg på at forstå Ham. Selv om denne materielle verden er et midlertidigt blændværk, ser den ud til at være virkelig, fordi den er Guds energi.

(Fortsættes i næste nummer)