Af Jahnu Dasa

Karmaloven kan kun forstås ordentligt i forbindelse med reinkarnation.

Ifølge karma-loven lider eller nyder vi i forhold til vores handlinger. Vi høster karma allerede fra fødslen af. Hvilken familie man bliver født i, køn, udseende, uddannelse osv., er alle karmiske reaktioner fra sidste liv.

Hvis en ond person lader til at nyde livet eller omvendt, er det på grund af gode eller dårlige handlinger udført i sidste liv.

De fleste foretrækker tryghed og harmoni, men hvis vi ser på verden som helhed, virker det ikke som om, vi er rede til at behandle dyrene, så de oplever en tryg tilværelse. Hvis vi ikke er villige til at behandle vores medskabninger, som vi gerne selv vil behandles, skal vi ikke forvente, at naturen behandler os ordentligt. Hvorfor tror vi, at det kun er mennesker, der skal behandles ordentligt? ”Men dyr skal skam behandles humant, før vi slagter dem,” lyder det.

Det er en ateistisk mentalitet, der gør, at folk ikke gider lytte til dem, der fremhæver det syndige i for eksempel at slagte dyr. Hvorfor er det altid ateister eller folk med en ateistisk mentalitet (hvad enten de kalder sig kristne, hinduer, buddhister eller muhammedanere), der forsvarer deres ret til at udføre helvedsagtig masseslagtning af andre levende væsener?

Hvis man kender loven om karma, ved man, at de handlinger, man udfører lige nu, vil bestemme ens fremtidige lykke eller lidelse, og at den lykke eller lidelse, man oplever lige nu, er bestemt af ens tidligere handlinger inklusive handlinger helt tilbage fra forrige liv.

Hvis man ved dette, kan man begynde at forstå, hvorfor man har det, som man har det. Det spiller ingen rolle, om man kan huske sit tidligere liv. Hvis vi ved, at vores lidelse nu er et resultat af noget lort, vi lavede i forrige liv, kan vi begynde at handle på en sådan måde, at det ikke vil bringe de samme lidelser over os en gang til. Hvis man ikke ved dette, vil man bare være et hjælpeløst offer for reaktionerne på sine egne handlinger, liv efter liv.

Og ikke alverdens ønsketænkning eller gode hensigter vil kunne hjælpe én. Karma har intet at gøre med, hvad folk tror på. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvordan man handler. Om man så tror nok så meget på Jesus, vil man alligevel blive tvunget til at lide for alle de dyr, man har slagtet, og man vil blive født igen og igen, indtil man har lært lektien.

Karma er ligesom tyngdeloven fuldstændig ligeglad med, hvad vi tror på. Karma betyder blot handling, og hvis man handler mod naturens orden, vil man blive straffet af naturen, ligegyldigt om man kalder sig hindu, kristen eller buddhist.

Naturen er også helt ligeglad med vores individuelle opfattelser af, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt. Hun giver bare én reaktionerne på ens handlinger, hvad enten de er gode eller dårlige. Hvis det ikke er sådan, hvorfor lider eller nyder folk så forskelligt? Er det hele bare tilfældigt?

Hvis det hele er tilfældigt, har vi absolut ingen indflydelse på vores egen skæbne, men hvis karma er et faktum, kan vi begynde at få indflydelse på vores skæbne, for vi kan begynde at handle på en måde, der vil maksimere vores lykke og minimere vores lidelse. I det moderne samfund har folk glemt denne videnskab.

Krishna siger:

”Hvis du bliver bevidst om Mig, vil du gennem Min nåde overvinde alle de forhindringer, der er forbundet med betinget liv. Hvis du derimod ikke arbejder i en sådan bevidsthed, men handler gennem det falske ego uden at lytte til Mig, vil du være fortabt.” (Bg. 18.58)