Af Jahnu Dasa

Alle lader som om, de er nogen, de ikke er. Alle handler ud fra troen på, at de er denne krop og dette sind.

Denne falske identificering af sig selv med kroppen og dens kultur er årsagen til alle problemer og ulykker i verden. Det spiller ingen rolle, hvor godt man ser ud, hvor rig man er, eller hvor klog man er. Den uundgåelige endestation for kroppen er sygdom, alderdom og død. Derefter vil man blive født i en ny krop i henhold til sin karma.

Hvis man lærer om sit virkelige selv, kan man vide, at man er en evig sjæl, der er fuld af viden og lyksalighed. Hvis man kommer til indsigt om sit virkelige selv og sit forhold til Krishna, vil ens nuværende krop blive den sidste, man bliver født i.

Man behøver ikke engang vente på døden for at opleve den lyksalighed, der bor i os allesammen.

Jeg så en dokumentar på DR1 om skønhedens magt. Programmet handlede om, hvor vigtigt det er at se godt ud. Det er åbenbart et problem for mange mennesker, at de ikke ser ud som idealet om den slanke, strømlinede krop.

De måtte lære at acceptere deres krop og føle sig veltilpas i den.

Så tænkte jeg på, hvilken befrielse den vediske lære er – hvor vigtigt det er at forstå, at man ikke er sin krop og heller ikke sit sind, men derimod observanten indeni.

Når man først forstår, at kroppen er ens maskine og ikke én selv, bliver man straks befriet for kropskomplekser. Man kan selvfølgelig sige, at det er bedre at have en Mercedeskrop end en Trabantkrop, men hvem hænger sig i ens bil, når man ved, at føreren indeni er et menneske som én selv?

Når man kommer i kontakt med sit virkelige selv eller sjælen, som det kaldes, kan man begynde at forbinde sit selv med det Højeste Selv – Gud.

Gennem en ægte forbindelse af sig selv med Gud, kan man opleve den højeste glæde. I den forbindelse vil en eftertænksom person måske spørge sig selv, hvad Gud og sjælen er lavet af. Hvad består Gud af?

Gud består af evighed, viden og lyksalighed. Og eftersom sjælen er en partikel af Guds bevidsthed, er sjælen en atomisk gnist af evighed, viden og lyksalighed. Læg mærke til, at den vediske version er den eneste religion og filosofi i verden, der tilbyder en klar definition på sjælen og Gud.

Herren Brahma (skaberguden) siger:

”Krishna, der også er kendt som Govinda, er den Højeste Personlige Guddom. Han har en evig, lyksalig åndelig krop. Han er kilden til alt. Han har ingen anden årsag end sig Selv, for Han er alle årsagers oprindelige årsag.” – Brahma-samhita 5.1

Det giver også mening, at evighed, viden og lykke er den substans, som Gud består af. Vi kan teste det på os selv. Alle sjæle er atomiske fragmenter af Gud, og hvis det er sandt, bør det kunne stadfæstes gennem et eksperiment. Det svarer til at undersøge en enkelt dråbe for at forstå hele havet.

Det faktum, at alle levende væsener instinktivt graviterer mod disse tre tilstande, antyder, at det er vores naturlige tilstand. Alle levende væsener søger evighed, viden og glæde. Vi har alle en oplevelse af, at disse tre er drivkraften i vores eksistens.

Vi er alle nydelsessøgende. Vi forsøger alle at lære noget. Og vi prøver alle at bevare vores eksistens. Vi besidder overlevelsesdrift. Overlevelsesdriften sammen med sexdriften er sikkert de stærkeste drifter hos alle levende væsener.

I virkeligheden er vi lykkelige hele tiden. Men i samvær med vores midlertidige kropslige eksistens bliver vores glæde konstant afbrudt af lidelse. Men vi ønsker ikke, at vores lykke skal ende. Hvem sidder i et virkelig lykkeligt sindelag og tænker: ”Åh altså, jeg ville ønske, min lykke ville gå væk.” Det er der ingen, der gør.

Det er således et direkte observerbart faktum, at alle levende væsener graviterer mod evighed, kundskab og lyksalighed, nøjagtigt som lært og forudsagt i Vedaerne.

Ved at forbinde os med vores virkelige identitet som sjæl bliver vi gensitueret i Guds substans af evighed, viden og lykke. Vi forbinder os selv med evighed, viden og lykke.

Metoden til at gøre dette er at påkalde Guds navn og anmode Ham. Det afstedkommes i den nuværende tidsalder af strid og hykleri, Kali-tidsalderen, gennem at synge eller meditere på Hare Krishna-mantraet:

hare krishna hare krishna krishna krishna hare hare/ hare rama hare rama rama rama hare hare

”Det ovenstående mantra på 16 ord og 32 stavelser er den eneste måde at beskytte sig mod denne tids ondskab. Efter at have gennemsøgt hele den vediske litteratur finder vi ingen mere ophøjet religion for den nuværende tidsalder end at recitere Hare Krishna.” – Kali-santarana Upanishad