SPØRGSMÅL: Der står skrevet, at man skal spørge ydmygt fra en selvrealiseret sjæl. Men på grund af forvirring ved jeg ikke, hvad jeg skal spørge om.

Jeg mener, at jeg har mødt en selvrealiseret sjæl, men jeg tror fortsat ikke, at denne person kan hjælpe mig på grund af mine egne begrænsninger. Jeg fornemmer, at der er ting inde i mig selv, der afholder mig fra at have ægte forhold til andre. Hvad kan jeg gøre for at gøre fremskridt på dette stadie?

SVAR: Arjuna var forvirret, da han henvendte sig til Herren Sri Krishna, den suverænt mest selvrealiserede person. Efter at være kommet til Herren Sri Krishna blev Arjuna fri for al forvirring. Hvis du derfor ønsker at være fri for al forvirring, er det eneste, du behøver at gøre, at henvende dig til en guru, en selvrealiseret sjæl, på samme måde, som Arjuna gjorde det. Han spurgte Herren:

karpanya-dosopahata-svabhavah
prcchami tvam dharma-sammudha-cetah
yac chreyah syan niscitah bruhi tan me
sisyas te ’ham sadhi mam tvam prapannam

“Nu er jeg forvirret med hensyn til min pligt og har tabt al fatning på grund af en gnieragtig svaghed. I denne tilstand beder jeg Dig om fortælle mig med sikkerhed, hvad der er det bedste for mig. Nu er jeg Din discipel og en sjæl, der er overgivet til Dig. Vær god at instruere mig.” (Bg. 2.7)

Den selvrealiserede sjæl kan helt sikkert befri dig fra din vanskelige situation i denne materielle tilværelse. Han er specielt sat i stand af Herren Krishna til at gøre dette. Alt, du behøver at gøre, er at overgive dig helt til ham, ligesom Arjuna overgav sig helt til Herren Sri Krishna. Det vil med lethed løse alle dine problemer.

SPØRGSMÅL: Hvorfor behøver vi at blive initieret af en guru for at gøre fremskridt i åndeligt liv?

SVAR: Den absolutte nødvendighed af at blive initieret af en åndelig mester bekræftes af vediske udtalelser som følger:

tad vijnanartham sa gurum evabhigacchet

“For at kunne forstå den transcendentale videnskab skal man henvende sig til en ægte åndelig mester.” (Mundaka Upanisad 1.2.12)

tasmad gurum prapadyeta
jijnasuh sreya uttamam
sabde pare ca nisnatam
brahmany upasamasrayam

”Derfor bør enhver person, der seriøst ønsker virkelig lykke, søge efter en ægte åndelig mester og tage tilflugt hos ham gennem initiering. Den ægte gurus kvalifikation er, at han har erkendt skrifternes konklusioner gennem overvejelse og kan overbevise andre om disse konklusioner. Sådanne store personligheder, der har søgt tilflugt hos den Højeste Guddom og tilsidesat alle materielle hensyn, skal forstås at være ægte åndelige mestre.” (Srimad-Bhagavatam 11.3.21)

Uden en guru falder vi helt igennem. Det kræver en befriet sjæl at få os ud af kredsløbet af fødsel og død. En betinget sjæl kan ikke blive befriet, hvis han ikke søger tilflugt hos en ægte åndelig mester.