En mand står en mørk aften og leder helt åbenlyst efter noget under en gadelygte. En anden mand kommer forbi og spørger: ”Hvad leder De efter?”
”Jeg har tabt mine nøgler,” svarer den første mand.
”Skal jeg hjælpe?” spørger den anden mand.
”Ja, endelig,” svarer den første mand.
De leder en rum tid. Endelig spørger den anden mand: ”Husker De omtrent, hvor De tabte nøglerne?”
”Ja,” svarer den første mand. ”Derovre i mørket under træerne.”
”Hvorfor i alverden leder vi så her,” spørger mand nummer to, nu vredt.
”Fordi der er så meget bedre lys her under gadelygten,” svarer den første mand.
Og således leder materialistiske videnskabsmænd efter livets oprindelse i kemiens verden.