Af Jahnu Dasa

Som vi kan se, er ideen om, at alting starter fra en bunke kemikalier, fuldstændig subjektiv – intet objektivt ved den forklaring. Og den bliver ikke mere objektiv eller videnskabelig ved, at man kalder det ’abiogenese’.

Den moderne skabelsesberetning er ikke alene latterlig, usandsynlig og højst spekulativ. Den er også subjektiv. Ikke desto mindre undervises der i denne forklaring på alle verdens uddannelsesinstitutioner som et objektivt, videnskabeligt faktum.

Hvordan kan det lade sig gøre at få en hel verden til at tro på sådan en gang sludder? Der er kun et svar – propagandamaskinen i form af verdens medier og uddannelsessystemet. Medierne sammen med uddannelsessystemet fortæller befolkningen, hvad den skal tro og mene om, hvad der foregår i verden. Faktisk er moderne mennesker så blottede for selvstændig tankevirksomhed, at hvis de ikke havde TV, aviser og ugeblade til at fortælle dem, hvad de skal tro og tænke, ville de være helt på Herrens mark.

Hvis man undersøger evolutionsteorien i detaljer, kommer vi til den konklusion, at sandsynligheden for at livet, som vi kender det på nuværende tidspunkt, skulle være opstået ved en tilfældighed, er så godt som lig nul. Det er med andre ord noget usandsynligt vrøvl at tro på.

”Sandsynligheden for, at livet opstod ved et tilfælde kan sammenlignes med sandsynligheden for, at et tykt leksikon var resultatet af en eksplosion i et trykkeri.” – Biologen Edwin Conklin.

Men det er, hvad propagandamaskinen gør ved befolkningen. Propagandamaskinen gør befolkningen til en tanketom hob. Langt størstedelen af befolkningen tror og tænker intet andet, end hvad de er blevet fortalt og har lært fra andre. Så den eneste måde, man kan få en hel verden til at tro på noget så åndssvagt som evolution, er ved hjælp af en verdensomspændende mediemaskine. Det er såre simpelt.

Den moderne lineære tidsopfattelse, der deles af både kirken og videnskaben, giver heller ingen mening. Den vediske version – at alting altid har fundet sted og gentages i cykler – giver mere mening ifølge den observerbare virkelighed. Det er en mere intelligent og tilbundsgående forklaring. Så hvorfor tro på noget vrøvl, medmindre man blot følger de brede masser, der tanketomt flyder med strømmen?

Hvad er beviset for, at naturvidenskaben kan hæve et subjektivt væsen over dets subjektivitet? Det er muligt, at man ved hjælp af teknologi har fremstillet nogle genstande, men de, der observerer og anvender disse objekter, er stadig subjektive væsener. Der er ingen, der er blevet klogere på virkeligheden siden den industrielle revolution eller efter, at der er blevet introduceret avanceret teknologi. Hvor er beviset på, at vi forstår virkeligheden bedre nu end i Stenalderen?

Er teknologiske frembringelser synonymt med en bedre forståelse af virkeligheden? Og hvem har i så fald bestemt det? Der er intet, der tyder på, at det moderne menneske er mere velafbalanceret eller klar over sin stilling i verden end fortidens mennesker var det. Tværtimod.

Krishna har heldigvis givet en proces, gennem hvilken Han kan erkendes, og gjort den tilgængelig for alle. Men Han stiller selvfølgelig nogle betingelser. En af betingelserne for at erkende Gud, er, at man ikke kan nærme sig Gud med en ateistisk mentalitet. Det bliver alt sammen forklaret meget udførligt i Bhagavad-gita. Hvis man insisterer på, at Gud skal kunne erkendes på ens egne betingelser, når man selvfølgeligt ikke langt. Men er det Guds fejl? Næ, det har intet med Gud at gøre. Krishna har allerede forklaret, hvordan Han kan kendes hinsides tvivl. Men det er op til én selv at engagere sig i den anviste proces.

Hvordan kan det være rationelt at tro på, at noget opstår af sig selv uden intelligent styring, når alting inden for vores erfaring kun opstår på grund af intelligent styring? Hvordan opstår en Mercedes? Et hus? En have? Hvorfor tro på, at universet skulle være undtaget? Hvor er rationaliteten? Den irreducible kompleksitet i en enkelt celle viser, at den er designet. Intet tyder på, at den skulle være opstået af sig selv gennem en gradvis proces af bevidstløse forandringer, som det hævdes af videnskabsfolk.

Der er heller ingen grund til at antage, at alle religioner er myter og totalt uden belæg. De fleste religioner er givetvis blevet forvansket gennem tiderne. Men hvis der er en Gud, som logikken fortæller os, at der er, er det så ikke logisk at antage, at Han kan give sig til kende og fortælle os, hvad Han vil med os, og hvorfor Han har placeret os i verden? 

Hvis man vil finde den sande religion, må man selvfølgelig nærme sig emnet på videnskabelig vis med et åbent og fordomsfrit sind, undersøge de forskellige religioner og finde ud af hvilken af dem, der giver den mest udførlige forklaring på Gud, sjælen og naturen.

Hvis man ikke er villig til det, skal man ikke forvente at finde den sande religion. Det er ret mærkeligt, at de, der hævder at være videnskabeligt indstillet og tilhængere af naturvidenskaben, ofte er de mest fordomsfulde, overfladiske og indskrænkede, når det kommer til at undersøge Gud og religion. Jeg har mødt mange ateister, der var helt uvidende om andre religioner end kristendommen. De fornægtede Gud udelukkende på basis af en kristen opfattelse af Ham. Er det en videnskabelig tilgang til spørgsmålet om Gud?

Jeg kan forstå, at man er agnostiker, dvs. uvidende om Gud, men at være ateist, dvs. helt at udelukke Gud, er aldeles irrationelt og vidner om et underudviklet intellekt. Der er intet sundt eller fritænkende ved at være ateist. Beviset er, at jo mere ateistisk den moderne forbrugerkultur bliver, des mere destruktiv og ligegyldig over for andre levende væsener bliver den.

Læg desuden mærke til, at man sagtens kan være både kristen, hindu eller muhamedaner og stadig besidde en ateistisk mentalitet. Det er ikke de mærkater, vi sætter på os selv, der afgør, hvem eller hvad vi er. Det afgørende for, hvem og hvad vi er, er den mentalitet og de handlinger, vi kultiverer. Vores handlinger vil altid være et resultat af vores mentalitet.

Der er et sanskrit ordsprog, der siger, phalena pariciayte – man dømmer noget efter resultatet. Eller som Jesus sagde, man dømmer et træ på dets frugter. Man bedømmer ikke et træ på, hvad det kaldes.

Krishna siger:

”Hør nu fra Mig, O Prithas søn, hvorledes du ved at udføre yoga i fuld bevidsthed om Mig med sindet fæstnet på Mig kan kende Mig helt og fuldt uden nogen tvivl.” (Bg. 7.1)

”Jeg vil nu udførligt forklare denne viden for dig – både den materielle og den åndelige. Når du ved dette, er der intet mere tilbage for dig at vide.” (Bg. 7.2)

”Blandt mange tusinde mennesker er der måske et, der stræber efter fuldkommenhed, og blandt dem, der har opnået fuldkommenhed, er der næppe et, der kender sandheden om Mig.” (Bg. 7.3)