Af Visakha-devi Dasi

At ofre frugterne (og grøntsagerne) af sit arbejde til Krishna er gartnerens fryd.

“Hvordan retfærdiggør man havearbejde som værende en Krishnabevidst aktivitet?” spurgte Janesvaris veninde hende over telefonen. “Det virker ikke til at være en Krishnacentreret aktivitet. Hvordan gør du den Krishnabevidst?”

“Jeg gør mig ikke umage med at retfærdiggøre det,” svarede Janesvari. “Ved blot at være fuldt beskæftiget med at dyrke min have og plantage (hvilket giver udbytte nok til en familie på fem og også lidt til, så jeg kan give afgrøder til utallige venner og besøgende), har jeg i det mindste ikke tid til at gå i biografen eller se endeløse Tv-programmer eller tilsvarende meningsløse aktiviteter. Som minimum beskytter min have mig fra at være lad, for som det siges, er lediggang roden til alt ondt.”

“Det er ikke altid, at jeg tænker på Herren Rama, når jeg er ude i min have. Jeg tænker mest på, hvordan jeg bedst passer min have, imens jeg synger Hare Krishna. Jeg føler, at ved at engagere mig i simple, basale opgaver gøres mit liv simpelt og tilfredsstillende, og min Krishnabevidsthed trives og vokser. Hvordan kan man passe en have uden en tro på, at der findes en Skaber? Man kan selv tænde for haveslangen, men hvem får det til at regne?”

Janesvaris samtalepartner, en nytilkommen til Krishnabevidsthed, var ikke tilfreds. Herren Krishna siger udtrykkeligt i Bhagavad-gita: “Engager dit sind konstant i at tænke på Mig,” “Vær fuldt ud bevidst om Mig,” “Tænk altid på Mig, Krishna, og udfør på samme tid din foreskrevne pligt … Med dine aktiviteter dedikeret til Mig og dit sind og din intelligens fokuseret på Mig vil du utvivlsomt opnå Mig.”

Srila Prabhupada er lige så klar i mælet: “Vi bør altid forsøge at forme vores liv på en sådan vis, at vi konstant vil blive mindet om Krishna. At være Krishnabevidst vil sige på den ene eller anden måde altid at huske på Krishna uden at glemme Ham under nogen omstændigheder. Faktisk er dette det mest fundamentale regulative princip.”

Befinder Janesvari sig i illusion, når hun udvælger frø fra sin frøbank i januar? Bør nogen vejlede hende i marts, når hun sår frøene i potteplanter inden døre, eller i juni, når hun omplanter stiklingerne udendørs? Hvad med hen over sommeren, når der nærmest konstant skal luges og høstes?

Det kan godt være, at Janesvaris veninde tænker således, men ikke jeg, for Janesvari følger på naturlig og ærlig vis Krishnas instruks om, at alt, vi gør, alt, vi spiser, og alt, vi ofrer og giver væk, bør gøres som en offerhandling til Ham. Hun er overbevist om, at Herren Krishna er Guddommens Højeste Personlighed, at hun er Hans tjener, og hendes mål er at centrere alle hendes aktiviteter om Ham. Hendes åndelige mester, Srila Prabhupada, opfordrede sine husholderdisciple til at gøre dette samt tilbede Deiteter i deres hjem. En vigtig del af hendes tilbedelse er at ofre hendes hjemmedyrkede afgrøder til hendes Radha-Krishna-Deiteter.

For Janesvari er Krishnabevidsthed ikke en kunstig tilføjelse til hendes liv (ligesom mange tilføjer et nyt rum til deres bolig), og det forlanges ikke, at hun tilpasser sig en bestemt stereotyp af Krishnabevidsthed. Krishnabevidsthed er en lige så integreret del af hende, som cement er til et fundament, eller lige så integral som hendes puls. At passe sin egen have er et naturligt sideskud på hendes Krishnabevidsthed.

Janesvari og hendes mand bor i et rummeligt hus på landet, hvor hun ud over at passe sin have også kokkererer, gør rent og passer sine tre børn og sine syv får. Fårenes uld holder hende beskæftiget med at spinde, strikke og sy i vintermånederne. Utroligt nok for mig (og nok også mange andre byboere) er hun tilfreds. Hendes fremtidsplaner er bl.a. at dyrke nok frugt og grønt til at holde vinteren over.

“Hvis man tænker over tiden og arbejdet, jeg lægger i det,” fortæller Janesvari med et selvbevidst smil, “sparer jeg i realiteten ingen penge, men det er personligt. Når jeg giver mine venner mit hjemmelavede syltetøj eller mine hjemmedyrkede, friske grøntsager, synes de, at det smager bedre end det, de kan købe i butikkerne, og de værdsætter, at produkterne stammer fra Krishnas have. Det samme gør sig gældende for sweaterne, jeg strikker af fåreuld. De ser muligvis ikke lige så godt ud som den masseproducerede slags, men jeg bliver personligt tilfredsstillet af at være en lille smule mere selvforsynende end normen, sådan som Prabhupada ønskede, at vi skulle være det, såfremt det er praktisk.”

Fra Janesvari var tre år, til hun var fjorten, hjalp hun sin mor i deres have i Port Washington på Long Island. Da hun var 28 år, genopvækkede hendes svigerfar, der selv har grønne fingre, hendes passion for havearbejde. I de fem år siden hun begyndte at dyrke sin egen have, har hun begået samtlige fejltrin mindst én gang.

Ligesom hengivne på de Krishnabevidste landbrug, der er spredt over hele verden, har Janesvari opdaget, hvordan havearbejde er befordrende for Krishnabevidst tjeneste. Hun har fornyet sin værdsættelse af de skriftlige metaforer, der sammenligner det Krishnabevidste liv med at passe en slyngplante af hengivenhed, der skal vandes med lyden af det hellige navn, og man må omhyggeligt bortluge al ukrudt i form af ønsker, der strider mod åndelighed.

Ligesom de hengivne landmænd er hun også glad for at træde et skridt tilbage fra supermarkedsrotteræset “med alle deres kølediske propfyldte med kød og frugt og grønt sprøjtet med kemikalier og belagt med voks,” som hun udtrykker det. Hun er også glad for at involvere sine børn i at så og høste, imens hun underviser dem i at sætte pris på livets simple glæder såsom at se sin have vokse for Krishna.

Opskrifter fra Janesvari Devi Dasi

Squash/tomat/ostebag
Tilberedelsestid: 40 minutter
Portioner: 3-4

  • 1 mellemstor/stor squash
  • 700-900 g hel mozzarellaost med mikrobiel osteløbe
  • 2-3 store tomater
  • frisk basilikum
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt
  • peber
  • 2 dl tomatpuré
  1. Skær squashen i halve eller tredjedele, så stykkerne er lige så tykke som bradepanden. Skær hvert stykke på langs i stykker på ½ cm tykkelse. Damp dem nænsomt, indtil de er sprøde og møre. Skær osten og tomaterne i stykker på ½ cm tykkelse.
  2. Hæld olivenolien i bradepanden og lav gentagne lag af squash-, ost- og tomatskiver ved at stille dem på siden, fra den ene ende af bradepanden til den anden. Det burde resultere i en bradepande fuld af røde, hvide og grønne striber. Top med frisk basilikum. Drys med salt og peber. Hæld tomatsovsen på toppen. Tildæk med folie og bag ved 175 grader i 20-30 minutter, indtil osten er smeltet og bobler. Ofres til Krishna.

Flere opskrifter fra Janesvari Devi Dasi i næste nummer