SPØRGSMÅL: Hvad var universets første sprog? Hvordan blev universet skabt? I Biblen og Koranen står der, at Adam var det første menneske i verden. Er det sandt? Hvem var det første menneske i verden, og hvilket land kom det fra? Hvor mange år er der gået siden universets skabelse? Hvad er forskellen på Bhagavad-gita, Biblen og Koranen, og hvor mange år er der imellem disse bøger?
SVAR: Sanskrit er det oprindelige sprog i universet. Engang lige efter skabelsen af dette univers for 155 billioner år siden sad Herren Brahma i vandet og tænkte, da han pludselig hørte de to stavelser “ta” og “pa” fra sanskritalfabetet:
sa cintayan dvy-aksaram ekadambhasy
upasrnod dvir-gaditam vaco vibhuh
sparsesu yat sodasam ekavimsam
niskincananam nrpa yad dhanam viduh
“Imens Brahmaji således var fordybet i tanker i vandet, hørte han to gange fra et sted i nærheden to stavelser sat sammen. Den ene af stavelserne var taget fra det sekstende og den anden fra det enogtyvende bogstav i sparsa-alpfabetet, og sammen blev de til den forsagende livsordens rigdom.” (SB. 2.9.6)
Universet, hvor vi bor, kom fra Maha-Visnus åndedrag. Den første person i dette univers var Herren Brahma. Han bor ikke i noget land på denne planet, Jorden, men har sin egen planet, Brahmaloka.
Som det bekræftes af Herren Brahma er Krishna den Højeste Guddom:
isvarah paramah krsnah
sac-cid-ananda-vigrahah
anadir adir govindah
sarva-karana-karanam
“Guddommens Højeste Personlighed er Krishna, der har en krop af evighed, viden og lyksalighed. Han har ingen begyndelse, for Han er begyndelsen til alting. Han er alle årsagers årsag.” Brahma-samhita 5.1.
Biblen går 2.000 år tilbage, og Koranen er yngre end det. Bhagavad-gita blev talt til solguden for mange millioner år siden. Forskellen på bøgerne er, at Biblen og den islamiske lære nævner, at der er mere at vide, end hvad de har åbenbaret. Bhagavad-gita fortæller imidlertid, at der er intet mere at vide end det, der bliver afsløret i Bhagavad-gita (7.2):
jnanam te ’ham sa-vijnanam
idam vaksyamy asesatah
yaj jnatva neha bhuyo ’nyaj
jnatavyam avasisyate
“Jeg skal nu til fulde forklære denne viden for dig, både den fænomenale og den numinøse. Når du ved dette, er der intet mere for dig at vide.”
SPØRGSMÅL: Hvad eksisterede, da Gud ikke var der? Hvem skabte Gud?
SVAR: Intet kunne have eksisteret, hvis Gud ikke havde været der, for Han er den, der manifesterer alting. Intet eksisterer, uden at Han manifesterer det. Siden Han altid har eksisteret, og fordi Han ønsker at nyde en manifestation, har Hans manifestation også eksisteret sammen med Ham som Hans underordnede energi i al evighed.
Hvis nogen skabte Gud, ville det have været Gud Selv, for Han er oprindelsen til alting. Han er ikke skabt af noget andet eller nogen anden, for Han er selvmanifesteret. Det giver ingen mening at være Gud, hvis Han ikke er selvmanifesteret. Hvis han var skabt af nogen anden eller noget andet end Sig selv, ville Han ikke have været Gud. Gud betyder, at Han er den Højeste. Han er ikke afhængig af nogen eller noget andet for Sin eksistens.