Denne samtale mellem Srila Prabhupada og nogle journalister fandt sted i New Yorks lufthavn i marts 1975.

Journalist: Swamiji, kan du fortælle os, hvad dit formål er med at komme til New York denne gang?

Srila Prabhupada: Jeg er kommet her til New York siden 1965. Jeg har mit tempel. Jeg er på vej til London, så denne gang er jeg i transit her, men ellers har jeg mit tempel her.

Kvindelig journalist: Hvilket særligt budskab har du til folk, der intet ved om jeres bevægelse og gerne vil vide noget om den?

Srila Prabhupada: Det kan godt være lidt svært at forstå denne bevægelse, for det er en åndelig bevægelse. Folk har praktisk taget ingen viden om, hvad ånd er, og hvad en åndelig bevægelse er. De kan blot forstå, at kroppen er der. Kroppen er maskinen, og maskinens fører er den åndelige sjæl. Så vi begynder vores bevægelse fra det sted – med maskinens fører. Folk er udelukkende optaget af maskinen, og de har ingen viden om, hvem der kører maskinen. Det er problemet.

Journalist: Swamiji, din bevægelse har fået en del opmærksomhed i det mindste af én grund, for mange af dine tilhængere klæder sig i, hvad der for Vesten er en underlig mode, og relaterer til verden på, hvad der for Vesten er en underlig måde. Kan du forklare det? Hvorfor har du bedt dine tilhængere klæde sig på denne måde og spille trommer på gaden?

Srila Prabhupada: Det er vores måde at prædike på for på en eller anden måde at tiltrække jeres opmærksomhed [latter].

Journalist: Jeg er sikker på, at du er klar over, at dine disciple virker mærkelige på mange folk i Vesten, specielt i New York, på grund af den måde, de optræder på i gaderne. Hvad med det?

Srila Prabhupada: Ja, de skal virke underlige, for de er åndelige. I er alle materielle [latter]. Så for materielle personer er vi helt sikkert nogle underlige folk.

Journalist: Er denne fremtoning med at klæde sig på denne måde den eneste måde at være åndelig på?

Srila Prabhupada: Nej, nej, du kan ikke konkurrere med os, for vi har ingen utilladt sex, vi spiser ikke kød, vi tager ingen rusmidler, og vi spiller ikke. Der er så mange forbud, som du er ude af stand til at følge.

Journalist: Swami, det var ikke mit spørgsmål. Mit spørgsmål var, er denne fremtoning med at klæde sig på denne måde, spille trommer og danse på gaden den eneste måde at være åndelig på?

Srila Prabhupada: Nej, vi har også 60 bøger. Hvis du vil lære mere om denne bevægelse gennem videnskab og filosofi, har vi vores bøger. Har du ikke set vores bøger [latter]?

Journalist: Swami, det er ikke kernen i mit spørgsmål. Jo, det har jeg. Kernen i mit spørgsmål er helt enkelt: Kan folk ikke være åndelige uden at klæde sig på denne måde og danse på gaden?

Srila Prabhupada: Åh jo, du kan blive åndelig i det tøj, du har på. Du behøver blot at lære fra bøgerne, hvad det vil sige [at være åndelig]. Tøjet er ikke en vigtig ting, men når det kommer til det materielle felt, klæder denne pige sig ikke desto mindre på én måde, og du klæder dig på en anden måde.

Journalist: Måden, vi klæder os på, gør det muligt for os at bevæge os i alle kredse.

Srila Prabhupada: Pointen er, at tøjet er ikke særlig vigtigt.

Journalist: Men du får dine disciple til at klæde sig på denne måde…

Srila Prabhupada: Men det er blot for at få en bestemt reaktion. Det er ligesom politimanden – han klæder sig også anderledes. Man kan forstå, at han er politimand. På samme måde klæder vi os også anderledes, så folk kan forstå, at vi er Hare Krishna-folk.

Kvindelig journalist: Swami, jeg så engang et fjernsynsprogram om jeres bevægelse, hvor de sagde, at mændene træffer beslutningerne, og kvinderne følger dem. Er det sandt?

Srila Prabhupada: Ikke nødvendigvis. Vi følger Krishnas ordre, både mænd og kvinder. Vi følger Krishnas ordre. Det gælder for både mænd og kvinder.

Journalist: Men mændene står højere i rangordenen i din bevægelse, ikke sandt?

Srila Prabhupada: Hva’behar?

Journalist: Regnes mænd for bedre end kvinder?

Srila Prabhupada: Ja, naturligvis. Det er helt naturligt, at kvinden har brug for at blive beskyttet af manden. I barndommen beskyttes hun af sin far, som ung beskyttes hun af sin mand, og når hun er gammel, beskyttes hun af sine voksne sønner. Det er naturligt.

Kvindelig journalist: Det strider imod den måde, som mange folk tænker på i Amerika nu. Er du klar over det?

Srila Prabhupada: Amerika måske, men det er den naturlige situation. Kvinder har brug for beskyttelse.

Kvindelig journalist: Hvem bestemmer, hvem der er naturlig? Og hvad er naturligt?

Srila Prabhupada: Naturlig betyder, ligesom det siges inden for psykologien, at det meste en kvindes hjerne kan veje, er et kilogram, mens mandens hjerne kan veje 1,8 kilogram. Så der er fra naturen en forskel på hjernen.

Kvindelig journalist: Jamen [latter], for at tale om noget helt andet, hvad laver du, når du går ud for at more dig i New York?

Srila Prabhupada: Hva’behar? Hvad var det? Jeg…

Srutakrti: Du har besejret hende.

Srila Prabhupada: Hvad?

Kvindelig journalist: (ler) Men jeg kommer ikke til at følge din logik. Så hvad laver du, når du går ud for at more dig?

Srila Prabhupada: Nej, det er naturligt at blive besejret på den måde. Du kan ikke undgå det [latter].

Kvindelig journalist: Jeg kan ikke hvad?

Hengiven: Du kan ikke undgå det.

Kvindelig journalist: Men tilbage til, hvad gør du for at more dig i New York?

Srila Prabhupada: En fyr på seksten år kan rejse over hele verden, men det er meget vanskeligt for en pige at rejse rundt i verden.

Journalist: Har du selv erkendt den højeste sandhed?

Srila Prabhupada: Afgjort.

Journalist: Det har du?

Srila Prabhupada: Ja.

Journalist: Hvor gammel var du, da du erkendte Gud?

Srila Prabhupada: Jeg kan også give dig erkendelsen.

Journalist: Undskyld?

Srila Prabhupada: Jeg kan også give dig erkendelsen, hvis du vil have den.

Journalist: Mit spørgsmål til dig er, hvor gammel var du, da du erkendte Gud?

Srila Prabhupada: Gud er en person som dig og mig. Forskellen er, at vi er mange, og Gud er én, lederen. Så hvad er forskellen på denne ene og os mange? Han opretholder alle disse mange, og vi opretholdes af Ham, men Han er også en person som dig og mig. Kan du følge mig?

Journalist: Ja, det kan jeg, men Swamiji, mit spørgsmål til dig var lidt mere præcist end det. Jeg sætter pris på svaret, du gav mig, men hvor gammel var du, da du erkendte den højeste sandhed. I hvilken fysisk alder… ?

Srila Prabhupada: Alder kommer slet ikke på tale. Erkendelse af Gud bør man undervises i fra livets begyndelse af.

Journalist: Jamen, det forstår jeg godt, Swamiji. Mit spørgsmål til dig er, hvor gammel var du selv i denne fysiske inkarnation, da du erkendte den højeste sandhed?

Srila Prabhupada: Jo selvfølgelig, vi blev født i en rigtig god familie. Min far oplærte mig på denne måde. Så praktisk taget fra livets begyndelse af blev vi uddannet på denne måde.

Journalist: Åh nej, det forstår jeg godt, men jeg mener, på hvilket tidspunkt fik du din egen personlige erkendelse, Swamiji? I hvilken alder?

Srila Prabhupada: Tja, det var vel omkring fire- eller femårsalderen.

Journalist: Fire eller fem år gammel?

Srila Prabhupada: Ja, det er rigtigt.

Kvindelig journalist: Swami, er der en chance for, at alle dine tilhængere kan erkende den højeste sandhed?

Srila Prabhupada: Det har de allerede gjort. Hvorfor skulle de ellers… Jeg er inder, jeg er en fattig mand. Hvorfor render de efter mig? I amerikanere er rige, og jeg har ikke bestukket dem. Disse unge fyre er veluddannede og kvalificerede. Hvorfor render de efter mig, hvis de ikke har erkendelsen?

Journalist: Swamiji, jeg har et andet spørgsmål til dig, hvis du vil være så venlig. Per definition virker det på mig, og jeg tror også på andre observatører, og jeg mener velmenende sympatisører, at du har bedt dine åndelige børn om at forlade den ydre verden i Vesten og gå dybt ind i hjertet på ISKCON, ind i dit hjerte og den Højestes hjerte for at opnå det, som du har sat som deres mål. Hvad med den ydre tjeneste til menneskeheden i denne inkarnation?

Srila Prabhupada: Det er den bedste tjeneste til menneskeheden. De var alle fjolser og slyngler, og vi uddannede dem i åndelig forståelse. Hvis jeg tror: “Jeg er denne krop,” er jeg ikke bedre end en kat eller en hund. Det er situationen. “Jeg er amerikaner.” “Jeg er inder.” “Jeg er hindu.” “Jeg er muslim.” “Jeg er kristen.” Kun denne kropslige forståelse. Men siden du nu er kommet til mig, kan jeg så spørge dig, om du er kroppen eller noget andet?

Journalist: Swamiji, måske problemet ligger i mit spørgsmål. Lad mig omformulere spørgsmålet, hvis du tillader. Og jeg forstår, der ikke er meget plads her. Hare Krishna. Men jeg vil gøre spørgsmålet kort. Mit spørgsmål har at gøre med karma-yoga i den ydre verden, for eksempel i New York. Fra det jeg forstår, går dine disciple ikke videre med deres professioner. Er det rigtigt?

Srila Prabhupada: Nej, vi er også karma-yogier. Vi spiser også, vi sover også.

Journalist: Åh jo, det forstår jeg. Men jeg sigter til ydre tjeneste til folk, der ikke er en del af jeres mission. Ud over at prædike sandheden om Krishna, er der nogen anden ydre tjeneste til menneskeheden?

Srila Prabhupada: Det vil inkludere alting. Hvis vi gør en person Krishna-bevidst, vil han være fuldstændigt uddannet. Ligesom hvis man vander roden på et træ, når vandet rundt overalt. Og hvis man hælder vand på bladene, på kvistene eller på grenene, kommer det ingen vegne. Det bliver der. For øjeblikket begrænser tjenesten sig til tjeneste til et bestemt område og er ikke altomfattende. At uddanne folk i Krishna-bevidsthed vil sige at uddanne dem hele vejen rundt.

Journalist: Det forstår jeg, Swamiji. Endnu engang ligger problemet tydeligvis i mit spørgsmål. Mit spørgsmål sigter til dine disciples tjeneste til den ydre verden.

Srila Prabhupada: Det har jeg allerede forklaret…

Journalist: Ja, men…

Srila Prabhupada: … at hvis man hælder vand på træets rod, når tjenesten frem over alt.

Journalist: Hvordan giver det sig udslag?

Srila Prabhupada: Giver sig udslag? Det er ligesom, at hvis du spiser og giver mad til maven, oplever du, at du får energi i hele kroppen.

Journalist: Ja, jeg har forstået dine ord, og jeg er taknemmelig for dem, men igen er problemet tydeligvis med mig og ikke med dig. Men spørgsmålet er fortsat det samme: Hvad med materiel tjeneste? Materiel tjeneste, ikke kun åndelig tjeneste?

Srila Prabhupada: Det er materiel tjeneste, som jeg har vist det. Hvis du kommer mad i maven, føler alle dele af kroppen sig styrket. Det er materiel tjeneste. Det er ikke åndelig tjeneste. Åndelig tjeneste ligger uden for det. På samme måde er midtpunktet Gud. Hvis du forstår Gud, forstår du alting.

Journalist: Det har jeg forstået, Swamiji. Men dine disciple bygger ikke huse, de arbejder ikke på hospitaler, de gør ikke – altså så vidt jeg ved, og her kunne jeg svømme i uvidenhed – men så vidt jeg ved, gør de ikke tjeneste til den ydre verden ud over at tilbyde gratis måltider i templet og prædike Herren Krishnas ord.

Srila Prabhupada: Jeg er med. Det er din uvidenhed, fordi du ved ikke, hvad virkelig tjeneste er. Det ved du ikke. Ved du, hvad virkelig tjeneste er?

Journalist: Svaret skulle komme fra dig og ikke fra mig.

Srila Prabhupada: Ja. Virkelig tjeneste er… Lad os sige, at du åbner et hospital. Du kan kurere en patient for en sygdom for et stykke tid, men kan du garantere ham, at han ikke vil dø? Kan du beskytte ham imod døden? Kan I på trods af alle jeres store, store hospitaler beskytte menneskeheden mod død, mod fødsel, mod alderdom, mod sygdom? Kan I?

Journalist: Fysisk selvfølgelig ikke, kun åndeligt.

Srila Prabhupada: Men det er det, vi giver. Vi giver dig, at der ikke længere vil være nogen død, nogen fødsel, nogen alderdom og nogen sygdom.

Journalist: Men kunne dine disciple ikke gøre alle disse fantastiske ting, som du har sat dem til at gøre, og på samme tid gøre ydre materiel tjeneste?

Srila Prabhupada: Det gør de. Det gør de. Hvad gør de ikke? De gør alle sammen tjeneste. Vi har denne krop. Vi er nødt til at opretholde denne krop. Vi gør alting. Vi spiser også, og vi sover også, ligesom du spiser og sover. Hvor er forskellen? Vi tillader også sex, men ikke utilladt sex. Vi tillader spisning, men ikke kødspisning. Det er forskellen. Vi spiser også, ligesom du spiser. Vi sover, ligesom du sover. Hvor er forskellen?

Journalist: Måske kun i forståelsen.

Srila Prabhupada: Det er det hele.