Af Jahnu Dasa
Da jeg var dreng, plejede folk at sige: ”Hellere fattig og rask end rig og syg.” Det oversatte min mor til: ”Hellere rig og rask end syg og fattig.”
Bortset fra det ser jeg ingen ulempe ved at være rig. Alting bliver meget lettere, når man har penge nok.
Man bliver dog ikke mere lykkelig af at være rig. Faktisk kan man godt blive deprimeret af at være rig, når man opdager, at det alligevel ikke var lykken at være rig. Det er dog ikke rigdom i sig selv, der gør én deprimeret, men snarere manglen på åndelig viden.
Grunden til, at flere mennesker end nogensinde før i verdenshistorien er deprimerede og frustrerede, grunden til, at lykkepiller sælger som aldrig før, er udelukkende mangel på åndelig viden blandt den generelle menneskemasse.
Det er nemlig sådan, at folk i den moderne Coca-cola-kultur bliver indoktrineret til at tro på, at sansenydelse vil skabe lykke for dem. Sansenydelse er så sandelig den eneste form for glæde, befolkningen uddannes i.
Lad os analysere, hvad kropslig glæde egentlig går ud på. Sex anses af de fleste mennesker for den højeste nydelse i verden. Men sexlyst og sexnydelse er blot fravær af den grundlæggende lidelse, nemlig at være foruden sex. Det er en lidelse at leve i tvunget cølibat. Det kan enhver, der har nået puberteten, vidne om. Eller det at spise. At spise regnes for en stor nydelse i livet. Men i virkeligheden forsøger man blot at undslippe den lidelse, det er at sulte. Folk fra den vestlige kultur kender ikke til den lidelse, men det er en stor lidelse at sulte, og mange mennesker i verden oplever den.
Og sådan er det med det meste af den nydelse, vi søger og oplever. At spise, sove, parre sig og forsvare sig er de fire aktiviteter, der deles af alle levende væsener. Det er fire drifter, mennesket deler med de lavere arter. I den moderne civilisation er det blevet gjort til livets ypperste mål at opfylde disse fire basale drifter.
De er blevet gjort til livets standard for glæde og nydelse. Hvad laver vi sammen med vores familie og venner? Vi spiser, sover, parrer os og forsvarer os. Hele civilisationen kører rundt om disse fire principper. Det er en dyrisk civilisation.
En menneskelig civilisation kører efter helt andre principper. Som menneske forventes man at have en højere standard end dyrene. Man forventes at have et højere mål i livet end blot at haste efter basale, kropslige drifter. I den moderne Coca-cola-kultur har man lavet hele industrier ud af at opfylde disse fire behov. Hele industrier producerer våben, knive, gafler, glas, servietter, tallerkener, senge, madrasser, puder, dyner osv. Alt sammen for at spise, sove og forsvare sig. Sexindustrien er også et kæmpemæssigt globalt foretagende. Den vestlige verden overforbruger naturens ressourcer. Det er en grådig kultur, der smadrer hele planeten.
Hvor om alting er, så er den glæde, der kan erfares ved at overgive sig til Krishnas nydelse, så langt højere end den nydelse, man kan få ud af kroppens sanser. Selv sex med de skønneste kvinder forekommer som glasskår i sammenligning.
Og hvis skyld er det, at kulturen kører på basale, dyriske principper? Ateismen. Ateismen reducerer mennesket til et dyr. Men den menneskelige livsform er en enestående chance for selvet til at erkende sin virkelige, evige identitet. Det kan sjælen ikke i nogen anden livsform. Der har den blot travlt med at spise, sove, parre sig og forsvare sig. Den menneskelige livsform er spild af tid for sjælen, hvis den ikke udnyttes til at lære at elske Krishna.
”Både dyr og mennesker deler fire handlinger – at spise, sove, parre sig og forsvare sig. Menneskets særlige egenskab er dets evne til at engagere sig i åndeligt liv. Derfor er mennesker uden åndeligt liv på niveau med dyr.” –Hitopadesa