Kailasa var en hengiven af Krishna og discipel af Narada Muni. Da Kailasa var en ung mand, kom Narada til ham og sagde: ”Giv dit liv til Krishna, Kailasa.”

Kailasa svarede: ”Jeg er nødt til at vente, til mine børn er voksne, før jeg kan overgive mig til Krishna.”

Da børnene var blevet voksne, kom Narada: ”Nu kan du overgive dig til Krishna.”

Kailasa svarede: ”Jeg er nødt til at få mine børn giftet, før jeg kan overgive mig til Krishna.”

Da børnene var blevet gift, kom Narada: ”Nu kan du overgive dig til Krishna.”

Kailasa svarede: ”Jeg er nødt til at hjælpe mine børn i gang med deres forretning.”

Da børnene var i gang med deres forretninger, kom Narada: ”Nu kan du overgive dig til Krishna.”

Kailasa svarede: ”Jeg er nødt til først at hjælpe mine børn med at opdrage deres børn.”

Da børnebørnene var blevet store, kom Narada: ”Nu kan du overgive dig til Krishna.”

Kailasa svarede: ”Jeg er nødt til at hjælpe mine børnebørn i vej.”

Da børnebørnene var kommet i vej, kom Narada Muni igen. En hund gøede af ham. I dens gøen kunne skelnes ordene: ”Guru-Maharaja, jeg er din tjener, Kailasa.”

Narada Muni sagde: ”Kom med mig og overgiv dig til Krishna.”

Hunden svarede: ”Jeg er først nødt til at blive her og passe på huset.”

Nogle år senere kom Narada Muni tilbage. Denne gang hørte han noget hvisle imellem græsset: ”ssssssssss”. Det var en slange. Slangen hvislede: ”Guru Maharaja, jeg er din tjener, Kailasa.”

Narada Muni sagde: ”Du kan stadig nå at komme med mig, Kailasa.”

Kailasa svarede: ”Men Guru Maharaja, jeg må lige passe på huset og min familie først.”

Da Narada hørte dette, gik han ind i huset og fortalte Kailasas efterkommere: ”Der bor en giftig slange inde under jeres hus.”

Kailasas sønner kom ud med brændende træstykker og begyndte at slå efter slangen for at slå den ihjel. Kailasa i form af slangen skreg: ”Guru Maharaja, jeg overgiver mig. Jeg overgiver mig. Tag mig med.”

Fortalt af Radhanatha Swami. Hvorfor udsætte sin overgivelse til Krishna?