– af Visakha Devi Dasi
Forestil dig, at du vil servere kartofler til aftensmaden. Hvad slags kartofler skal det være? Der er snesevis af muligheder. Du kunne for eksempel gå ned i dit lokale supermarked og købe en pose billige frysekartofler. Så behøver du bare at sprede de frosne, forkogte kartofler ud på et stykke bagepapir og smide dem i ovnen 15-20 minutter med en enkelt omrøring efter syv minutter. På den anden side kunne du også købe et kilo friske kartofler og lave tikkier, der er pandestegte kartoffelbøffer.
På samme måde som man kan se kokke tilberede pizzaer i pizzariavinduer, kan man, hvis man skulle komme til Indien eller måske bare besøger en kuriøs indisk restaurant i Vesten, se en kok lave tikkier. Han laver dem præcis, som kokke før ham har lavet dem i århundreder. Først krydrer og former han en fem centimeter rund kartoffelbøf. Så placerer han bøffen midt på en stor flad, rund jernbageplade and lader den stege ganske langsomt, mens han former den yderligere. Når den stegende tikki danner en papirtynd brun skorpe på bunden, vender han den om, så der også dannes en skorpe på den anden side. Til slut skubber han den ud på siden af bagepladen, hvor den vil forblive blød og varm – et velsmagende supplement til enhver middag.
Det er ikke besværligt at lave tikkier derhjemme, og hvis du tænker på Herren Krishna, mens du laver dem, og ofrer dem til Ham, når de er færdige, vil han helt sikkert værdsætte din oprigtige hengivenhed. Det samme vil din familie, hvorimod de billige frysekartofler nok ikke vil vinde den samme anerkendelse.
Der er ingen tvivl om, at det kommer til at tage dig længere tid at forme og stege tikkier end at bage indholdet af en frysepose. Men i det mindste vil du ikke skulle spise det dinatrium dihydrogen pyrofosfat, som fabrikanterne af de frosne madvarer har tilsat for at bevare farven i deres produkt. Du vil heller ikke skulle spise deres hydrogenererede soyabønner eller kokosolier og et par andre mærkværdige ingredienser.
Hvad du får ud af at spise frisklavede kartofler er ret fantastisk. Efter årevis af hån og tilsidesættelse vinder den almindelige kartoffel i dag anerkendelse som en enestående ernæringskilde. 150 gram dækker næsten halvdelen af ens daglige behov for C-vitamin, og kartoffelprotein indeholder alle de ernæringsessentielle aminosyrer. Kartofler indeholder thiamin, riboflavin, niacin, jern, kalcium og fosfor – alt det med blot hundrede kalorier (og intet fedt). Kartoflen er også en af de billigste grøntsager. Den er en fast del af den fattiges kost, og i tilfældet med tikkier er den en delikatesse for feinschmeckeren.
Tikkier er blot en af de mange muligheder, man har for at tilberede friske kartofler. For at lave tikkier skal man først mose kartoflerne, men man kan også tilberede kartoflerne hele eller revne, i terninger eller i skiver. Tikkier er pandestegte, men kartofler kan også bages, dampes, sauteres eller stuves. Man kan fylde dem og kombinere dem med en eller flere af 50 andre grøntsager. Man kan krydre dem, så de er stærke, bidende, salte, bitre, sure eller en anelse søde. Man kan tilberede dem med kornsorter som ris eller mannagryn. Man kan garnere dem med mælkeprodukter som smør, ost, tykmælk eller kærnemælk. Og man kan servere dem sammen med et hvilket som helst antal andre anretninger. Det er nogle få af de muligheder, man har for bare en enkelt grøntsag. Hengivne overdriver ikke, når de siger, at en dygtig kok kan tilberede hundreder og tusinder af retter uden at bruge kød, fisk eller æg, og ligesom med tikkier kan enhver ret være både velsmagende og næringsrig.
Hvis du er vesterlænding, har du sandsynligvis spist kød hele livet, og du tror, det er nødvendigt, hvis ikke for dets proteiner (som er tilgængelige i overflod i vegetariske fødeemner), så i det mindste for dets smag. Men hvis du prøver at lave og spise en varieret vegetarisk kost, dvs. mad, der er tilberedt med friske grøntsager, fuldkorn, mælkeprodukter og frugter, er jeg sikker på, at du vil opdage, hvad vi har opdaget: du vil aldrig savne ikke-vegetarisk mad.
Hvad mere er, vil du opleve, at dit åndelige liv begynder at blomstre, hvis du tilbereder rene vegetariske retter og ofrer dem til Krishna, og med det samme vil du få mere fred i sindet. Som Srila Prabhupada forklarer det i sine forklaringer til Srimad-Bhagavatam:
”Mennesket er bestemt til selverkendelse, og med det formål spiser det ikke noget, der ikke først er ofret til Herren. Herren accepterer fra Sine hengivne alle slags retter, der er lavet med grøntsager, frugter, mælkeprodukter og kornsorter, og efter at Herren har accepteret maden, kan den hengivne spise prasada, hvilket gradvist modvirker al lidelse i kampen for tilværelsen. De åndelige regulative principper tillader ikke et menneske at slagte de svagere dyr på den ene side og på den side tale højt om fredelig sameksistens. Hvis mennesket ikke giver dyrene lov til at leve i fredelig sameksistens, hvordan kan det da forvente fredelig sameksistens i menneskesamfundet?”
Vegetarisk mad, der er blevet forarbejdet, kogt, frosset, oplagret og transporteret, er fortsat vegetarisk. Men om det vil tilfredsstille Herren Krishna og dig er et andet spørgsmål. Hvis valget er mellem tikkier og forkogte posekartofler, stemmer vi af hele hjertet for tikkier. Prøv dem og se, hvad du synes.
Pandestegte kartoffelmosbøffer
(Aloo tikki)
En af de bedste ting ved tikkier er, at man kan lave dem uden at vie dem megen opmærksomhed. Blot at vende dem hurtigt én gang hvert kvarter eller tyve minutter er nok, så de er ideelle til virkeligt nemme lette måltider. Men de er også perfekte til festmiddage, siden de giver én masser tid til at lave andre retter.
Tilberedelsestid: 30 minutter
Giver otte bøffer på hver seks centimeter i diameter
- ½ kg nye kogekartofler
- 2–2½ spsk. ghee (klaret smør) eller 1–1½ tsk. vegetabilsk olie og 2 spsk. smør
- 1¼ tsk. salt
- 1 knivspids sort eller hvid peber
- 1/8 tsk. stødt/revet muskatnød
- 2 spsk. friske korianderblade eller persille, finthakket
- 1½–2 tsk. friske stærke grønne chilier, uden frø og finthakket
- 1½–2 tsk. frisk ingefær, skrællet og finthakket
- ¼ tsk. gurkemejepulver
- 1 spsk. citronsaft
- 3–4 spsk. tørristet kikærtemel eller sigtet fuldkornshvedemel
Kog kartoflerne, indtil de er bløde, og pil dem derefter. Imens kartoflerne stadig er varme, tvinges de igennem en kartoffelmoser eller en grov sigte til en jævn kartoffelmos. Afkøl kartoflerne til stuetemperatur og tilsæt 2 spsk. ghee eller smør og derefter salt, peber og muskat. Ælt kartoflerne, indtil alle ingredienserne er jævnt fordelt.
Tilsæt resten af ingredienserne (undtagen ghee eller olie) og ælt, indtil det hele er godt blandet. Del kartoffelmosen i otte lige store kugler og form derefter hver kugle til en flad, rund bøf på ca. 6 cm i diameter og 1½ cm tyk.
Smør en svær jernstegeplade eller en 25-30 cm stor sliplet stegepande med netop nok ghee eller vegetabilsk olie til at forhindre kartoffelbøfferne i at brænde fast. Skru varmen ned så lavt som muligt og steg tikkierne i omkring tyve minutter på hver side, eller indtil der dannes en tyk, sprød gyldenbrun skorpe. Forhastet stegning eller for meget ghee eller olie vil få de skrøbelige bøffer til at falde fra hinanden. Tikkierne ofres til Krishna, mens de stadig er varme med et stænk af krydret tamarinde-chutney, tomatsovs, tykmælk eller en frisk grøn koriander-mynte chutney.
Fra Back to Godhead 12.1982.