– Af Visakha Devi Dasi –

Visakha Devi fortæller, hvordan Srila Prabhupadas madlavning ligesom alt andet ved ham var helt transcendental og uimodståeligt tiltrækkende. Denne artikel blev først bragt i Back to Godhead, august 1982.

Den 13. august fejrer vi Hans Guddommelige Nåde A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupadas 87. fødselsdag. En vigtig del af denne begivenhed vil blive tilberedningen og indtagelsen af et overdådigt vegetarisk festmåltid. Dette er helt i tråd med Srila Prabhupada, for sammen med introduceringen af Hare Krishna-bevægelsen i verden lancerede han Krishna-prasada, velsmagende vegetariske retter, der er blevet tilberedt og ofret til Herren Krishna.

Til minde om Srila Prabhupada fortæller vi her, hvordan han fra en ung alder lavede og uddelte prasada, og hvordan han lærte denne hengivne kunst til os, sine taknemmelige disciple.

Når vi diskuterer en ren hengivens kunnen, er det på en måde ikke relevant at spørge, hvordan, hvornår, hvor eller fra hvem han lærte en bestemt kunstfærdighed, for i sidste ende er det Herren Selv, der direkte giver en hengiven dygtigheder. Sådan er det også med Srila Prabhupada. Hvor han lærte at tale og skrive med den veltalenhed, dybsindighed og autoritet, der har ændret tusinder af menneskers liv og er blevet rost af kloge folk verden over, hvorfor han kunne vække de mest oprigtige religiøse følelser i dem, der var omkring ham, hvornår han beherskede sanskrit, hvordan han blev en fuldendt kok… imens disse evner kan forklares i relation til tid, sted og omstændighed, var de i sidste ende Krishnas gave til Hans rene tjener, ligesom alle Srila Prabhupadas andre kvaliteter var det.

Ikke desto mindre fortalte Srila Prabhupada for vores belæring og opmuntrings skyld somme tider om sin baggrund og oplæring. Med hensyn til at tilberede og uddele Krishna-prasada fortalte han, at da han var en lille dreng i Calcutta omkring århundredskiftet ledte han sine legekammerater i Ratha-yatra, en traditionel ottedages parade og festival, der afholdes hvert år til minde om en af Krishnas evige lege. På Srila Prabhupadas bøn lavede hans mor og de andre koner i nabolaget særlige retter, så han kunne uddele prasada under festen.

Da han var seks år gammel, spurgte Srila Prabhupada sin far, om han måtte få lov til at tilbede Deiteter af Radha-Krishna. Det gik hans far med til, og Srila Prabhupada og hans søster begyndte at ofre deres mad til de små Deiteter i imitation af deres far og præsterne, som de havde set det i et nærliggende tempel.

”Jeg lærte at lave mad ved at se andre – min mor, min tante og selv ’walaerne’ [kokkene i restauranterne og gadestandene] i Calcutta,” fortalte Srila Prabhupada. Senere i sin tid som familiemand sluttede han sig lejlighedsvis til sin kone i køkkenet. Sammen lavede de hurtigt og dygtigt store mængder mad til Krishna-bevidste møder i deres hjem.

Mange år senere, da Srila Prabhupada startede det første Hare Krishna-center på 26 Second Avenue i New York, lavede han igen store mængder af overdådig prasadam til Krishna-bevidste møder. På søndage og festivaldage lavede Srila Prabhupada særlige desserter og tilbehør og serverede dem selv med stor fornøjelse. Selv efter at de hengivne havde indtaget flere fyldte tallerkener, ville Srila Prabhupada komme tilbage og bede dem tage mere.

Til Amerikas første Krishna-bevidste bryllup engagerede Srila Prabhupada brudens søster, Joan Campanella, til at hjælpe med til at lave et overdådigt festmåltid. I seks timer om eftermiddagen før brylluppet sad Joan i Srila Prabhupadas forværelse og lavede kartoffel-kachorier, som er dybstegte brød, der er fyldt med en krydret kartoffelfyldning. Imens var Srila Prabhupada ene mand i køkkenet og lavede egenhændigt femten andre specielle vegetariske retter, hver i nok mængde til 40 mennesker. Lejlighedsvis ville han lede Joan i tilberedningen af kachorierne og forklarede venligt for hende de nødvendige standarder for renhed, når man laver mad i Krishna-bevidsthed (senere blev Joan initieret af Srila Prabhupada som Yamuna Devi Dasi).

Bryllupsmiddagen blev en stor succes. Både gæster og hengivne spiste med velbehag. Alle var enige med brudens ord: ”Du godeste, hvor han dog er en god kok!” Efter at have smagt kachorierne besluttede en ung mand på stedet at vie sit liv til Krishna-bevidsthed og blive Srila Prabhupadas discipel så hurtigt som muligt.

Kort tid efter startede Srila Prabhupada søndagsfesterne (the Sunday Love Feasts). Hver søndag lavede han og hans disciple særlige retter og inviterede offentligheden gratis indenfor. Srila Satsvarupa Dasa Gosvami mindes: “At spise festmåltidet var en voldsom oplevelse. Vi skulle beherske vores sanser hele ugen og overholde strenge reguleringer og styre tungen. Festmåltidet var en slags belønning. Swamiji og Krishna gav os en smag af fuldstændig åndelig ekstase, selv om vi stadig var begyndere.”

I 1967 blev San Franciscos Haight-Ashbury-distrikt hjem for Hare Krishna-tempel nummer to. Dér holdt Srila Prabhupada madlavningskurser for sine disciple og fortalte dem, at ud over at tage del i sang og klasser morgen og aften skulle madlavning og uddeling af prasada være deres vigtigste aktivitet. Det er unødvendigt at sige, at dette program med gratis velsmagende mad gjorde templet populært i nabolaget.

Den sommer afholdt de hengivne i San Francisco under Srila Prabhupadas ledelse USA’s første Rathayatra-festival. De uddelte prasada under og efter optoget, ligesom Srila Prabhupada havde gjort det som dreng, og som millioner af Krishnas hengivne har gjort det i Indien i århundreder. Srila Prabhupada forklarede, at bare ved at spise prasada gør man åndeligt fremskridt, og da Herren Krishna for 500 år siden åbenbarede Sig som Herren Caitanya Mahaprabhu, bad Han blot alle synge Herrens hellige navne, danse i ekstase og spise overdådig Krishna-prasada.

Sideløbende med, at Srila Prabhupada skrev, prædikede, rejste vidt og bredt omkring og ledte Hare Krishna-bevægelsen, fortsatte han de følgende år med at lære sine disciple, hvordan man laver mad til Krishna. I maj 1977 kun seks måneder, før han forlod denne verden, besøgte han den berømte hellige by Rishikesa sammen med nogle få disciple. Dér forklarede han energisk den personlige natur af den Højeste Herre for de upersonalister, der besøgte ham, og han holdt madlavningsklasser for sine tilhængere. Min mand, Yadubara Dasa, skrev i sin dagbog:

”Den 9. maj. I går ankom vi til Rishikesa. Srila Prabhupada sagde, at vi ikke skulle spise udenfor, men selv lave mad. Denne morgen kom han ind i køkkenet for at lære os at lave mad.”

”Den 11. maj. I går hjalp jeg Gopinatha med frokost­-prasadaen, og i dag hjalp Gopinatha mig. Srila Prabhupada sagde, at alt var rigtigt godt. Det var så godt at se ham spise. Han fik tre chapatier, tre grønsagsretter, sukta, dal, ris, chutney og lassi. Han sagde, at alle skulle lære at lave mad – det er en stor kunst. Han ville have mig til at lave mad i flere dage og lod derefter andre gøre det. Senere bemærkede Prabhupada til mig: ”En person, der er dygtig til én ting, bliver dygtig til andre ting. Sørg nu for at blive dygtig i alle aspekter af hengiven tjeneste.”

Vi udtrykker vores mest inderlige, evige taknemmelighed til Hans Guddommelige Nåde A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupuda, der udviste denne hengivne dygtighed hvert eneste sekund, og som med kærlighed lærte sine disciple det samme.

 

 

Opskrifter fra Yamuna Devi Dasi

Srila Prabhupadas simple tomat-chutney

Srila Prabhupada gav instruktionerne og ingredienserne til denne klassiske variation af kogt tomat-chutney i foråret 1977 i Rishikesa. Tilpas sødemiddel, chili og salt efter smag.

  • 1½ spsk. ghee eller vegetabilsk olie
  • 1 til 2 tørrede hele chilier, brækket i små stykker
  • 1-2½ cm3 friskskrællet ingefærrod, fintrevet eller skåret i tynde strimler
  • 1 tsk. sorte sennepsfrø
  • 2/3 kg faste, modne tomater, skåret i store stykker
  • ½ tsk. salt
  • 3 spsk. brunt sukker eller tilsvarende sødemiddel
  • 1 dl vand

Varm ghee’en eller olien i en 2½-3 liters gryde over middelvarme, indtil den er varm. Smid chili, ingefær og de sorte sennepsfrø i og steg, indtil frøene begynder at poppe.

Kom med det samme tomaterne i og steg under omrøring i 4 eller 5 minutter. Tilsæt resten af ingredienserne, skru varmen ned til lav og småkog under omrøring af og til i 40 til 60 minutter, eller indtil chutneyen er kogt ned til den ønskede konsistens.

Tag gryden af varmen og lad chutneyen afkøle til stuetemperatur, før den ofres til Krishna.


Srila Prabhupadas frugt-ris-salat med flødeskum

I 1967 tryllede Srila Prabhupada til glæde for alle de tilstedeværende denne guddommeligt lækre, flødeskumsfyldte, afkølede frugtsalat sammen i sit køkken i San Francisco. Anledningen til skabelsen var, at en af hans personlige tjenere kom med en skålfuld piskefløde fra en frisk gårdmælk. Denne frugtsalat er en garanteret favorit i en hvilken som helst menu og kan serveres på alle tider af dagen.

Tilberedningstid: 15 minutter

(8 til 10 portioner)

  • 3½ dl bhasmati-ris eller enhver langkornet hvid kvalitetsris
  • 2 spsk. vegetabilsk olie eller ghee
  • 3 dl piskefløde
  • 0,8 dl sukker
  • ½ tsk. kanelpulver
  • ½ tsk. kardemommepulver
  • 1/3 tsk. muskatnød
  • 1/8 tsk. nellikepulver
  • 1 dl korender eller rosiner
  • 7½ dl. afdryppede ananasstykker, omkring 2½ cm lange, 1 cm bredde og ½ cm tykke
  • 3 spsk. ristede mandler i splinter eller flager

Kog risen, bland den godt med ghee eller olie og spred den ud på en stor plade. Afkøl til stuetemperatur.

Pisk fløden til stift flødeskum og fold derefter sukker, pulverkrydderier, rosiner/korender og ananas i.

Bland ris og flødeskum godt. Arranger salaten på en dekorativ bakke eller et fad og stil den til afkøling i 1 til 3 timer. Pynt den med mandler og dekorative friskskårne ananasstykker, før den ofres til Krishna.