Af Visakha Devi Dasi

Oversat fra Back to Godhead 21-06, 1986.

Jeg læste en artikel i en statslig skrivelse med overskriften ”Der er noget rigtigt i aldrig at sige: Ræk mig kødet.” Det var en overbevisende argumentation til fordel for vegetarisme fra Roger W. Miller, der er redaktør for et forbrugermagasin.

Ifølge Miller havde en videnskabelig undersøgelse gennemgået den vegetariske kost med bælgfrugter, korn, nødder, grønsager og mælk og konkluderet, at den indeholder alle nødvendige proteiner og andre næringsmidler.

”Ideen om, at uden kød kan vegetarer ikke få, hvad deres kroppe behøver, blev godt og grundigt dementeret” af undersøgelsen.

I tilgift forklarede Miller, at som gruppe er vegetarer nok meget sundere end ikke-vegetarer. De har mindre risiko for at udvikle kræft, overvægt, hjertesygdomme, højt blodtryk, sukkersyge og forstoppelse.

Vegetarer kan ”også tage æren for at have en meget omkostningseffektiv måde at få deres daglige behov på, hvilket ikke er en uvigtig betragtning på denne planet med begrænsede ressourcer.” Kød er dyrt at købe, fordi det er dyrt at producere. Kvæg skal spise 16 kg korn for at give et kg kød. ”Verdens madmangel,” skriver Miller, ”kunne mindskes, hvis vegetarisme blev udbredt i verden.”

Derfor ”har økonomer, filosoffer og ernæringsspecialister, der har set på vegetarer, ofte givet pluspoint til disse kødfornægtere.” Mange vegetarer, konkluderede han, ”fortjener deres ry for at være sundere end andre.”

Men da jeg i slutningen læste i et lille afsnit med kursiv, at Mr. Miller ”holder af bøf, svinekoteletter og hamburgere og beundrer vegetarer,” fremstod hele pjecen og Miller i et andet lys.

Her var en kvalificeret person, der sammenlignede vegetarisme med ikke-vegetarisme og kunne fra et upartisk perspektiv se, at vegetarisme var det bedste alternativ. Men han var kun intellektuelt upartisk. Når det kom til hans eget spisekort, var han partisk over for kød.

Som en svoren vegetar kunne jeg først ikke tro mine egne øjne. Så begyndte det at give mening. Intetsteds i pjecen havde Miller udtrykt medfølelse med de millioner af uskyldige dyr, der slagtes til familiemiddagen. Medfølelse med dyr tilskynder mangen en vegetar. Selv om han nævnte, at ”Hinduer undgår kød, fordi de tror på sjælevandring, hvorfor slagtning af et dyr er ensbetydende med at slagte en person,” havde Miller ingen tro på den slags.

Men selv modvilje imod slagtning er ikke den vigtigste faktor, der gør mig partisk over for en vegetarisk kost. Ud over betragtninger om sundhed og ikke-vold er Krishnas hengivne ”kødfornægtere”, fordi de kun spiser mad, der er blevet ofret til Krishna med kærlighed. Siden Krishna kun beder om og kun vil acceptere vegetarisk mad – frugter, korn, mælk og mælkeprodukter – er hengivne vegetarer hovedsaligt på grund af kærlighed til Ham. De er partiske ikke over for vegetarisme kontra ikke-vegetarisme, men over for Krishna.

Herrens hengivne tjener Ham let og lykkeligt ved at lave vegetariske måltider, ofre dem til Ham med hengivenhed og derpå nyde Herrens prasada eller åndeliggjorte mad. På denne måde får de hengivne alle de materielle fordele fra en vegetarisk kost, og når de er åndeligt avancerede, vender de tilbage til Guds rige.

Sød dal
(Jagannatha Puri channe ki dal)
Tilberedelsestid: 1 time
4-6 portioner

  • 250 g channa dal (= gule ærter)
  • 1,25 l vand
  • 2 tsk. salt
  • 4 laurbærblade
  • 5-6 mellemstore tomater
  • 1 spsk. smør
  • 2 spsk. ghee eller vegetabilsk olie
  • ½ tsk. spidskommenfrø
  • 1 tsk. friskrevet ingefær
  • ½ tsk. hing
  • 3 spsk. friskrevet (eller 4 spsk. tørret) kokos
  • 2 spsk. brunt sukker
  • 2 spsk. sirup
  1. Sæt dal’en i blød i vand i 3-4 timer og afdryp den derefter i en si. Bring vandet med salt i kog i en stor gryde. Tilsæt dal og laurbærblade. Kog delvist over middelvarme i 30-40 minutter. Fjern alt skum, der samler sig på overfladen, f.eks. med en hulske. Tag låget af, rør rundt i dal’en flere gange, og skru varmen ned, så gryden kun småkoger.
  2. Vask tomaterne, skær hver af dem i otte kileformede stykker, og tilsæt dem til dal’en sammen med smørret. Læg låget tilbage på gryden og lad dal’en småkoge, mens krydderierne gøres klar.
  3. Opvarm ghee’en eller olien i en lille gryde og steg spidskommenfrøene i nogle sekunder. Tilsæt derefter revet ingefær, hing og revet kokosnød. Steg denne blanding i to minutter under konstant omrøring. Hæld ghee med krydderier ned i den kogte dal sammen med sukker og sirup. Rør godt rundt og småkog i fem minutter til, inden retten ofres til Krishna.

Ris med spinat
(palak chawal)
Tilberedelsestid: 30-40 minutter
4-6 portioner

  • 285 g basmati eller en anden god langkornet ris
  • 1½ tsk. salt
  • 4,3 dl vand
  • 0,25 kg frisk spinat
  • 1 spsk. ghee eller vegetabilsk olie
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 2 laurbærblade
  • 115 g usaltede jordnødder (valgfrit), let stegte
  1. Vask risen grundigt, sæt den i blød og derefter til afdrypning. Kom vand og salt i en gryde og sæt den på ilden/komfuret over høj varme. Fjern de grove stilke fra spinaten og vask bladene i flere hold skyllevand (løft bladene op af vandet hver gang. Hæld IKKE vandet fra, mens bladene bliver tilbage i skålen). Vend spinaten hurtigt i det kogende vand og tag den op igen, læg den i et dørslag og skyl den under koldt vand. Efter afdrypning hakkes spinaten i små stykker.
  2. Opvarm ghee eller olie i en mellemstor gryde og steg den stødte koriander og laurbærbladene. Tilsæt risen og steg den under omrøring, indtil riskernerne er dækket af ghee og gennemskinnelige. Tilsæt den hakkede spinat og steg i et minut. Kom derefter det saltede vand i gryden og bring den i kog.
  3. Dæk gryden til og kog let over lav flamme i 20 minutter. Hvis du bruger jordnødder, tilsættes de fem minutter, før risen er klar, uden omrøring. Når risen er helt kogt, tilsættes peber. Bland ingredienserne med en gaffel, før de ofres til Krishna.


Dadel-og-tamarinde-chutney
(khajur imli ki chatni)
Tilberedelsestid: 35 minutter
4-6 portioner

  • 85 g tamarinde
  • 3,75 dl vand
  • 200 g stenfri dadler, hakket
  • 1 tsk. sukker
  • ½ tsk. salt
  • ½ tsk. stødt spidskommen
  • 1 knivspids cayennepeber
  1. Bræk tamarindeklumpen i små stykker og kog dem i vand i ti minutter. Kom derefter tamarinde og vand op i en si. Mas så meget som muligt af frugtkødet igennem sien tilbage i vandet med en træske. Skrab bunden af sien med mellemrum. Fortsæt, indtil alt frugtkødet er blevet skilt fra frø og fibre.
  2. Tilsæt alle de andre ingredienser til blandingen af frugtkød og vand. Kog over mellemvarme uden låg, indtil det meste af væsken er kogt af, og chutneyen har marmeladekonsistens. Ofres til Krishna.