Af Visakha Devi Dasi
I sidste nummer skrev Visakha-devi Dasi om at lave kacaurier. Det afsluttes i dette nummer med endnu en kacauri-opskrift: Kacaurier med krydret kartoffelfyld (aloo kacauri)
Tilberedelsestid: 1½ time
Giver 18 kacaurier
Ingredienser til dejen:
- 5 dl ubleget hvidt mel
- 2/3 tsk. salt
- 1 spsk. tykmælk/yoghurt
- 3 spsk. smør eller ghee
- 7-9 spsk. koldt vand
- 7½ dl ghee eller vegetabilsk olie til friturestegning
Ingredienser til kartoffelfyldet:
- 1½ spsk. ghee
- 3,1 dl kogte kartofler
- 2 tsk. friske grønne chilier uden frø eller cayennepeber
- 1½ tsk. skrællet ingefærrod, finthakket
- 1 tsk. sorte sennepsfrø
- ½ spsk. ristede spidskommenfrø, stødte eller pulveriseret groft
- ½ tsk. korianderpulver
- ½ tsk. garam masala
- ¾ tsk. salt
- ¼ tsk. stødte røde chilier eller cayenne
- ¼ tsk. gurkemejepulver
- 1½ tsk. korianderblade eller tørrede persilleblade
- ½ spsk. citronsaft
- 1 tsk. sukker
Udstyr:
- 25-30 cm’s wok eller en tilsvarende 7,5-10 cm dyb stegepande
- hulske til friturestegning
- stegetermometer
- absorberende papir til afdrypning skål beklædt med køkkenrulle til at holde kacaurierne varme, hvis det er nødvendigt
- Tilberedning af dejen:
Gå frem ligesom i den foregående opskrift [se sidste nummer], men bland tykmælk og vand, før de tilsættes til de tørre ingredienser.
Tilberedning af kartoffelfyldet:
- Opvarm ghee’en eller olien i en lille stegepande over middelvarme i omkring et halvt minut. Tilsæt derefter den hakkede chili, ingefær og sennepsfrø og steg, indtil sennepsfrøene begynder at sprutte og poppe. Kom de let moste kartofler i og steg under omrøring i 1-2 minutter.
- Tag panden af varmen, tilsæt resten af ingredienserne og bland det hele godt. Hæld blandingen ud på en plade og del den i 17 eller 18 lige store kugler.
Formning og stegning af kacaurierne:
Del dejen i 17 eller 18 lige store stykker. Tilbered dem herefter ifølge skridt 1 – 4 i den forrige opskrift.
Fra Back to Godhead, 19-08-1984