– Af Visakha Devi Dasi –
Følgende er en artikel fra Back to Godhead helt tilbage fra april 1982, hvilket er grunden til, at Visakha Devi starter med at konstatere, hvor lidt folk ved om vegetarisme. Dette er ikke nødvendigvis situationen i dag.
For et års tid siden var min mand og jeg på en international rejse, hvor vi havde en dag i Prag. ”Hvad har I til vegetarer?” spurgte min mand tjeneren i restauranten på et 500-værelsers hotel, hvor vi tilbragte natten. Han svarede med tyk tjekkisk accent og et forbløffet blik: ”Jeg aner ikke, hvad I folk spiser. Vi har intet for vegetarer.” Han slentrede hen til et andet bord, åbenlyst forbavset over, at mennesker kunne eksistere uden at spise kød.
Et eksempel på et tilbagestående Østeuropa? På ingen måde. En berømt amerikansk ernæringsekspert og landmand skrev: ”Enhver vegetarisk kost regnes for ensformig. Den mangler både form og smag.” Og en abonnent til Back to Godhead spurgte for nylig: ”Jeg ved, at I folk ikke spiser kød, fisk og æg, men hvad spiser I så?”
En vegetarisk kost, der er livsstilen for millioner i Indien og andre af Østens lande, er for mange vesterlændinge praktisk som verdens ottende underværk. Den maner billeder frem af kogte grønne bønner og moste kartofler på en ellers tom tallerken, eller af munke og yogier, der har forsaget verdslige glæder og klarer sig i huler i Himalaya med en håndfuld ris om dagen.
Disse ideer er blot kulturelle myter i et samfund, der er forfalden til hamburgere, oksekød og røde stege. I virkeligheden er en vegetarisk kost alt andet end begrænset. Der er 40 til 50 slags almindelige grønsager, 24 slags tørrede ærter og bønner, 20 slags frugt, tolv slags nødder, ni slags korn og elleve slags mejeriprodukter. De mulige kombinatioer er grænseløse. Vores åndelige mester, Srila Prabhupada, gjorde ofte opmærksom på, at man kan lave hundredetusindvis af velsmagende retter med grønsager, frugter, korn og mælkeprodukter.
Men Srila Prabhupada var ikke fortaler for vegetarisme som så. Han ville udfordre den stolte vegetar: ”Aberne er vegetarer. Duerne er vegetarer. At blive vegetar er ikke en stor præstation. Vi er hverken vegetarer eller ikke-vegetarer. Vi er transcendentale. Vi er interesseret i Krishna-prasada (mad, der er ofret til Krishna), og ernæringen, der fås igennem Krishna-prasada, overgås ikke af nogen anden mad.” Tag f.eks. dal (bælgfrugter), der udgør en hovedbestanddel i Krishnas køkken (hvis du stønner: ”Åh nej, ikke bønner!” betyder det, at der er en masse fantastiske retter, som din tunge endnu ikke har smagt). Ud over at være en god kilde til jern og B-vitaminer er dal en glimrende kilde til vegetabilsk protein. Når man kombinerer dal med et fødeemne, der såsom korn, frø, nødder eller mælkeprodukter har et komplimenterende protein, sker der en synergisk reaktion, og den anvendelige protein i dal forøges med så meget som 40 procent. Hvis man med andre ord spiser 2 dl dal sammen med 5 dl ris, får man den samme mængde protein som fra 300 g kød. Hvis man spiser ris og dal hver for sig, svarer det til 185 g kød.
Og når man spiser dal og ris i stedet for en steg eller hamburger, behøver man ikke at bekymre sig om kolesterol og kalorier. Man vil ikke spise en middag, der engang var en uskyldig ung okse, der led i en snavset, overfyldt fold, blev sprøjtet med antibiotikum og beroligende midler og blev tvunget til at spise en unaturlig kost, så han hurtigt og billigt kunne tage på i vægt. Lige så lidt behøver du at bekymre dig om de angstgifte, som okser frigør i deres blod på slagtningstidspunktet, eller om bakterier fra forrrådnelse og opløsning (de bliver ikke alle slået ihjel ved kogning). Du behøver ikke bekymre dig om de snesevis af sygdomme og parasitter, som køddyr bærer rundt på, eller at dyrets liv var pinefuldt fra fødsel til død (tænker du ikke over dette? Måske burde du). Du vil heller ikke have betalt uhyrlige priser for din mad (det tænker vi alle på). Ikke desto mindre vil du få den protein, din krop har brug for til et godt helbred. Som Frances Moore Lappe skriver i sin bog Diet for a Small Planet: ”Vi kunne fuldstændigt afskaffe kød, fisk og fjerkræ fra vores nationalkost og fortsat få vores anbefalede daglige protein igennem alle de andre proteinrige fødeemner, vi spiser hver dag.”
Med hensyn til variation er der elleve slags dal i Herren Krishnas køkken: aduki, arhar, chana, kikærter, kala chana, brune bønner, mungbønner, mutha, urad og gule og grønne flækkede ærter. Dem kan man lave til supper, tykke sovse, sammenkogte retter, små krydrede retter, chutneyer, pandekager, spirede salater og alle mulige slags desserter.
Den dygtige kok kan vælge en dal til et hvilket som helst måltid fra tidlig morgen til sen aften. Man kan også servere forskellige slags dal-retter afhængig af årstiden med varme, solide retter til kolde vintermåneder og lette, forfriskende retter til den varme sommer.
Det bedste ved dal er, at i modsætning til oksekød, fisk eller kylling kan det ofres til Krishna. Den, der jævnligt laver dal og andre vegetariske retter til Krishna og derefter spiser resterne af sådanne ofringer, vinder på mange måder. Han vinder materielt med et bedre helbred, et lavere madbudget, en bedre moral og en masse forskellige retter at vælge imellem. Men vigtigst af alt vinder han åndeligt. Med Srila Prabhupadas ord: ”Hvis man spiser prasada, er man sikker på før eller senere at vende hjem, tilbage til Guddommen.”
Hvordan man renser dal
Siden importeret dal forarbejdes minimalt, bør man gennemgå den for fremmedlegemer såsom tørre blade, stilke, sten og hårde kerner. Man kan rense dal således:
Hæld bønnerne ud på en stor bageplade eller et rundt metalfad. Placer dem i den ene ende og bevæg dem langsomt fra side til side nogle få ad gangen og fjern omhyggeligt sten og andre fremmede ting. Støv og avner, der bliver tilbage, vil flyde væk, når dal’en dernæst bliver vasket.
Når dal vaskes, kommer man kun det, man skal bruge med det samme, i en metalsigte og sænker sigten ned i en stor skål, der er totredjedel fyldt med rent vand. Gnub bønnerne mellem hænderne i et halvt minut. Løft derefter sigten op og hæld vandet væk og fyld skålen med vand igen. Gentag processen 3-4 gange, indtil vandet er praktisk taget rent. Afdryp eller stil i blød, som opskriften kræver det.
Flækket mung-dal suppe
4–6 portioner
Tilberedelsestid: 10 minutter
Kogetid: 1–1¼ time eller 20–25 minutter i en trykkoger
- 4 dl flækkede mungbønner uden skal i 1½ liter vand eller lidt mere (1,3–1,4 l i en trykkoger)
- 1 tsk. gurkemeje
- 2 tsk. stødt koriander
- 1½ tsk. skrællet, revet frisk ingefær
- 1 tsk. (eller efter smag) hakket frisk chili uden frø
- 1¼ tsk. salt
- 2 spsk. ghee eller vegetabilsk olie
- 1 tsk. spidskommenfrø
- 2 spsk. friskhakket koriander eller persille
- Sortér, vask og afdryp mungbønnerne.
Kom mungbønner, vand, gurkemeje, koriander, frisk ingefær og chili i en svær 2½–3 liters gryde og bring den i kog over høj varme under lejlighedsvis omrøring. Skru ned for varmen til mellemlav, læg et tætsluttende låg over gryden og kog let i 1–1¼ time eller indtil dal’en er blød og helt gennemkogt. Tilsæt salt.
Tag dal-suppen af varmen, tag låget af gryden og pisk med et piskeris eller en stavblender, indtil suppen er cremet.
Kom ghee eller olie i en lille gryde og varm den op i et halvt til et helt minut over medium varme. Kom spidskommenfrøene i og steg dem i 30-45 sekunder, eller indtil frøene bliver gyldenbrune. Hæld ghee’en og frøene i suppen. Tildæk med det samme og lad krydderierne trænge ind i den varme dal i 1–2 minutter. Tilsæt herefter de hakkede urter, rør rundt og stil suppen frem til ofring til Krishna.
Hurtig cremet flækærtesuppe med gulerødder
(gajar malar-ki dal)
6–8 portioner
Iblødsætningstid: 1 time
Tilberedelsestid: 10 minutter
Kogetid: 1¼–1½ time eller 25–30 minutter i en trykkoger
- 2,5 dl grønne eller gule flækkede ærter
- 2 liter vand (1,7 l i en trykkoger)
- 1 tsk. skrællet, hakket frisk ingefær
- ½–1½ tsk. (eller efter smag) hakket frisk grøn chili uden frø
- ½ tsk. gurkemeje
- 1 spsk. stødt koriander
- 4 spsk. ghee eller vegetabilsk olie
- 250 g skrabede gulerødder i skiver på 0,3 cm
- 1–1¼ tsk. salt
- 2 spsk. hakket frisk persille eller korianderblade
- 1¼ tsk. spidskommenfrø
- ¼–½ tsk. mild hing (hvis tilgængeligt)
Sæt de flækkede ærter i blød i en time. Vask dem derefter og afdryp dem.
Kom flækærter, vand, ingefær, chili, gurkemeje, korianderpulver og en klat ghee eller olie i en svær 3-liters gryde og bring den i kog over høj varme.
Skru ned for varmen til mellemlav, dæk gryden med et tætsluttende låg og kog let i 45–60 minutter. Tilsæt gulerødderne, tildæk gryden igen og fortsæt med at koge i 30 minutter, eller indtil ærterne er bløde og helt kogte (i en trykkoger kombineres ingredienserne inklusive gulerødderne og koges under tryk i 25–30 minutter).
Tag gryden af varmen, tag låget af og rør salt og persille eller korianderbladene i.
Hæld ghee eller olie i en lille gryde og varm den op i 30–60 sekunder over medium eller medium høj varme. Steg spidskommenfrøene i 30–45 sekunder, eller indtil de er gyldenbrune. Drys derefter hing i og steg i 1–2 sekunder mere. Hæld de stegte krydderier i dal-suppen, dæk den omgående til og lad krydderierne trænge ind i suppen i 1–2 minutter. Omrøres og ofres til Krishna.
Fra Back to Godhead 17-04, 1982.