Der var engang en guru, der ønskede at træne sine disciple gennem en praktisk opgave. ”Tag 100 rupier hver,” sagde han til dem, ”og brug dem på at fylde jeres værelse op med hvad som helst, I kan købe. Om fem dage kommer jeg tilbage for at inspicere jeres arbejde.”
Da guruen fem dage senere vendte tilbage til den første discipels værelse, så han, at det var fyldt op med gamle klude. Disciplen havde tænkt, at siden han på den ene eller anden måde skulle fylde rummet op, og siden gamle klude var den billigste ting, han kunne købe, havde han valgt at købe gamle klude. Guruen var chokeret.
Da guruen kom til den anden discipel for at inspicere hans rum, så han, at det var blevet fyldt op, ikke bare én gang, men to gange. Hans discipel gav ham tilmed 80 rupier tilbage og sagde: ”Guru Maharaja, jeg behøvede kun 20 rupier for at fylde værelset op.” Han havde tændt et ghee-lys midt i værelset sammen en røgelsespind. Lys og duft spredtes overalt fra gulv til loft, fra højre til venstre, fra foran til bagude.
Den glade guru udbrød: ”Du har virkelig forstået. Livet er i høj grad som et tomt værelse. Det bør fyldes op med kundskabens lys og duften af tjeneste og ikke med denne verdens beskidte kasserede ting.”
Fortalt af Sacinandana Swami.