Af Jahnu Das

Man kan spørge sig, at hvis ondskab er en mental sygdom, hvorfor er der da så mange, der lider af denne sygdom (næsten alle)? Er det en naturlig adfærd, mennesker er skabt med?

Først og fremmest skal det forstås, at selvet inde bag ved sindet og kroppen er en ren partikel af bevidsthed. Sjælen er aldrig ond (eller god for den sags skyld). Den er en evig atomisk partikel af kundskab og lykke.

Når sjælen opfatter sig selv gennem sindets filter, kan den opfattes som ond eller god. I virkeligheden er den blot observanten.

Ondskab eller godhed er en adfærd, der er blevet kultiveret i sindet gennem flere liv. Stalin vågnede ikke bare op en dag og var ond. Han var engang et sødt lille barn, der var elsket af sine forældre. Men spiren til uvidenhed blev plantet for lang tid siden i hans sind. Det er ens egne valg, der afgør den blanding af naturens tre kvaliteter, ens sind er underlagt.

En ven af mig sagde engang til en ateist: ”Din dumhed beviser reinkarnation. Man bliver ikke så dum på bare ét liv.”

I den vediske tradition sidestiller man ondskab med graden af uvidenhed, en person er underlagt.

Naturens tre kvaliteter svarer til de tre grundfarver, naturen er malet med. Alle farver og nuancer er en blanding af de tre grundfarver. På samme måde fungerer naturen ifølge de tre materielle kvaliteter – godhed, lidenskab og uvidenhed.

Kort kan det siges, at jo mere man er domineret af uvidenhed, jo mere ond er man, og jo mere man er domineret af godhed, des mere god er man.

I Bhagavad-gita bliver mennesker og deres forskellige psykologiske profiler beskrevet i forhold til naturens tre kvaliteter.

De falder ind under tre overskrifter – godhed, lidenskab og uvidenhed – og alting i den materielle verden er en kombination af disse tre kategorier eller kvaliteter, som de kaldes.

Ved at observere folk omkring sig og med henvisning til Bhagavad-gitas videnskabelige præsentation af disse tre kategorier bliver det let at psykologisk evaluere sig selv og andre mennesker med stor nøjagtighed.

Naturens tre kvaliteter – godhed, lidenskab og uvidenhed – er ligesom de tre grundfarver. Fra de tre grundfarver bliver alle andre farver og deres nuancer lavet. På tilsvarende vis er alting i den materielle verden – kroppen, sindet, arbejdet, aktiviteter, mentaliteten, situationen, samfundet og alt andet – en særlig blanding af disse tre kvaliteter eller energier.

Det er vigtigt at forstå, at vi alle er en blanding af godhed, lidenskab og uvidenhed, men en af kvaliteterne vil altid være fremtrædende.

Så lad os se på forskellige personers livssyn i forhold til de tre kvaliteter. Lad os se, hvordan de anskuer virkeligheden.

En person, i hvem uvidenhedens kvalitet er fremtrædende, vil identificere sig selv og andre mennesker i forhold til deres arbejde. Den slags mennesker går meget op i, hvordan folk tjener deres penge, og hvilken titel eller uddannelse, de har. En persons arbejde udgør den vigtigste faktor i bestemmelsen af hans eller hendes identitet.

En person i lidenskabens kvalitet vil identificere andre levende væsener i forhold til deres krop, der kommer til udtryk i køn, race eller den familie, de befinder sig i. Man identificer folk med deres krop.

En person i godhedens kvalitet vil identificere folk med deres sjæl. Man vil se den samme sjæl til stede i alle levende væsener. Man vil ikke identificere folk i forhold til deres arbejde eller den krop, de befinder sig i. Man vil forstå, at alle sjæle er dele af den samme helhed, eller at de tilhører den samme energi. I godhedens kvalitet har man et holistisk livssyn.

En person i uvidenhedens kvalitet vil finde sin hovedsagelige nydelse i beruselse, søvn og drømmerier. En person i lidenskabens kvalitet vil finde sin hovedsagelige nydelse i sex, magt og omdømme. En person i godhedens kvalitet vil finde sin hovedsagelige nydelse i viden.

Her er det igen vigtigt at forstå, at man ikke finder folk udelukkende i én kvalitet. Der er altid tale om en blanding.

Uvidenhedens kvalitet ødelægger, lidenskabens kvalitet skaber, og godhedens kvalitet bevarer og opretholder.

Man kan være en person, der går på arbejde hver dag i 20 år. Det er opretholdelse, så det er godhedens kvalitet. Men i sin fritid sidder vedkommende i sofaen foran TV og ryger hash eller drikker øl. Det er uvidenhedens kvalitet. Eller man er en stor forretningsmand med mange penge og magt og anseelse fra et eller andet megafirma. Det er lidenskabens kvalitet. Eller en videnskabsmand eller filosof, der studerer og kultiverer viden. Det er godhedens kvalitet.

Befrielse eller frelse betyder imidlertid at transcendere eller hæve sig over disse tre kvaliteter. Det er Brahman-planet. Brahman hentyder til Guds upersonlige aspekt. Det er det plan, hvor man forstår, at man er ét med altet.

Og hinsides Brahman-planet finder vi Krishna-planet. Det plan kan kun nås ved at udvikle ren kærlighed og hengivenhed til Gud. Det er planet, hvor man bruger alle sine ønsker og al sin energi på at tilføre Krishna nydelse. Det er det endelige niveau og det højeste mål med den menneskelige tilværelse.

Krishna siger:

”Den materielle natur består af de tre kvaliteter – godhed, lidenskab og uvidenhed. Når det evige levende væsen kommer i kontakt med naturen, O stærkarmede Arjuna, bliver han betinget af disse kvaliteter.” (Bg. 14.5)

”O du syndefri, godhedens kvalitet, der er renere end de andre, er oplysende, og den befrier én fra syndige reaktioner. De, der befinder sig i denne kvalitet, bliver betinget af en fornemmelse af glæde og viden.” (Bg. 14.6)

”Lidenskabens kvalitet udspringer fra ubegrænsede begær og længsler, O Kuntis søn, og på grund af dette bliver det legemliggjorte levende væsen bundet til materielle frugtbærende handlinger.” (Bg. 14.7)

”O Bharatas søn, du bør vide, at mørkets kvalitet, der er født af uvidenhed, er den, der vildleder alle legemliggjorte levende væsener. Denne kvalitet resulterer i galskab, ladhed og søvn, der binder den betingede sjæl.” (Bg. 14.8)

”Godhedens kvalitet betinger én til lykke, O Bharatas søn, lidenskabens kvalitet betinger én til frugtbærende handlinger, og uvidenhedens kvalitet, der dækker ens viden, binder én til galskab.” (Bg. 14.9)

”Nogle gange er godhedens kvalitet fremtrædende, idet den overvinder lidenskabens og uvidenhedens kvaliteter, O Bharatas søn. Nogle gange overvinder lidenskab godhed og uvidenhed, og andre gange overvinder uvidenhed godhed og lidenskab. På denne måde foregår der altid en kamp om herredømmet.” (Bg. 14.10)

”Godhedens kvalitet kan opleves, når alle kroppens porte er oplyste af viden.” (Bg. 14.11)

”O du bedste blandt Bharataer, når lidenskabens kvalitet er i stigning, udvikles der symptomer på stor tilknyting, frugtstræbende handlinger, intens bestræbelse og ubeherskede begær og længsler.” (Bg. 14.12)

”Når uvidenhedens kvalitet er fremtrædende, O Kurus søn, opstår der mørke, træghed, galskab og illusion.” (Bg. 14.13)