Af Jahnu Dasa
”Eksisterer Gud? Hvordan ser Han ud? Er Han en god eller dårlig person? Hvis Han er god, hvorfor støtter Han da altid onde fyre og giver problemer til gode mennesker?”
Det er klart, at Gud eksisterer. Hvorfor skulle vi eller noget som helst andet ellers eksistere? Der kræves intet andet end ganske almindelig logik og sund fornuft for at fatte, at Gud eksisterer.
Jeg kan forstå, at mennesker kan være imod visse religioner, men helt at fornægte Gud som begreb er tegn på en svækket hjernekapacitet.
”En sund fornufts fortolkning af kendsgerningerne tyder på, at et superintellekt har pillet ved fysikken såvel som ved kemien og biologien, og at der er ingen blinde kræfter, der er værd at tale om, i naturen. De tal, man når frem til gennem beregninger af kendsgerningerne, virker på mig så overvældende, at de stiller denne konklusion hinsides enhver tvivl.” – Dr. Fred Hoyle, astrofysiker
Desuden er Gud ikke god i modsætning til ond. Gud er transcendental, dvs. hævet over godt og ondt. Gud er med andre ord absolut. Det er en misforståelse at tro, at Gud er god, og Satan er ond. Hvis det var tilfældet, ville Gud være underlagt dualitet. Han ville med andre ord være afhængig af ondskab for at være god.
Gud er selvfølgelig fuldstændig uafhængig og hævet over enhver dualitet. Han er derfor absolut god. Hvad Han end gør, er det godt. Han har skabt den materielle verden som et sted, hvor mennesker lider eller nyder i forhold til deres handlinger.
Når et menneske lider som følge af den lidelse, det har påført andre levende væsener, er det derfor en god ting.
Mennesket skaber sin egen skæbne gennem sine egne aktiviteter. Det kaldes karma. Karma er en naturlov, der ligesom andre naturlove virker, hvad enten man tror på dem eller ej.
Eller som der står i Biblen: Som man sår, så høster man. Læg mærke til, at denne udtalelse fra Biblen kun giver mening i forbindelse med reinkarnation. Man høster lige fra fødslen af – man høster en særlig familie, et særligt køn, et særligt udseende, et særligt talent osv. Hvornår skulle man have sået det, hvis ikke i et tidligere liv?
Karma kan således kun forstås ordentligt i forbindelse med reinkarnation.
Når man kender loven om karma, et det intet problem at forstå, hvorfor gode mennesker mødes af modgang i dette liv, eller hvorfor onde mennesker mødes af medgang. Det har intet at gøre med Gud. Det er udelukkende ens egen gøren og laden liv efter liv, der forårsager ens lykke og lidelse.
Kort sagt kan det siges, at den lykke eller lidelse, man oplever lige nu, er resultatet af ens forrige handlinger, handlinger helt tilbage fra tidligere liv. Og de handlinger, man udfører lige nu, vil resultere i ens fremtidige lykke og lidelse.
De fleste mennesker foretrækker tryghed og harmoni, men hvis vi ser på verden som helhed, virker det ikke som om, vi er rede til at behandle andre levende væsener, så de oplever en god og tryg tilværelse.
Hvis vi ikke er villige til at behandle vores medskabninger, sådan som vi gerne selv vil behandles, skal vi ikke forvente, at naturen behandler os ordentligt. Hvorfor tror vi, at det kun er mennesker, der skal behandles ordentligt?
“Men dyr skal skam behandles humant, før vi slagter dem”.
Ville du selv synes, at det er i orden at blive opdrættet til slagtning, hvis du bare får nok at spise, mens du venter på at blive sendt til slagtning?
Det er udelukkende en ateistisk mentalitet, der gør, at folk ikke gider lytte til dem, der fremhæver det syndige i f.eks. at slagte dyr. Det er altid ateister eller folk med en ateistisk mentalitet (hvad enten de kalder sig kristne, hinduer, buddhister eller muhammedanere), der forsvarer deres ret til at udføre masseslagtning på andre levende væsener.
Hvis man kender loven om karma, ved man, at de lidelser, vi påfører andre levende væsener, vil komme tilbage til os selv, og ens respekt for andre levende væsener vil øges markant.
Det spiller ingen rolle, om man kan huske sit tidligere liv. Hvis vi ved, at vores lidelse nu er et resultat af noget lort, vi lavede i forrige liv, kan vi begynde at handle på en sådan måde, at det ikke vil afstedkomme de samme lidelser gang på gang.
Hvis man ikke kender til den karmiske lovmæssighed, vil man bare være et hjælpeløst offer for reaktionerne på sine egne handlinger. Alverdens ønsketænkning eller gode hensigter vil ikke kunne hjælpe én.
Karma har intet at gøre med, hvad folk tror på. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvordan man handler. Om man tror nok så meget på Jesus eller Allah, vil man alligevel blive tvunget til at lide for alle de dyr, man har slagtet eller spist, og man vil blive født igen og igen, indtil man har lært lektien.
Karma er fuldstændig ligeglad med, hvad vi tror på. Karma betyder blot handling, og hvis man handler mod naturens orden, vil man blive straffet af naturen, ligegyldigt hvad man kalder sig, eller hvor meget eller hvor lidt man tror på Gud.
Naturen er således helt ligeglad med vores individuelle opfattelser af, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt. Hun giver bare én reaktionerne på ens handlinger, hvadenten de er gode eller dårlige.
Hvis det ikke er sådan, hvorfor lider eller nyder folk så forskelligt? Hvorfor fødes folk under helt forskellige omstændigheder? Er det hele bare tilfældighedernes spil?
Hvis det hele er tilfældigt, har vi absolut ingen indflydelse på vores skæbne, men hvis karma er et faktum, kan vi begynde at få indflydelse på vores egen skæbne, for så kan vi begynde at handle på en måde, der vil maksimere vores lykke og minimere vore lidelse.
I det moderne samfund har folk glemt denne videnskab. Og derfor går verden ad helvede til.
Krishna siger:
”Hvis du bliver bevidst om Mig, vil du gennem Min nåde overvinde alle de forhindringer, der er forbundet med betinget liv. Hvis du derimod ikke arbejder i en sådan bevidsthed, men handler gennem det falske ego uden at lytte til Mig, vil du blive fortabt.” (Bg. 18.58)