Sankarsana Dasa svarer på spørgsmål
SPØRGSMÅL: Tager du nogensinde ud og besøger seværdigheder de steder, hvor du rejser for at prædike?
SVAR: Vi ser helt naturligt de seværdigheder, der er på vejen hvor som helst, vi kommer for at prædike. Vi værdsætter de forbløffende undere i Krishnas materielle skabelse. Når der er så mange forbløffende seværdigheder i denne materielle skabelse, kan vi dårligt begynde at forestille os, hvor forbløffende den åndelige verden må være.
Men vi rejser ikke specielt efter verdslige seværdigheder. For eksempel har jeg besøgt Indien fast i årtier. Hver gang jeg er i Indien, tager jeg til Vrindavana, der er meget tæt på det berømte Taj Mahal. Men på alle disse mange besøg har jeg aldrig set Taj Mahal, for det har intet med Krishnabevidsthed at gøre. Selv én gang, da jeg tog til Agra for at prædike, selve byen, hvor Taj Mahal ligger, anså jeg det ikke min tid og energi værd at tage hen til Taj Mahal.
Den smukkeste seværdighed, hvor som helst jeg kommer, er de smilende ansigter på Krishnas hengivne og den smukke form af Herrens Deitet i templerne. Det er den bedste sightseeing, at have darsana af Krishna og vaisnavaerne.
*
SPØRGSMÅL: Hvordan ser I på børn i Krishnabevidsthed? Opfattes de som en distraktion og til skade for åndeligt fremskridt eller som en mulighed for at fremme ens forhold til Krishna?
SVAR: Børn i sig selv er hverken gode eller dårlige for vores Krishnabevidsthed. Det afhænger af, hvordan man relaterer til dem. Hvis du ser det som Guds største velsignelse, at du er blevet givet muligheden for at befri disse sjæle på deres vej hjem, tilbage til Guddommen, vil det være den mest fantastiske tjeneste, du kan gøre for Gud. Denne oplyste forståelse af at opfostre børn er den virkelige betydning af at være forældre.
Hvis du på den anden side blot tænker på alle mulige gode arrangementer for deres materielle kroppe og forsømmer den evige sjæl, der bor inde i kroppen, er dit såkaldte forældreskab en stor hindring ikke blot for dem, men også for dig. Det samme gælder for den åndelige mester. Han er den åndelige far. At have ansvaret for at befri sine disciple tilbage til den åndelige verden er en stor velsignelse, for det absorberer ham fuldstændigt i Krishnas tjeneste.
Nu om dage udgiver mange charlataner sig for at være åndelige mestre uden at have den mindste anelse om, hvordan de eller deres disciple kan opnå åndelig fuldkommenhed. Sådanne såkaldte åndelige mestre er menneskesamfundets største fjender.
Forældrene, der befrier deres barn fra kredsløbet af fødsel og død, er de bedste velønskere. Forældre, der holder deres børn indviklede i dette kredsløb af fødsel og død, begår den største vold mod disse sjæle, der er blevet anbragt under deres omsorg og beskyttelse af Herren. Det bekræftes udtrykkeligt i Srimad-Bhagavatam:
gurur na sa syat sva-jano na sa syat
pita na sa syaj janani na sa syat
daivam na tat syan na patis ca sa syan
na mocayed yah samupeta-mrtyum
“Den, der ikke kan befri dem, der er afhængige af ham, fra gentagen fødsel og død, bør aldrig blive en åndelig mester, far, ægtemand, mor eller tilbedelsesværdig halvgud.” (SB. 5.5.18)
Har du spørgsmål om Krishnabevidsthed, er du velkommen til at sende dem til redaktionen: Nyt fra Hare Krishna, Holsteinborgvej 20, 1.th., 2720 Vanløse. E-mail: lalitanatha@krishna.dk.