Dette er en virkelig historie fra Calcutta. Som ung mand henvendte Nandi sig engang til en velhavende bekendt og spurgte: ”Kan du give mig lidt kapital, så jeg kan starte min egen forretning?”
Hans ven svarede: ”Så du er en vaisya, en handelsmand?”
”Ja,” svarede Nandi.
”Og du beder mig om penge? Der findes penge på gaden. Gå ud og find dem.”
Nandi kom tilbage. ”Jeg ser ingen penge på gaden.”
”Du kan ikke finde dem på gaden. Hvad er det for noget?” spurgte vennen og pegede.
”Det er en død rotte,” svarede Nandi.
”Der har du din kapital. Værsgo!”
Dengang var der pest i Calcutta. Byrådet ville give enhver, der kom med en død rotte, to anna. Nandi tog den døde rotte og fik sine to anna. Med dem købte han nogle rådne betelnødder, som han vaskede og solgte for fire annaer. For dem købte han flere betelnødder, som han solgte. På denne måde, igen og igen og igen, blev han en rig mand. Den dag i dag har den familie mange hundrede mennesker ansat.
Srila Prabhupada forklarede videre: ”Hvis man vil leve uafhængigt, kan man gøre det. Jeg har set det. Selv de fattige vaisyaer går om morgenen dør til dør med en sæk dal og om aftenen med en dunk petroleum. Det er noget, alle har brug for. Ingen manglede arbejde. Når det kommer til stykket, forsørger Krishna alle. Det er tiltro til Krishna, at ”Krishna har givet mig liv, så Han vil også sørge for mig. Lad mig gøre noget efter bedste evne, og derigennem vil Krishna forsørge mig.” Den tiltro er nødvendig. Sudra betyder, at han bliver forstyrret: ”Jeg har intet arbejde. Hvordan skal jeg få noget at spise? Hvor skal jeg bo?” Han har ingen tro på Krishna. En brahmana har fuld tro, en ksatriya har mindre, en vaisya lidt mindre endnu, og sudraen har ingen tro. Det er forskellen.”