Vegetarisme har mange fordele. “Prasadam-isme” går et skridt videre.

af Visakha Devi Dasi / oversat af Caroline Nordstrand

Smag, helbred, økonomi, etik, spiritualitet. Uanset fra hvilken vinkel, man anskuer Krishnas køkken, er vi helt overbeviste om, at det er det bedste i verden.

I Eating for the Eighties lægger forfatterne Janie og Neil Hartbarger ud med at skrive: “Naturen giver os en komplet diæt. Naturen giver i overflod, og så længe vi bruger den ordentligt – uden at eksperimentere for meget med maden og dræne den for næring i vores forsøg på at forbedre den – vil der være nok til at holde os mætte, sunde og raske. Som vi vil vise, er der ingen grund til at inkludere kød. Det er variation, der skaber balance … Komplekse kulhydrater skal være grundpillen i vores kost.”

Dette kunne lige så godt have været en opsummering af vores Krishna-bevidste kost. Tidens præfabrikerede færdigretter hører ikke hjemme i Krishnas køkken. Vi tilbyder Krishna mad, der er lavet af fuldkorn, nødder, grøntsager, frugter og mælkeprodukter. Grundpillen i vores kost er ris, dal (bønner fra bælgfrugter) og chapatier (lavet på fuldkornsmel) – de komplekse kulhydrater, som Hartbarger taler om.

I starten af 1983 læse jeg en rapport fra Det Amerikanske Institut for Cancerforskning. Rapporten advarede, at kød (såvel som kaffe og alkohol) kan være årsag til cancer. Instituttet anbefaler frisk frugt og grøntsager for at reducere risikoen. Som man måske ved, spiser vi ikke kød i Krishna-bevidsthed. Vi drikker heller ikke alkohol og kaffe.

Længe før disse cancerstudier blev udført, gav Krishna os nogle enkle råd til beskyttelse af vores helbred såvel som vores åndelige udvikling. Og tænk engang, der er i omegnen af tres slags grøntsager, elleve slags bælgfrugter, halvtreds typer frugter, fyrre forskellige krydderier såvel som en vifte af nødder, korn og mælkeprodukter, som kan tilberedes på utallige måder ved at variere kombinationen af ingredienser, tilberedelsesmetoder, krydderier og så videre. Fra et matematisk synspunkt bliver man helt paf af antallet af mulige kombinationer.

Og nu til økonomien: Den anbefalede dosis protein for et gennemsnitsmenneske kan dækkes af flækærter for, hvad der svarer til fem kroner. Den samme mængde protein fra kød ville koste tredive kroner. Men hvem har brug for statistikker? Alle, som kender supermarkedspriser ved, at kød er en dyr kilde til protein. Fra et verdensøkonomisk synspunkt er det også dyrt. Frances Moore Lappe skriver: “En hektar korn kan producere fem gange så meget protein som en hektar dyrket med henblik på kødproduktion, bælgfrugter (bønner, ærter, linser) kan producere ti gange mere, og grøntsager femten gange mere.”

Hvad angår moral og etik: Glem bare de millioner og atter millioner af uskyldige dyr, der hvert år slagtes for at fylde vores maver. Det er netop dét, vi har gjort. Glemt dem. Men den lidelse, der venter os som resultat af vores syndige handlinger, vil ikke blive glemt, og nutidens dyredræbere vil lide forfærdeligt i deres næste liv. Det er naturens lov.

Og hvem er disse dyredræbere? “Når dyr dræbes på slagteriet,” forklarer Srila Prabhupada, “er seks personer involveret og ansvarlige for drabet. Personen som legitimerer drabet, personen som dræber, personen som hjælper, personen som køber kødet, personen som tilbereder det, og personen som spiser det, er alle involveret i drabet.”

Nu tænker du måske, at du gerne vil være vegetar. Men hvorfor stoppe der? Vi har et forslag, som er meget bedre. Krishnas køkken er meget mere end vegetarisme. Det er prasadam-isme. Nu tænker du nok, hvad er det der prasadam for noget? Selve maden er jo ikke anderledes. Hvorfor bliver det kaldt prasadam? Men prasadam er ikke bare mad. Det er mad, der er blevet ofret til Krishna. Derfor er det Hans nåde (det er blevet åndeliggjort).

Vil du kunne lide smagen af prasadam? Altså, vi kan ikke garantere, at du vil kunne lide hver eneste ret, men hvem ved? Den bedste måde at finde ud af det på er ved at prøve det. Først når man har prøvet det i praksis, kan man udtale sig om det.

Sauteret blomkål og grønne ærter

(phoolgobi-mattar sabji)

Tilberedelsestid: 45 minutter

Portioner: 4

  • 4 spiseskeer vegetabilsk olie eller ghee (klaret smør)
  • ½ spsk. skrællet, revet frisk ingefær, finthakket
  • ½ tsk. spidskommenfrø
  • 8 til 10 små søde neem-blade, hvis tilgængelige
  • 1 stort blomkålshoved, vasket og skåret i små ca. 3,5 cm lange og 1,5 cm brede buketter
  • 1 tsk. gurkemejepulver
  • 1/8 til 1/4 tsk. chilipulver eller paprika
  • 1 tsk. salt
  • 2,3 dl grønne ærter
  • 2 spsk. frisk koriander eller hakket persille
  • 1,7 dl fløde, hjemmelavet cremefraiche eller tykmælk/yoghurt naturel

Opvarm ghee’en i en 4-liters gryde ved jævn varme i et minuts tid. Rør den hakkede ingefærrod og spidskommenfrø i og steg, indtil de er jævnt brunede. Rør de søde neem-blade i og tilsæt blomkålsbuketterne. Strø med gurkemeje, salt, chilipulver og paprika. Lynsteg, indtil blomkålen er let brunet og delvist tilberedt. Tilføj ærterne og ca. 2 spiseskeer vand. Dæk med låg og lad stå ved lav varme i ca. 15 minutter. Rør med jævne mellemrum, indtil grøntsagerne er bløde, men ikke moste. Fjern låget, skru op for varmen og kog, indtil grøntsagerne er tørre. Rør fløden, cremefraichen eller tykmælken i og drys med frisk persille eller koriander. Herefter kan retten ofres til Krishna.

Dybstegte blomkålskugler i tomatsovs

(phoolgobi kofta/ tomatar sas)

Tilberedelsestid: 1 time og 15 minutter

Portioner: 4 eller 5

Ingredienser til blomkålskugler:

  • 6,9 dl fast hvid blomkål, revet
  • ½ spsk. frisk ingefærrod, finthakket
  • 1 tsk. stærk grøn chili, finthakket
  • 3 spsk. frisk koriander eller hakket persille
  • 1 tsk. gurkemejepulver
  • 1½ spsk. korianderpulver
  • 1 spsk. tørristet spidskommenfrø, groft knuste
  • 2,3 dl kikærtemel
  • 1 teske bagepulver
  • ¾ tsk. salt
  • 6,9 dl ghee eller vegetabilsk olie til stegning

Bland revet blomkål, ingefærrod, chili, friskhakkede urter, gurkemeje, koriander og spidskommen i en 2-liters røreskål; ryst for at blande krydderierne godt. Bland kikærtemel, bagepulver og salt grundigt i en mindre skål.

Påbegynd opvarmningen af den klarede smør til 175 grader ved jævn varme i en stegepande, der er ca. 25-30 cm bred. Tilsæt i mellemtiden mel til den revne blomkål og bland med hånden, indtil ingredienserne hænger sammen. Del blandingen i 12 kugler med det samme.

Dybsteg seks kugler ad gangen. Vend dem ofte og hold en temperatur på omkring 160-165 grader i 8 til 12 minutter, eller indtil kuglerne har en dybrød farve. Fjern kuglerne fra ghee’en med en hulske og lad dem dryppe af på køkkenrulle eller andet absorberende papir.

Ingredienser til tomatsovs:

  • 1 kg tomater, skåret i både
  • 6 blancerede mandler, hakkede
  • 1 spsk. sesamfrø eller hvid birkes
  • ½ dl frisk koriander eller hakket persille
  • 1 tsk. stærk grøn chili, finthakket
  • 1 spsk. korianderpulver
  • 1 spsk. spidskommenpulver
  • ½ dl ghee eller vegetabilsk olie
  • ½ spsk. frisk ingefærrod, finthakket
  • 1 tsk. sorte sennepsfrø
  • 1 spsk. sukker eller honning
  • 1½ tsk. salt

Bland tomaterne med 2,3 dl vand i en 2-liters gryde. Stil gryden over jævn varme og lad den simre, delvist under låg, i 15 minutter. Tag gryden af komfuret, lad den køle af i 10 minutter og si derefter ingredienserne lidt ad gangen, så tomatpuréen samles i en skål, og kun skræl, membraner og kerner er tilbage i sien. Lad puréen stå, mens krydderiblandingen tilberedes.

Kværn de hakkede mandler og sesamfrø eller hvide birkes i en elektrisk kaffekværn, indtil ingredienserne er pulveriserede. Overfør pulveret til en elektrisk blender, tilføj halvdelen af den friske koriander, ingefærrod, chilier og 0,75 dl vand, læg låg på og blend ved høj hastighed, indtil ingredienserne er reduceret til en blød puré. Hæld puréen i en lille skål og rør den pulveriserede koriander og spidskommen i.

Opvarm olien eller ghee’en i en 3-liters gryde ved jævn varme, indtil det øjeblikkeligt sprutter, når man drypper vand på panden. Put sennepsfrø og sødemiddel i og steg, indtil sennepsfrøene popper, og sødemidlet begynder at blive rødt. Rør krydderpuréen i og tilføj vand nok til at give 8 dl væske. Ibland salt og de resterende friske urter og lad sovsen simre, indtil den er reduceret til ca. 6 dl.

Læg kuglerne i den simrende sovs, og lad dem ikke søbe mere end 4-5 minutter, før du ofrer dem til Krishna.

Gul dal deluxe

(arhar dal)

Tilberedelsestid: 30 minutter

Portioner: 5 til 6

  • 1,7 dl ikke olieret ahar dal eller gule ærter
  • 9,2 dl vand
  • 1 tsk. skrællet frisk ingefærrod, finthakket
  • ½ tsk. stærk grøn chili, finthakket
  • 2½ spsk. frisk citron- eller limesaft
  • 1-2 cassia- eller laurbærblade
  • ½ tsk. gurkemejepulver
  • ¼ til 1 tsk. salt
  • 2½ spsk. ghee eller vegetabilsk olie
  • 1 tsk. spidskommenfrø
  • 1/8 tsk. bukkehornsfrø
  • 1/8 tsk. mildt hing-pulver
  • 1 tsk. sorte sennepsfrø
  • 2 tsk. sukker eller mild honning

Vask, rens og dræn dal’en eller de gule ærter. Kom den rensede dal eller de gule ærter plus vand, ingefær, chili, citronsaft, cassia-blade, gurkemeje, salt og en halv spiseske ghee i en svær gryde og bring den i kog ved høj varme. Reducer til jævn varme, dæk til med et låg og kog stille i omkring en times tid. Rør indimellem og tilføj vand om nødvendigt, eller indtil dal’en eller de gule ærter er bløde. Tag gryden af varmen, fjern cassia-bladene og rør dal’en eller de gule ærter med et håndpiskeris, indtil de har en cremet konsistens.

Opvarm ghee’en i en lille pande ved jævn varme. Rør spidskommenfrø, bukkehornsfrø og sorte sennepsfrø i – ét krydderi ad gangen – og steg, indtil blandingen begynder at brunes. Tilføj hing-pulver og sødemiddel. Rør og kog, indtil sødemidlet bliver rødt. Fjern panden fra varmen og hæld blandingen i dal’en eller de gule ærter. Dæk til med låg og tillad krydderierne at trænge ud i suppen i et par minutter. Til sidst røres retten rundt og ofres til Krishna.

Fra Back to Godhead, 19-10-1984.