Af Jahnu Das
Er buddhister ateister?
Per definition er buddhister ateister, eftersom Gud ikke figurerer i buddhismen. Buddhister og ateister har også det samme mål i livet, nemlig en opløsning af selvet.
Buddhas filosofi kaldes sunyavadi – tomhedsfilosofi. Målet i buddhismen er altså at indgå i den totale tomhed.
Hvor man i buddhismen accepterer reinkarnation, indså Buddha, at livet yderst set er lidelse, så befrielse for en buddhist er at blive fri for genfødsel. Det svarer til en ateists ønske om at dø for evigt.
I buddhismen kaldes befrielse nirvana – ud af skoven. Men det betyder blot at komme ud af den evige cyclus af fødsel og død, og det gør man ved at dø for sidste gang.
Oprindeligt kom Buddha som en inkarnation af Krishna for at stoppe den dyreslagtning, der på det tidspunkt foregik i Vedaernes navn.
I den vediske tidsalder ofrede man dyr for derefter at genoplive dem. Disse ofringer var for at vise den almindelige befolkning de mystiske evner, en brahmana besad.
Men som tiden gik, og Kali-yuga holdt sit indtog (for 5.000 år siden), mistede brahmanaerne deres overnaturlige evner, og dyreofringer blev blot et påskud for at slagte dyr for at spise dem.
For at stoppe dette dyreslagteri, der altså foregik under påskud af at være vediske ofringer, fornægtede Buddha Vedaerne og prædikede ahimsa (ikke-vold) som den højeste menneskelige dyd.
At fornægte Vedaerne er det samme som ateisme. Buddha er en af Krishnas ti inkarnationer (dasavatara), så Gud inkarnerer Sig Selv som ateist med et helt særligt formål.
Ifølge vismændene:
”Derpå vil Herren i begyndelsen af Kali-yuga åbenbare Sig som Herren Buddha, Anjanas søn, i provinsen Gaya blot for at vildlede dem, der er misundelige på de trofaste teister.” (SB. 1.3.24)
Er woke antisemitisme?
Jeg beskæftiger mig ikke med woke og antisemitisme. Når først man forstår, at man ikke er sin krop og dens kultur, bliver alle kropslige betegnelser såsom race, køn, evner og navn helt og aldeles ligegyldige. At beskrive sig selv i en social sammenhæng er nogenlunde lige så dybt som at snakke om sin Toyota.
I en absolut forstand har vi kun et valg i tilværelsen – vil jeg være min krop og dens kultur med al den elendighed og lidelse, det medfører, eller vil jeg være en sjæl sammen med Krishna?
Hvis jeg vælger den materielle verdens illusion, er resultatet forfald, sygdom og død. Hvis jeg vælger Krishna, er resultatet evighed, kundskab og lyksalighed.
Det er ikke en tro. Det er et efterprøveligt faktum.
Krishna siger:
”O lærde Uddhava, de, der fæstner deres bevidsthed på Mig og opgiver alle materielle ønsker, deler sammen med Mig en glæde, der umuligt kan erfares af dem, der er optaget af sansetilfredsstillelse.” (SB. 11.14.12)