Af Srila Prabhupada (Oversat af Christopher Thuesen) 

I april 1973 talte Srila Prabhupada under en lang morgentur i Venice Beach, Los Angeles, om moderne videnskab og videnskabsmænd. Med filosofisk stringens, gennemgribende sund fornuft og afvæbnende bramfrihed eksponerede han, hvor snæversynede og ulogiske videnskabsmændenes alment accepterede teorier om livets oprindelse er.

Blandt Prabhupadas ledsagere på hans morgenvandring var Dr. Thoudam Singh, en organisk kemiker, der optog samtalen på bånd. Første og anden del af samtalen bragtes i de to foregående numre af Nyt fra Hare Krishna.

Srila Prabhupada: Og hvad består deres viden af? Skrifterne siger, at selv hvis man begav sig til at tælle samtlige sandkorn på Jorden, ville man stadig ikke være i stand til at forstå Gud. Optælling af stof gør ikke én i stand til forstå det ubegrænsede. Desuden er det dem ikke muligt at nummerere hele den materielle skabelse. Hvorfor er videnskabsmændene så stolte af deres evner og kapaciteter? De forstår ikke de materielle ting for slet ikke at tale om de åndelige. Alle levende væsener, videnskabsmændene inklusive, besidder kun begrænset viden. Krishna er derimod alvidende. Hvis vi modtager undervisning fra Krishna, vil vores viden være perfekt. Skrifterne fortæller os, at der er 900.000 livsarter i havene. Informationen, som skrifterne formidler, er eksakt, for deres ophav er Krishna, og som Krishna Selv siger: “O Arjuna, som Guddommens Højeste Personlighed kender Jeg til alt, der er sket i fortiden, alt, der sker lige nu, og alt, der vil ske i fremtiden.” (Bg. 7.26)

Dr. Singh: Vi skal søge viden fra den Højeste Kender.

Srila Prabhupada: For at få perfekt viden skal vi henvende os til en højerestående person, en guru. Man kan forsøge at studere et emne igennem bøger på egen hånd, men man kan lære meget hurtigere og langt bedre ved at gå på universitetet og henvende sig til en professor. På samme måde må vi henvende os til en guru. Hvis vi henvender os til en falsk guru, vil vores viden selvfølgelig være falsk. Men hvis vores guru er perfekt, vil vores viden også være perfekt. Vi behøver ikke at være perfekte ved egen kraft, men hvis vi modtager viden fra den perfekte, vil vores viden være perfekt. Vi kan ikke påstå, at vi selv har undersøgt oceanerne og derigennem opdaget de 900.000 livsarter, de indeholder. I stedet søger vi information i skrifterne, og det gør vores viden perfekt. Sådan er den vediske proces.

Videnskabsmænd kan foretage dybdegående undersøgelser, men uanset hvor dygtige videnskabsmændene end måtte være, er deres sanser uperfekte. Derfor kan de ikke opnå perfekt viden. Hvad er værdien af deres syn? Vi kan ikke se uden sollys, og vi kan heller ikke se små ting uden hjælp fra et mikroskop. Vores øjne er uperfekte, og hjælpemidlerne, vores øjne har opdaget, er også uperfekte. Hvordan er det muligt at opnå perfekt viden ud fra de forudsætninger? Det levende væsen er begrænset, og derfor er dets viden også begrænset. Et barn kan være klar over, at to plus to er lig med fire, men hvis det begynder at tale om mere avanceret matematik, tager vi det ikke særligt alvorligt. Sanserne, videnskabsmanden opnår viden igennem, er begrænsede og uperfekte. Derfor er hans viden begrænset og uperfekt. I kraft af hans uvidenhed kan han muligvis påstå at have kendskab til alt, men det er blot bavl.

En blind mand kan føre en anden blind mand, men hvad nytter det, hvis de begge havner i grøften? Naturens love binder os på hænder og fødder, men alligevel tror vi, at vi er kvalificerede til at spekulere. Sikke en illusion. Selv om vi er bundet af naturens love, tror slynglerne alligevel, at de er frie. Hvis der er en sky på himlen, kan vi ikke se Solen. Hvilken synsevne besidder vi? Det er kun, når naturlovene tillader os det, at vi kan se. Vi kan kun udføre vores eksperimenter under særlige omstændigheder, og hvis omstændighederne ikke er de rette, vil vores eksperimenter slå fejl. Hvordan kan det så være, at vi er åh så stolte over vores eksperimentelle viden?

Hvorfor eksperimentere? Tingene er der allerede. Solens energi er der. Den har Gud allerede tildelt os til fri afbenyttelse. Hvad er der ellers at vide? Vi kan se, at æblerne falder fra træerne. Hvad mere har vi brug for at vide om tyngdekraften? Videnskabsmændene mangler sund fornuft. De går kun op i “videnskabelige” forklaringer. De påstår, at loven om tyngdekraft kun er i effekt under visse omstændigheder, men hvem har skabt disse omstændigheder? Da Krishna steg ned i form af Herren Ramacandra, lagde Han sten på vandet, og stenene flød på vandet. Tyngdekraften var sat ud af spil i det tilfælde. Altså virker tyngdekraften kun under den Højeste Herres befaling. Loven i sig selv er ikke endegyldig. En konge kan lave en lov, men det står ham frit at ændre loven øjeblikkeligt. Den yderste lovgiver er Krishna, og en lov gyldiggøres kun gennem Hans vilje. Videnskabsmænd kan forsøge at forklare Guds vilje på så mange forskellige måder, men fordi de er under maya, illusion, formår de kun at lyde som en person, der er hjemsøgt af spøgelser. Fortæl mig, hvad er den videnskabelige forklaring på, hvorfor der findes så mange træsorter?

Karandhara: De hævder, at naturen muterer og derigennem skaber disse varianter.

Srila Prabhupada: Altså må det være naturens vilje. Men hvis vilje er det? Har Jorden en vilje?

Karandhara: Lige den del beskriver de ikke særligt udførligt.

Srila Prabhupada: Deraf kan vi konkludere, at de ikke besidder perfekt viden. De ved ikke, at Krishnas vilje opretholder naturen.

Dr. Singh: Deres forklaring er, at den kemiske komposition af de forskellige planter er forskellig.

Srila Prabhupada: Det er alt sammen meget godt, men hvem har skabt disse kemiske kompositioner? Så snart man siger “kemisk komposition”, har man brug for en Gud.

Karandhara: De siger, at der ikke er behov for en Gud, for hvis man blander to kemikalier …

Srila Prabhupada: Gud eller ej, der må være en vilje. Der må være bevidsthed. To kemikalier blandes og bliver til noget tredje. Hvem blander dem? Bevidsthed er til stede. Den bevidsthed er Krishna. Der er bevidsthed overalt, og så snart man anerkender den bevidsthed, må man anskue den som en person. Derfor taler vi om Krishnabevidsthed. I Bhagavad-gita står der, at bevidsthed er allestedsnærværende. Du har bevidsthed, og jeg har bevidsthed, men der er en anden bevidsthed, der er altgennemtrængende. Min bevidsthed er begrænset til min krop, og din bevidsthed er begrænset til din krop, men der er en anden bevidsthed, der er inden i dig, mig og alt andet. Det er Krishnabevidsthed.

Faktisk er alt i verden relativt. Det er et videnskabeligt faktum. Vores kroppe, liv, intelligens samt alt andet er relativt. I vores optik lever en myre tilsyneladende et kort liv, men fra myrens perspektiv varer dens liv omtrent i 100 år. De hundrede år er relative til kroppen. Ligeledes lever Brahma, der fra vores synspunkt lever ufatteligt længe, kun 100 år set fra hans synspunkt. Det er relativitet.

Karandhara: Så relativitet er baseret på vores egen individuelle situation?

Srila Prabhupada: Netop. Derfor siges det, at den ene mands brød er den andens mands død. Folk tror, at fordi de ikke kan overleve på Månen, er der ingen andre, der kan. Enhver anskuer tingene på en relativ måde ud fra sine egne præmisser. Det er definitionen på “frøfilosofi”. Frøen betragter altid tingene i relation til sin egen brønd. Han besidder ikke evnerne til at fatte Atlanterhavets omfang, da han ikke kender til andet end sin brønd. Gud er stor, men vi opfatter Hans storhed via vores egne forudsætninger i form af relativ storhed. Visse insekter fødes om natten. De vokser om natten, får deres børn om natten og dør i løbet af natten. De ser aldrig Solen. Derfor konkluderer de, at der ikke findes noget, der hedder dag. Hvis man spurgte insektet om dets opfattelse af morgenen, ville det svare: “Morgenen lader sig ikke gøre.” Af samme grund nægter folk at tro på, at Brahma lever lige så længe, som der står i skrifterne. De siger: “Hvordan kan nogen have en så lang livstid?” I Bhagavad-gita (8.17) siger Krishna:

sahasra-yuga-paryantam
ahar yad brahmano viduh
ratrim yuga-sahasrantam
te ‘ho-ratra-vido janah

“Ifølge menneskelig tidsregning udgør 1.000 tidsaldre sammenlagt én af Brahmas dage. Og det er også varigheden af hans nat.”

Derved lever Brahma ifølge disse beregninger i mange millioner og milliarder af år. Vi kan ikke tro det, selv om beviserne forelægger i skrifterne. Med andre ord konkluderer vi, at Krishna vrøvler, og at vi er den ægte autoritet. Selv store professorer påstår, at disse skriftstykker blot er mentale spekulationer. Selv om disse folk ikke er andet end slyngler, opfattes de alligevel som højagtede professorer. De hæver sig selv over Guds position ved at forsøge at modbevise eller fornægte Guds udsagn i de åbenbarede skrifter. På denne vis vildleder hobevis af fjolser, der er forklædte som professorer, videnskabsmænd og filosoffer, hele verden.

Dr. Singh: Der skrives selvfølgelig enormt meget om Darwins teorier. Ethvert bibliotek har hundredvis af bøger om hans teorier.

Srila Prabhupada: Accepterer eller afviser de dem?

Dr. Singh: Hovedsageligt accepteres de, men der findes nogle, der er meget kritisk indstillede.

Srila Prabhupada: Darwin taler om arternes udvikling, men han har ingen ægte viden om den åndelige udvikling. Han ved intet om sjælens fremskridt fra lavere til højere livsformer. Han påstår, at mennesket udviklede sig fra aberne, men vi kan se, at aberne ikke er uddøde. Hvis aben er menneskets umiddelbare forfader, hvorfor findes den så endnu?

Dr. Singh: Darwin hævder, at arterne ikke skabes uafhængigt, men nedstammer fra hinanden.

Srila Prabhupada: Hvis der ikke er tale om uafhængighed, hvordan kan han da så abrupt starte med en specifik art? Han må forklare, hvordan den oprindelige art blev til. (Fortsættes i næste nummer)