Af Jahnu Dasa

Vil du hellere være sammen med en, du elsker, eller med en, der elsker dig? Det er et meningsløst spørgsmål. Kærlighed er en udveksling mellem to personer. Man kan ikke være elsket uden at elske.

Den højeste kærlighed, man kan have med nogen, er med Krishna. Alle andre vil forlade dig.

Grunden til, at mange mennesker er ulykkelige i det moderne samfund, er, fordi de mangler en åndelig dimension i tilværelsen. Mennesker uden en åndelig dimension i livet er blot polerede dyr.

Glæde, der er baseret på ydre omstændigheder som kroppen og sindet, er selve årsagen til lidelse, for de glæder har altid en ende. Eftersom sjælen er evig, higer den altid efter evig tilfredsstillelse. Derfor kan den aldrig blive fuldt tilfreds gennem sanserne og sindet.

Hvis man f.eks. (hvad Gud forbyde) gik hen og blev døv, kunne man ikke mere finde nydelse i musik. Eller hvis man blev blind, kunne man ikke mere finde nydelse i at se film eller kunst, og så bliver den samme nydelse forvandlet til frustration.

Yderst set vil den materielle krop blive for gammel til at tilføre os den nydelse, vi har været vant til. Hvis man så ingen åndelig viden har og ikke har lært at finde glæde i selvet – en glæde, der er uafhængig af ydre omstændigheder, den glæde, der er indbygget i selvet – vil man ende sine dage som en bitter gammel mand eller kvinde, og ens død vil ligeledes blive en miserabel, uværdig affære .

Når man dør i sådan en frustreret tilstand, vil ens næste liv blive derefter, og således kan man hænge fast i en cyklus af elendighed i mange liv.

Det eneste, der kan hjælpe én ud af denne elendighedens cyklus, er at forbinde sig med sit virkelige selv og derefter forbinde sit virkelige selv med Krishna. Først da kan man blive virkelig lykkelig.

Mange hævder, at man ikke bør spilde sin tid med religion. Men menneskelivet er den eneste livsform, hvor sjælen kan forstå Gud. Ja, den menneskelige livsform er beregnet til netop det – at søge den Absolutte Sandhed. Spise, sove, parre sig og forsvare sig kan man gøre i enhver livsform. Kun i den menneskelige livsform kan sjælen forstå Gud.

Så siger folk: ”Men skal vi ikke bare koncentrere os om at leve et godt liv, mens vi har det?”

Yderst set kan man ikke leve et godt liv i den materielle verden. Den materielle verden er netop udtænkt af Krishna til at bringe lidelse. Man kan forsøge at nyde, men nydelsen vil altid ende i sorg og elendighed, når den hører op.

Vi søger f.eks. alle ægte kærlighed, og de fleste finder også en partner, de kan elske. Men den kærlighed er dømt til at ende i sorg, når den elskede forlader os enten ved at dø eller gå fra os.

Den materielle verden er en verden af dualitet. Lykke og lidelse er to sider af samme mønt. Man kan ikke have den ene uden den anden. Man kan selvfølgelig leve et relativt godt liv i lange perioder, men det gode liv kommer altid til en ende og bliver afløst af lidelse.

Det er det, der er galt med at leve et godt liv baseret på kropslig og mental tilfredsstillelse.

Noget helt andet er, at hvis man f.eks. anser et godt liv for at være forbundet med at spise kødet fra slagtede dyr, vil det sige, at for at man kan have det godt, må andre lide. Vi lever i en kultur, hvor de to største forretninger – våben- og kødindustrien – profitterer på andres død og ødelæggelse. Det giver dårlig karma til samfundet, hvilket kommer til udtryk gennem dårligt vejr, naturkatastrofer og alskens ulykker både individuelt og kollektivt.

Den lidelse, man er med til at påføre andre levende væsener i sin jagt på det gode liv, vil med absolut sikkerhed komme tilbage til én selv. Det vil sige, at mens man nyder f.eks. en dejlig bøf med løg, kan man være sikker på, at den form for nydelse i fremtiden vil bringe én lidelse.

Derfor bliver det mere og mere umuligt i det moderne forbrugersamfund at leve det gode liv. Des mere folk forsøger at nyde, des mere dårlig karma skaber de, og des mere vil de lide. Det er skruen uden ende, og det eneste, der kan hjælpe, er ægte åndelig viden.

For at forsøge at videregive denne urgamle kundskab bliver man kaldt fanatiker, hjernevasket, kultmedlem osv. Det er fint med mig.

Jeg tolererer i høj grad andres opfattelser og forbeholder mig bare retten til argumentere imod dem, når jeg kan se, at de er skadelige og ødelægger verden. Jeg kan ikke, og selv hvis jeg kunne, ville jeg aldrig tvinge folk til at følge min livsstil. Kærlighed kan aldrig opnås gennem tvang. Men jeg kan forsøge at videregive kundskaben om den Absolutte Sandhed, sådan som jeg har modtaget den fra min åndelige mester.

Det er jeg meget ivrig efter. Der er min mission i livet, for jeg ved, det kan hjælpe mennesker ud af deres lidelser. Hvis det gør mig til en hjernevasket kaj i jeres øjne, må det bare være sådan. Jeg kan ikke gøre for, at jeg ved, hvad jeg ved.

Man behøver ikke at tro på Krishnabevidsthed. Processen virker, uanset om man tror på den eller ej. Problemet er selvfølgelig, at hvis man ikke tror på den, vil man ikke gøre noget ved den. På den måde kræver hvad som helst, man begynder at gå i lag med, tro.

Det vidunderlige ved Krishnabevidsthed er, at man ikke behøver at vente med at dø for at opleve den åndelige glæde. Den glæde er tilgængelig her og nu, for den kommer fra selvet og ikke fra kroppen eller sindet. Man skal bare følge processen. Den Krishnabevidste proces er så kraftfuld, at den på én gang vil forøge ens livskvalitet.

Krishna siger:

”Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og erkendelse. Når du kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens elendigheder.” (Bg. 9.1)

”Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte opfattelse af selvet gennem erkendelse, er den religionens fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde.” (Bg. 9.2)