I en klasse bemærkede Prabhupada, at tåbelige mennesker tit kritiserer hengivne for at være dovne dagdrivere og svæklinge, men sådanne folk forstår ikke, hvor intelligent en hengiven faktisk er. Derfor behøver en hengiven ikke bekymre sig om sådanne personer. For at illustrere dette fortalte Srila Prabhupada en historie.

Nogle almindelige arbejdere kritiserede kongens minister og påstod, at han kun sad mageligt i sin stol og ikke lavede noget. Kongen mindede arbejderne om, at det krævede intelligens at være minister. Han sagde, at han ville give alle inklusive ministeren en prøve. Den, der kunne bestå prøven, kunne blive den næste minister. Kongen sagde: ”Tag denne store elefant, vej ham og fortæl mig hans præcise vægt.”

De almindelige arbejdsmænd var desorienterede og så forvirrede på hinanden. Hvor kunne man finde en vægt, der var stor nok til at veje en elefant? De kunne ikke se, hvad de skulle gøre. De kom tilbage til kongen uden at kunne fortælle ham noget.

Så vendte kongen sig til ministeren og bad ham: ”Vil du venligst veje denne elefant?” Seks minutter senere var ministeren tilbage og rapporterede: ”Den vejer 20 mound (ca. 1 ton).” De andre mænd stod måbende og så til. ”Hvordan kan det lade sig gøre?” spurgte de. ”Inden for seks minutter er han kommet tilbage, og han gav den præcise vægt.”

Kongen spurgte: ”Hvordan vejede du ham? Fandt du en stor vægt?”

”Nej, Deres Majestæt,” svarede ministeren. ”Det er ikke muligt at veje elefanten på en vægt. En sådan vægt findes ikke.”

”Så hvordan vejede du elefanten?”

”Jeg tog den med ud på en båd. Da jeg kom ned på båden, bemærkede jeg, hvor vandet gik til, og afmærkede stedet. Efter at have ført elefanten op fra båden, tilføjede jeg vægt til båden, indtil båden sank til det samme vandmærke. Da vidste jeg, hvor meget elefanten vejede.”

Kongen vendte sig til arbejderne og spurgte dem: ”Forstår I nu forskellen?” De måtte give kongen ret: ”Ja.”

Efter at have fortalt historien citerede Prabhupada fra skrifterne: “Buddhir yasya balih tasya-nirbuddhes tu kuto balah: ’Den, der har intelligens, har styrke, og den, der ingen intelligens har, en slyngel, har ingen styrke.’” Prabhupada konkluderede: ”Videnskabsmænd, ateister og forskellige kritikere af hengivne er sådan – slyngler, fjolser. Vi tager ikke imod deres råd. Vi tager råd fra Krishna og Hans hengivne.”