Af Jahnu Dasa
Et yderst aktuelt emne i disse dage er corona-pandemien.
I den vediske tidsalder ansatte konger brahmanaer til at udføre ofringer til naturen for at sikre naturens velvillige samarbejde med menneskeheden. Naturen er styret af forskellige halvguder, og det var til dem, man udførte ofringer.
I den nuværende tidsalder – Kali-tidsalderen – er der ingen kvalificerede brahmanaer til at udføre disse ofringer, og på grund af den generelle mangel på taksigelser (ofringer) til naturen straffes menneskeheden hårdt af Moder Jord i disse tider. Krishna tilkendegiver tydeligt i Bhagavad-gita, at hvis man ikke giver tak til naturen eller halvguderne, høster man udelukkende synd.
En af de største synder, den moderne civilisation begår, er uden tvivl de hæmningsløse massemyrderier på dyr, der foregår på verdens slagterier. Det vil sikkert overraske mange, at verdens næststørste forretning, der kun overgås af våbenindustrien, er kødindustrien. At slagte dyr i den megaskala, vi gør i øjeblikket, gør naturen rasende. Den nuværende corana-epidemi er blot naturens straf for massemord på dyr.
Ingen kan gøre sig håb om en bedre verden, før disse massemyrderier på dyr stopper. En journalist spurgte engang Srila Prabhupada: ”Deres nåde, hvordan ville De skabe fred i verden?” Med det samme uden et sekunds pause svarede Prabhupada: ”Jeg ville lukke alle slagterier i verden ned.”
Visnu (Gud) siger: ”Når nogen nærer modvilje mod halvguderne, der er repræsentanter for Gud, mod Vedaerne, der giver viden, mod køerne, mod brahmanaerne, mod vaisnavaerne og yderst set mod Mig, den Personlige Guddom, vil en sådan person samt hele hans civilisation blive udryddet uden varsel.” (Srimad-Bhagavatam 7.4.27)
Den nuværende forbrugerkultur vil blive husket af kommende generationer som et sekund af mørke i forhold til virkeligheden, der består af evighed, viden og lyksalighed. Yderst set er covid bare en anden af de elendigheder, naturen overdænger os med. At hænge sig specielt i én elendighed og analysere den til bevidstløshed i mediemaskinen er hovedløst.
Når man ved, hvordan naturen fungerer i forhold til naturens tre kvaliteter, og når man ved, at man er totalt afhængig af naturen for sin overlevelse i verden, udfører man taksigelser eller ofringer til naturen, nøjagtigt som vores forfædre har gjort det i tusindvis af år. Man sidder ikke og flår sig selv i håret og jamrer sig: ”Hvordan kunne det ske?” Det kunne ske, fordi man begår forbrydelser mod Moder Natur og hendes indbyggere. Så simpelt er det.
Med hensyn til covidkrisen har der været et væld af spekulationer og forskellige konspirationsteorier undervejs. Jeg kan faktisk tro på, at virusen er menneskeskabt af de dæmoniske kræfter, der styrer verden i øjeblikket, i forsøg på reducere verdens befolkning, så den er lettere at styre. Men det er sådan set ligegyldigt, om krisen er et plot af dæmoner. Pointen er, at vi bliver straffet af naturen for vores forbrydelser mod hende. Hvem, hvorfor og hvordan er faktisk helt uden betydning i universet.
Men at der slet ingen virus er, er for dumt at tro på. Tal og fakta bliver uden tvivl forvansket i medierne, men jeg kender dusinvis af hengivne, der er døde af covid her i og omkring Mayapur.
Der er dog et lyspunkt ved hele affæren. Det er faktisk sådan, at Krishna i sin uendelige visdom har sagt, at fordi der ingen kvalificerede brahmanaer er i Kali-yuga til at udføre vediske ofringer, kan enhver udføre den største ofring, dvs. fremsige Hare Krishna-mantraet, det store udfrielses-mantra. Den største ofring, man kan udføre i denne Kali-yuga, er at ytre eller synge Hare Krishna-mantraet. Det sker kun én gang i Brahmas dag, at Krishna stiger ned. Brahmas dag er fire milliarder år lang (Brahmas dag og nat er faktisk otte milliarder solår).
Vi er så ultraheldige at være blevet født i denne ene ud af tusinde Kali-tidsaldre, hvor Krishna stiger ned til planeten. Det er med andre ord yderst sjældent, det sker. For Brahma sker det en gang om dagen, men for os kun for hver otte milliarder år.
Der er altså lys for enden af tunnelen. Krishna fremstod for 5.000 år siden. Når Krishna fremstår, bliver Han altid efterfulgt af Sig Selv 4.500 år senere som Caitanya Mahaprabhu. Når Krishna tager formen som Caitanya Mahaprabhu, varsler det en gylden tidsalder på 10.000 år. Den gyldne tidsalder begyndte med andre ord for 500 år siden. Det er klart, at en periode af Gudsbevidsthed på verdensplan kommer ikke for alvor i gang, før det moderne samfund er blevet nedbrudt, så vi befinder os i den overgangstid, der er mellem illusion og sandhed. Og det vil med garanti kun blive værre, før det bliver bedre. Vi er i begyndelsen af en nedbrydning af kulturen. Om det sker i vores levetid? Sikkert ikke.
Det bedste, vi kan gøre i en enhver situation er ikke desto mindre at udføre ofringen, der gælder i Kali-yuga – at fremsige Hare Krishna-mantraet.
Hare Krishna, Hare Krishna,
Krishna Krishna, Hare Hare
Hare Rama, Hare Rama,
Rama Rama, Hare Hare
”Dette mantra på 16 ord og 32 stavelser er det eneste værn mod Kali-yugas onde. Selv efter at have undersøgt hele den vediske litteratur finder man ingen mere ophøjet religion end fremsigelse af Hare Krishna i denne tidsalder.” (Kali-santarana Upanisad)