Af Srila Prabhupada (Oversat af Christopher Thuesen)

Under en forelæsning, som Srila Prabhupada var blevet anmodet om at give i september 1972 på Nairobis Universitet, taler han til en stor samling studerende og regeringsansatte i Taifla Hall (Uafhængighedshallen).

Srila Prabhupada anmoder borgerne i u-landet Kenya: “Jeg vil opfordre jer til at udvikle jer åndeligt, for åndelig udvikling er fornuftig udvikling. Lad være med at imitere amerikanerne eller europæerne, der lever som hunde og katte. Atombomben findes allerede, og så snart den næste krig bryder ud, vil deres skyskrabere og alt andet gå til grunde.”

Første del bragtes i sidste nummer.

Folk, der ikke tror på sjælen, befinder sig i den mest uheldige situation. De ved hverken, hvor de kommer fra, eller hvor de er på vej hen. Kendskab til sjælen er den vigtigste viden, men ingen universiteter underviser deri. Hvad er kroppens position? Hvad er forskellen på en død og en levende krop? Hvorfor lever kroppen? Hvad er kroppens tilstand, og hvad er dens værdi? Ingen søger efter svaret på disse spørgsmål på nuværende tidspunkt, men gennem denne Krishnabevidsthedsbevægelse forsøger vi at uddanne befolkningen, så folk kan forstå, at de ikke er disse kroppe, men er åndelige sjæle. Menneskelivets formål er forskelligt fra hundenes og kattenes formål. Det er vores budskab.

Sjælen ligger under for evolutionsprocessen, og vi kæmper hårdt for eksistensen. Vi bakser med at opnå evigt liv. Evigt liv er inden for rækkevidde. Hvis man gør sit bedste i menneskelivet, kan man blive tildelt en åndelig krop i det næste liv. Den åndelige krop er allerede inden i jer, og den vil udvikles, så snart I frigør jer fra den materielle eksistens’ besmittelse. Det er menneskelivets mål. Folk kender ikke til deres virkelige egeninteresse: at opdage sig selv, at erkende, at “Jeg er en af Guds bestanddele. Jeg skal vende hjem til Guds rige for at være sammen med Gud.”

Ligesom vi har et socialt liv her, har Gud også et socialt liv i det åndelige rige. Vi kan slutte os til Ham der. Man bliver ikke til ingenting, efter kroppen forgår. Nej, det er en fejlopfattelse. I Bhagavad-gita (2.12) siger Krishna til Arjuna på Kuruksetras slagmark:

na tv evaham jatu nasam
na tvam neme janadhipah
na caiva na bhavisyamah
sarve vayam atah param

“Aldrig var der en tid, hvor Jeg ikke eksisterede, og heller ikke du eller alle disse konger. Lige så lidt vil nogen af os ophøre med at være til i fremtiden.”

Processen til at opnå evigt liv er på én og samme tid både meget nem og meget svær. Den er svær, fordi folk for det første ikke tror på sjælevandring. Hvis vi dog blot søger viden hos autoriteterne, vil processen være yderst simpel. Vores Krishnabevidsthedsproces består i at søge viden hos Krishna, det mest perfekte væsen, ikke fra et almindeligt væsen, der er underlagt den materielle naturs love. Viden, der fås fra et betinget væsen, er med sikkerhed mangelfuld.

Hvad er den betingede sjæls defekter? Vedkommende vil med sikkerhed begå fejltrin, være underlagt illusion, forsøge at snyde andre og besidde ufuldkomne sanser. Vi kan ikke opnå perfekt viden, fordi vi ønsker at snyde, og vores sanser er utilstrækkelige. Selv om vores sanser er uperfekte, er vi alligevel utroligt stolte af vores øjne, og vi ønsker at se alting. Derfor er der nogen, der siger: “Kan du vise mig Gud?” Faktisk er svaret ja. Hvorfor kan man ikke se Gud hele tiden? Krishna siger, raso ‘ham apsu kaunteya: “Jeg er vandets smag.” Alle og enhver drikker vand, og smagen er til stede, så hvis vi opfatter denne smag som værende Gud, påbegynder vi Gudserkendelsesprocessen. Krishna siger også, prabhasmi sasi-suryayoh: “Jeg er solskinnet, og Jeg er måneskinnet.” Alle folk ser både sol- og måneskinnet dagligt, og hvis vi tænker over, hvordan Solen og Månen udsender lys, vil vi til sidst nå Gud.

Der er så mange tilsvarende eksempler. Det er ikke særligt svært at blive Gudsbevidst og erkende Gud, hvis man ønsker det. Man skal blot følge de foreskrevne metoder. Som nævnt i Bhagavad-gita (18.55), tato mam-tattvato jnatva. Man må blot forsøge at forstå Gud i sandhed og forsøge at forstå Hans fremkomst, forsvinden og funktioner. Man vil med det samme komme til Guds rige, når man virkelig forstår Ham. Personen, der forstår Gud eller Krishna, vender ikke tilbage og får endnu en materiel krop, efter han forlader sin nuværende krop. Krishna siger, mam eti: “Han kommer til Mig.” Dét er, hvad vi sigter efter.

Derfor bør vi ikke spilde tiden, som hundene og kattene gør det. Man bør på én og samme tid leve komfortabelt og være Krishnabevidst eller Gudsbevidst. Det vil gøre os lykkelige. Hvis vi ikke forstår Gud og bliver Gudsbevidste, lader fred og lykke sig ikke gøre. Vejen til fred og lykke forklares i Bhagavad-gita.

Hvis man virkelig ønsker at forstå Gud, er Han meget nem at forstå. Gud ejer alt. Isavasyam idam sarvam. Desværre tror vi, at “Det hele er mit.” I jeres land påstod briterne for eksempel, at de var herskerne, og nu hævder I at være herskere. Hvem ved, hvad fremtiden bringer? Faktisk er der ingen, der ved, hvem den virkelige hersker er. Landet er der, og det er Guds ejendom, men vi tænker blot: “Alt er i min besiddelse. Jeg ejer det her, og jeg ejer det der.” Faktisk eksisterede Amerika, før europæerne kom, men nu tror amerikanerne: “Det er os, der hersker.” På samme måde tænkte indianerne før dem: “Det er os, der hersker.” Faktum er, at intet menneske er hersker. Den sande hersker er Gud.

isavasyam idam sarvam
yat kinca jagatyam jagat
tena tyaktena bhunjitha
ma grdhah kasya svid dhanam

“Alt levende og dødt inden for universet ejes og beherskes af Herren. Derfor bør man kun tage imod de ting, der er strengt nødvendige for én selv og er blevet tildelt som éns kvote, og man bør ikke tage imod andre ting velvidende, hvem de tilhører.” (Isopanisad, Mantra 1)

Vi har brug for denne erkendelse. Krishna gør fordring på alle livsformer inklusive amerikanske og afrikanske livsformer, katteformer, hundeformer, træformer osv., for Han er besidderen og den Højeste Fader. Hvis vi blot erkender dette, opnår vi Gudsbevidsthed. Hvis vi faktisk erkender Gud som foreskrevet i de autoriserede bøger samt den vediske litteratur, vil vi opdage, at der ikke længere vil være konflikt mellem den ene og den anden fraktion. Alt vil være fredfyldt.

Alle og enhver har ret til at anvende Guds ejendele, ligesom en søn har ret til at leve på faderens bekostning. Der står i skrifterne, at selv et lille dyr inden for hjemmets rammer skal brødfødes. Dét er åndelig kommunisme. Ingen bør gå sultne, end ikke en slange. Vi er bange for slanger, men hvis vi finder ud af, at en slange har bosat sig i vores hjem, er det vores pligt at fodre slangen. Det er den Gudsbevidste eller Krishnabevidste opfattelse: samah sarvesu bhutesu. Den, der er transcendentalt situeret, behandler alle levende væsener ens. Således pointerer Bhagavad-gita, at man først for alvor påbegynder sit hengivne liv, når man opfatter alle på lige fod som bestanddele af den Højeste Herre. Denne Krishnabevidsthedsbevægelse forsøger på en autoriseret måde at få alle til at forstå, hvem de er, samt livets mål. Denne renselsesproces af hjertet er nem at udføre. Det eneste, man skal gøre, er at recitere dette maha-mantra – Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare. Man kan se, at der inden for vores bevægelse findes både drenge og piger med ophav i forskellige lande og fra forskellige religioner, men ingen af dem bekymrer sig om en bestemt sektion, et bestemt land eller en bestemt religiøs forsamling. Det eneste, vi interesserer os for, er at opnå erkendelse af os selv og vores forhold til Gud.

Gud er den Højeste Hersker, og vi er alle Hans sønner eller tjenere. Lad os derfor engagere os i Herrens tjeneste, som det anbefales i Bhagavad-gita. Så snart vi forstår, at Gud ejer alting, vil alle verdens problemer løses øjeblikkeligt. Det kommer måske ikke til at ske lige med det samme. Det forventes ikke, at alle og enhver vil forstå denne filosofi, men hvis alle verdens landes intelligente folk forsøger at sætte sig ind i den, vil det være tilstrækkeligt. I Bhagavad-gita (3.21) står der:

yad yad acarati sresthas
tat tad evetaro janah
sa yat pramanam kurute
lokas tad anuvartate

“Uanset hvad en stor mand gør, følger almindelige mennesker i hans fodspor. Og lige meget hvilke normer, han sætter igennem sit eksempel, efterstræbes de af den ganske verden.”

Derfor anmoder vi verdens mest intelligente folk om at forsøge at forstå denne Krishnabevidsthedsfilosofi og sprede den over hele verden. Nu er vi kommet til disse afrikanske lande, og jeg inviterer alle intelligente afrikanere til at forstå og sprede denne filosofi. I forsøger at udvikle jer, så prøv venligst at udvikle jer i en åndelig retning, for åndelig udvikling er fornuftig udvikling. Lad være med at efterligne amerikanerne og europæerne, der lever som hunde og katte. Civilisationer, der bygger på sansetilfredsstillelse, er ikke langtidsholdbare. Atombomben findes allerede, og så snart den næste krig bryder ud, vil deres skyskrabere og alt andet gå til grunde. Prøv at forstå dette fra menneskets sande synspunkt, det åndelige synspunkt. Det er, hvad Krishnabevidsthedsbevægelsen drejer sig om. Derfor anmoder vi jer om at forsøge at forstå denne filosofi. Mange tak.