SPØRGSMÅL: Min hustru er muslim, men nu chanter hun seksten runder og læser Srila Prabhupadas bøger. Jeg læser en masse om Islam, og der er helt sikkert meget at lære. Kan en eller anden ikke forklare, hvad Koranen virkeligt er, og gøre denne verden til et bedre sted?
SVAR: Det glæder mig, at din muslimske hustru så fint har accepteret den universelle, ikke-sekteriske, nektariske proces af Krishna-bevidsthed. Den store acarya i recitationen af Hare Krishna-mantraet, Haridasa Thakura, kom også fra en muslimsk familie. Det afholdt ham ikke fra at blive nama-acarya, den bedste fremsiger af Herrens hellige navne.
Du håber, at en eller anden kan forklare Koranen, som den er, og gøre verden til et bedre sted. Det blev allerede gjort for 500 år siden af Caitanya Mahaprabhu i en berømt samtale med en muslimsk lærd. Herren forklarede følgende:
”Koranen accepterer, at i sidste ende er der kun én Gud. Han er fuld af overdådighed, og Hans kropslige farve er sortladen. Ifølge Koranen har Gud en suveræn, lyksalig, transcendental krop. Han er den Absolutte Sandhed, det altgennemtrængende, alvidende og evige væsen. Han er oprindelsen til alt. Skabelse, opretholdelse og tilintetgørelse kommer fra Ham. Han er det oprindelige tilflugtssted for alle grove og subtile kosmiske manifestationer. Herren er den Højeste Sandhed, der er tilbedelsesværdig for alle. Han er alle årsagers årsag. Ved at engagere sig i Hans hengivne tjeneste undsættes det levende væsen fra den materielle eksistens. Ingen betinget sjæl kan komme ud af den materielle trældom uden at tjene Guddommens Højeste Personlighed. Kærlighed til Hans lotusfødder er livets endelige mål. Lykken i befrielse, hvor man smelter sammen med Herrens eksistens, kan ikke sammenlignes med så meget som et brudstykke af den transcendentale lyksalighed, der opnås ved tjeneste til Herrens lotusfødder. I Koranen er der beskrivelser af frugtstræbende handling, spekulativ viden, mystisk kraft og enhed med den Højeste, men i sidste ende forkastes alt dette, og Herrens personlige aspekt bliver fastslået sammen med Hans hengivne tjeneste. Koranens lærde er ikke særlig avancerede i viden. Selv om der foreskrives mange metoder, ved de ikke, at den endelige konklusion bør anses for at være den stærkeste. Når du læser i jeres egen Koran og tænker over, hvad der står der, hvad er da din konklusion?”
Den hellige muslim svarede:
”Alt, Du har sagt, er sandt. Det står der helt sikkert i Koranen, men vores lærde kan hverken forstå det eller acceptere det. Normalt skriver de om Herrens upersonlige aspekt, men de ved knapt nok, at Herrens personlige aspekt er tilbedelsesværdigt. De mangler utvivlsomt den viden. Siden Du er den selv samme Guddommens Højeste Personlighed, vær da barmhjertig imod mig. Jeg er falden og ukvalificeret. Jeg har studeret de muslimske skrifter indgående, men fra det kan jeg ikke sige med sikkerhed, hvad livets endelige mål er, eller hvordan jeg kan tilnærme mig det. Nu da jeg har mødt Dig, reciterer min tunge Hare Krishna-mahamantraet. Den falske prestige, jeg havde over at være en lærd mand, er nu væk.”
Vil du ikke nok hellige dit liv helt og aldeles til at sprede Krishna-bevidsthedsbevægelsen over hele verden? Du bør være den person, der forklarer Koranen, som den er, og gør verden til et bedre sted.