Ved Lalitanatha Dasa / Besvaret af Sankarsana Dasa
SPØRGSMÅL: Jeg forstår ikke optimismen hos hengivne, der påstår, at verden kan blive perfekt gennem sangen af Hare Krishna. Utvivlsomt ”er alle ting mulige med Gud”, som de kristne siger det, men verdens nuværende tilstand modsiger, at verden er et sted, der kan gøres perfekt.
Lige nu inden for min nærmeste hukommelse er der beretninger i medierne om mødre, der skærer lemmer af deres spædbørn, og om en mor, der hængte sine tre børn og derefter sig selv. Jeg arbejder med mentalt syge mennesker, og situationen i deres værelser er uhumsk, jammerlig og modbydelig hinsides enhver beskrivelse. Fra mit perspektiv har Kali-yuga aldrig før været så slem på denne planet. Inden for det seneste år er 19 millioner mennesker blevet fordrevet af monsunen i Bangladesh. Kriminaliteten breder sig, byerne er befængt med tyve, og der står en narkohandler på hvert gadehjørne for slet ikke at tale om den såkaldte ”Krig mod terrorisme”, som amerikanerne har påtvunget resten af verden. Så vidt jeg kan se, vil tingene blive værre, før de bliver bedre. Måske har vi 10.000 år foran os, hvor Herren Caitanyas sankirtana-bevægelse vil gøre verden bedre, men vil der ikke altid være krig og plumpt ondskab i denne Kali-yuga?
SVAR: Du har sikkert ret i, at tingene vil blive værre, før de bliver bedre. Men at tingene bliver værre er i virkeligheden gunstigt for, at tingene i sidste ende bliver meget bedre. Hvorfor? Fordi jo mere det bliver pinligt indlysende, at denne materielle verden er en helvedesagtig eksistens, desto hurtigere vil folk blive seriøse med hensyn til et åndeligt alternativ.
De forudsagte anomalier eller uregelmæssigheder i denne stridbare tidsalder vil helt sikkert gå i opfyldelse, ligesom Sri Caitanya Mahaprabhus 10.000 gyldne år vil det. Den gode nyhed er, at jo mere den gyldne æra bliver mere og mere fremherskende, desto mere vil anomalierne i denne besværlige tidsalder formindskes til nulpunktet. Den dårlige nyhed er, at efter de 10.000 år ophører den gyldne tidsalder, og anomalierne kommer tilbage med fuld kraft og meget værre end noget, vi har oplevet indtil nu. Ja, det bliver så slemt til den tid, at de problemer, vi nu står overfor, vil ligne en søndagsudflugt i sammenligning. Derfor råder vi alle til at komme ud af kredsløbet af fødsel og død så hurtigt som muligt ved at overgive sig fuldstændigt til Krishna eller Gud og vende tilbage til den åndelige himmel. Hvem ønsker at blive ædt af kannibaler?
De personer, der er oplyste af vedisk visdom, vil nødvendigvis være opmistiske med hensyn til potentialet for et omfattende globalt paradigmeskifte igennem den vidtspændende udbredelse af Krishna-bevidsthed. Hvorfor? Fordi de autoritative forudsigelser er der i de åbenbarede skrifter om, at hele kloden faktisk vil blive forvandlet af en flodbølge af Krishna-bhakti. I betragtning af den nuværende tilstand i verden kommer det selvfølgelig måske til at tage tusinder af år, før denne mageløse forvandling bliver almen af omfang. Men det betyder ikke, at vi ikke skal forsøge at opnå det nu. Kendsgerningen er, at jo mere seriøst og intelligent vi forsøger at indføre Herren Caitanyas gyldne æra, jo hurtigere vil det ske. Så hvorfor ikke forsøge at opnå det med helhjertet optimisme? Vi har intet at miste og alt at vinde! Og siden, som Srila Prabhupada formulerede det, ”umuligt er et ord i tåbens ordbog”, kunne det ske selv i vores levetid, hvis vi er oprigtige nok, rene nok og intelligente nok, at vi kan se alle højesteretsdommerne over hele verden gå med vaisnava-tilaka. Hvis vores prædikeren skulle blive så fremgangsrig, kunne vi give Srila Prabhupada en temmelig fantastisk prædikerapport, når vi skal have hans darsana efter igen at have sluttet os til ham i den åndelige verden. Tænk blot, hvilken slags lyksaligt, strålende og barmhjertigt smil, han da ville velsigne os med!