SPØRGSMÅL: Jeg har et spørgsmål om karma. Siden alle, der er på den materielle platform, lider resultaterne af deres aktiviteter, dvs. deres karma, hvordan kan der da være uskyld i den materielle verden? Det, jeg spørger om, er, at siden lovene om karma grusomt, men alligevel strengt udmåler retfærdighed til de syndige levende væsener, er der da nogen uskyld i den materielle verden? Eller som en af mine lærere plejede at sige: ”Alle får, hvad de fortjener.”
SVAR: Strengt taget er der ingen uskyld i denne materielle verden. Dette forklarer, hvorfor selv et lille spædbarn kan være født med fødselsfejl. En relativ uskyld er der selvfølgelig her. Sammenlignet med voksne er små børn forholdsvis uskyldige. Gradvist som de vokser op og involverer sig mere og mere i syndige aktiviteter som kødspisning, mister de deres barndoms uskyldighed og bliver mere og mere dækket over. Men strengt taget er selv børn ikke helt rene. De nyder og lider også deres karma, resultaterne af deres handlinger fra tidligere liv.
SPØRGSMÅL: Vil du ikke godt oplyse mig om, hvad skrifterne har at sige om drab på dyr generelt og specielt om at slå dem ihjel for at slutte deres lidelse? I Vesten slår dyreherberg hunde og katte humant ihjel af medlidenhed. Er dette korrekt fra det åndelige perspektiv?
Hvis medlidenhedsdrab er forkert, hvad er da begrundelsen for at lade dyrets langvarige lidelse stå på? Har dyr karma?
SVAR: Det er en meget ædel tanke at ville afhjælpe levende væsener fra deres lidelse. Det er rigtig fint, hvis vi har et ønske om dette. Men vi må lære at gøre det rigtigt, så vi ikke forlænger eller forøger deres lidelse. Hvert eneste levende væsen i hver eneste livsart har en tildelt mængde lidelse og nydelse, som det skal gennemgå i den art. Når det er overstået, går de videre op til den næste højere art på evolutionsskalaen. På denne måde når de gradvist op til den menneskelige form, hvor de kan genoplive deres oprindelige guddommelige bevidsthed og én gang for alle undslippe kredsløbet af fødsel og død.
Medlidenhedsdrab udsætter blot deres lidelse og forsinker det tidspunkt, hvor de kan blive fuldstændigt fri for al lidelse ved at blive selvrealiserede sjæle. Hvis vi derfor virkelig ønsker at gøre godt for andre, bør vi give dem Krishna-bevidsthed og ikke slå dem ihjel af medlidenhed. Vi bør lade dem høre Herrens hellige navne og smage Krishna-prasada. Dette er gavnligt for alle levende væseners åndelige frigørelse, uanset om de er legemliggjorte i en menneskelig form, en dyreform eller en planteform.
Hvis en eller anden kom og ville slå dig humant ihjel, ville du da acceptere det?
Har du spørgsmål om Krishna-bevidsthed, er du velkommen til at sende dem til redaktionen: Nyt fra Hare Krishna, Holsteinborgvej 20, 1.th., 2720 Vanløse. E-mail: lalitanatha@krishna.dk. Her svarer Sankarsana Prabhu på to spørgsmål.