Har du spørgsmål om Krishna-bevidsthed, er du velkommen til at sende dem til redaktionen: Nyt fra Hare Krishna, Holsteinborgvej 20, 1.th., 2720 Vanløse. E-mail: lalitanatha@krishna.dk.
I denne måneds spalte svarer Sankarsana Prabhu bl.a. på, om det er rigtigt at slå dyr ihjel af medlidenhed.
SPØRGSMÅL: Jeg har et spørgsmål om karma. Siden alle, der er på det materielle plan, lider resultaterne af deres aktiviteter, dvs. karma, hvordan lader det sig da gøre, at der kan være uskyldighed i den materielle verden? Det, jeg spørger om, er, at siden karma-lovene er grusomme, men alligevel nøjeregnende i deres udmåling af retfærdighed til de syndige levende væsener, er der da nogen uskyldighed i den materielle verden? Eller er det, som en af mine lærere plejede at sige det: ”Alle får løn som forskyldt.”
SVAR: Strengt taget er der ingen uskyld i denne materielle verden. Det forklarer, hvorfor selv et lille spædbarn kan være født med fødselsdefekter. Men selvfølgelig er der en relativ uskyldighed her. Relativt set er små børn ret uskyldige i sammenligning med voksne. Som de gradvist vokser op og involverer sig mere og mere i syndige aktiviteter såsom kødspisning, mister de deres barndoms uskyld og bliver mere og mere farvede [af karma]. Strengt taget er selv børn ikke helt rene. De nyder og lider også under deres karma, altså resultaterne af deres aktiviteter fra tidligere liv.
***
SPØRGSMÅL: Kan du venligst oplyse mig om, hvad skrifterne siger om drab på dyr generelt, og mere udtrykkeligt hvad de siger om at gøre en ende på deres lidelse? I Vesten slår dyreinternater hunde og katte ihjel af medlidenhed. Er dette rigtigt fra det åndelige synspunkt? Hvis det er forkert at begå medlidenhedsdrab, hvad er da begrundelsen for at skulle være vidne til dyrets længevarende lidelse? Har dyr karma?
SVAR: Det er et meget ædelt ideal at ville lette levende væsener fra deres lidelse. Hvis vi har et ønske om at gøre dette, er det meget fint. Men vi må lære, hvordan vi gør det rigtigt, så vi ikke forlænger eller forøger deres lidelse. Hvert eneste levende væsen i hver eneste art har en tildelt mængde af lidelse og nydelse, som det er meningen, at det skal opleve i den art. Så snart det er overstået, vandrer det videre til de næste højere arter på udviklingsstigen. På denne måde bevæger det sig gradvist op til den menneskelige form, hvor det kan genoplive sin oprindelige guddommelige bevidsthed og én gang for alle undslippe kredsløbet af fødsel og død.
Medlidenhedsdrab udsætter blot et dyrs lidelse og forskyder det tidspunkt, hvor det kan blive fuldstændigt fri for al lidelse ved at blive en selvrealiseret sjæl. Hvis vi derfor virkelig ønsker at gøre godt for andre, bør vi give dem Krishna-bevidsthed og ikke medlidenhedsdrab. Vi bør lade dem høre Herrens hellige navne og smage Krishna-prasada. Dette er gavnligt for den åndelige frigørelse af alle sjæle, uanset om de er legemliggjorte i en menneskelig form, en dyreform eller en planteform.
Hvis nogen kom for at dræbe dig humant, ville du da tage imod det?