SPØRGSMÅL: Hvorfra kommer jivaen, når han bliver til? Hvilken rasa (forhold) kommer han fra?

SVAR: Der er intet tidspunkt, hvor jivaen bliver til. Han eksisterer altid som en evig del af Gud, som det bekræftes i Bhagavad-gitas andet kapitel.

Hver sjæl har sin egen særlige rasa med Herren. Ligesom der ikke findes to identiske snefnug, er der ikke to jivaer, der har helt det præcist samme forhold til Gud. Ifølge deres særlige forhold hører de til et bestemt sted, enten i Goloka Vrindavana, den højeste planet i den åndelige verden, hvor Herren tjenes i tæt fortrolighed, eller på en af de utallige Vaikuntha-planeter, hvor Gud tjenes med ærefrygt og respekt.

Når jiva-sjæle glemmer deres evige forhold som Herrens tjenere, falder de ned og kæmper for at blive lykkelige i den materielle verden, men bliver uvægerligt frustreret. Derfor søger den intelligente sjæl tilflugt ved Herren Sri Krishnas lotusfødder og vender tilbage til sin evige position i den åndelige verden.

SPØRGSMÅL: Hvordan ved vi, at 99.99 % af alle mennesker er fortabte og i en tilstand af illusion? Der er da helt sikkert mange gode mennesker fra mange forskellige baggrunde, uanset om de er hinduer, muslimer, kristne osv. Er der ikke mange oplyste mennesker i verden?

SVAR: Åndeligt oplyste menneskers antal er ganske få. Sjælenes faldne natur i den nuværende tid beskrives i Srimad-Bhagavatam (1.1.10):

prayenalpayusah sabhya, kalav asmin yuge janah
mandah sumanda-matayo, manda-bhagya hy upadrutah

“O lærde mand, i denne Kalis jernalder lever mennesker kun korte liv. De er stridbare, dovne, vildførte, uheldige og frem for alt altid forstyrrede.”

Når man forstår forskellen på at være i godhed på den ene side og at være åndeligt oplyst på den anden side, er det let at se, at hele verden er i en tilstand af illusion. Hvis åndelig oplysning var almindelig, ville verdensatmosfæren være dramatisk anderledes. Verden ville for eksempel praktisk taget være fri for terrorisme og kriminalitet.

Der er en markant forskel på at være god og være oplyst. Godhedens kvalitet kaldes sattva-guna og er den højeste position inden for den materielle naturs kvaliteter. De, der er i godhedens kvalitet, fødes igen i denne materielle verden. Selv om de er i en meget fordelagtig position til at blive åndeligt oplyste, må de blive tilbage i kredsløbet af fødsel og død, hvis de ikke aktivt kultiverer åndelig oplysning.

Det meget lille antal sjæle, der kommer til det åndeligt oplyste niveau, befinder sig i det, der kaldes suddha-sattva eller ren godhed. Sådanne sjæle er hundrede procent fri for alle den materielle tilværelses kvaliteter og fødes ikke igen. Hvor sjældne åndeligt oplyste personer er, beskrives af Krishna i Bhagavad-gita (7.3):

manusyanam sahasresu, kascid yatati siddhaye
yatatam api siddhanam, kascin mam vetti tattvatah

“Blandt tusinder af mennesker er der måske et, der stræber efter fuldkommenhed, og blandt dem, der har opnået fuldkommenhed, er der dårligt nok et, der kender Mig i sandhed.”

Åndeligt oplyst har intet at gøre med ens betegnelse som hindu, kristen eller muslim. Det handler om, hvorvidt man er fuldstændigt overgivet til Herren, hvilket bl.a. vil kunne ses i ens utilknytning til alle former for materiel sansetilfredsstillelse. Blot at være i godhed eller et godt, religiøst og fromt menneske betyder ikke, at man har sluppet alle tilknytninger til den materielle verden og materiel sansetilfredsstillelse.