SPØRGSMÅL: Jeg læser en del i Bhagavad-gita, som jeg har købt af en munk for et års tid siden. Det er den bedste og mest betydningsfulde erhvervelse, jeg har foretaget mig.

Jeg har tænkt på, hvad Krishna mon ville tænke om folk, der er ”født i den forkerte krop”, altså en mand, der er født som kvinde og derfor bliver nødt til at få foretaget diverse operationer.

Desuden mener jeg at have læst i indledningen til bogen, at materialismen er af hunkøn og derfor underlagt Krishna, ligesom at en kvinde er underlagt manden. Har jeg misforstået noget? Jeg kan sagtens acceptere at underlægge mig Guddommens Højeste Personlighed, men jeg mener, at i det miljø, jeg færdes i, er vi alle lige, og det vil jeg gerne lade forblive således. Men selvfølgelig kan jeg underlægge mig en lærer eller guru, så længe det ikke skal komme an på, hvilket køn jeg er født i i denne krop, som min evige sjæl befinder sig i.

Jeg håber, at du tager dig tid til at besvare mit spørgsmål, og at jeg har formuleret mig nogenlunde klart.

SVAR: Med hensyn til at være født i den forkerte krop er den virkelige pointe, at vi er alle født i den forkerte krop. Det er forkert overhovedet at være født i en materiel krop. Vi burde være blevet i den åndelige verden hos Krishna, hvor vi eksisterer i vores evige åndelige krop som den person, vi virkelig er. Nu har vi forladt Krishnas selskab, og derfor er vi anbragt i denne materielle verden i et kredsløb af fødsel og død, hvor vi liv efter liv får den ene krop efter den anden som mand, kvinde, hund, kat, træ, igen menneske osv. At identificere sig med kroppen og tro, at man er mand, kvinde osv., er illusion. Vi kan ikke løse vores eksistentielle problemer ved at lave kropslige justeringer, men kun ved helt at komme ud af den materielle verden og aldrig mere få en materiel krop igen.

Ideen om ’kønsskifteoperationer’ er illusorisk. Det er unødvendigt upraktisk og spild af tid. Hvis du er så opsat på at få en krop af det modsatte køn, er det nemmeste bare at vente på dit næste liv, så skal du nok få en kvindekrop, hvis det er det, du vil have. I det efterfølgende liv får du så en helt tredje krop, derefter en fjerde osv.

Lad være med at spekulere på, om den krop, du har, er den rigtige eller forkerte. Den er helt sikkert forkert uanset hvad. Brug i stedet blot tiden på at engagere dig i hengiven tjeneste til Krishna i den situation, du nu engang befinder dig i, ved at synge Hare Krishna, læse Bhagavad-gita og lære fra Krishnas hengivne, hvordan man ellers tjener Krishna. Det vil gøre dig fuldstændigt lykkelig, og efter dette liv vil du få en åndelig krop, som er den eneste rigtige krop, man kan have.

Med hensyn til, at vi alle er lige, er det åndeligt set rigtigt. Vi er alle evige åndelige sjæle, vi er alle små dele af Krishna, og vi er alle Krishnas evige tjenere. I den forstand er vi alle lige. Men på det materielle og kropslige plan er ideen om at være lige illusorisk. Der er altid materielle forskelle som ung og gammel, tyk og tynd, intelligent og knap så intelligent, mand og kvinde osv. Disse forskelle kan man ikke kunstigt fjerne, og det er heller ikke rigtigt at ville gøre det. Forskellene er Krishnas skabelse, og derfor er forskellene gode.

I vedisk kultur respekterer man alle, men man hævder ikke, at alle er lige. Tværtimod kultiverer man forskellene og lærer alle at spille den rolle, som de hver især har på grund af deres kropslige situation i dette liv. Således skal mænd ikke være som kvinder, og kvinder skal ikke være som mænd. Kvinder skal være kvinder med de pligter og roller, som kvinder har, og mænd har mænds pligter og roller, som de skal følge. Hvis f.eks. mænd derefter handler og arbejder som mænd for Krishnas tilfredsstillelses skyld, og kvinder handler også som kvinder for Krishnas skyld, opnår de alle fuldkommenhed, fordi Krishna er tilfreds med det, de gør, uanset hvad deres forskellige kropslige situationer er.

SPØRGSMÅL: Vi er to piger, der skriver en projektopgave vedrørende kvindeundertrykkelse i Indien, og vi vil derfor gerne stille et par spørgsmål om emnet:

Hvordan kan det være, at indiske kvinder undertrykkes, når hinduismen egentlig har et respektfuldt syn på kvinder? Er der forskel på kvindesynet, hvis man anlægger en geografisk og økonomisk synsvinkel? Hvilke perspektiver tegner der sig i fremtiden for indiske kvinder mht. respekt? Er det en religiøs løsning, eller er det politiske initiativer der skal skabe forandring?

SVAR: Kan I ikke præcisere nærmere, hvad I mener med, at indiske kvinder undertrykkes? Det er nemlig ikke min oplevelse, at de specielt bliver det. Min oplevelse er, at kvinder generelt respekteres i Indien. Anser I det for undertrykkelse, hvis man mener, at mænd og kvinder af natur er forskellige og derfor også skal behandles forskelligt? Prøv lige at uddybe jeres spørgsmål, så kan jeg bedre svare på det.

SPØRGSMÅL: Tusinde tak for svaret. Vi blev faktisk interesserede i, at du ikke mener at de bliver undertrykt. Vi vil forsøge at uddybe vores spørgsmål med, hvad vi mente.

Vi har læst, at flere indiske familier mener, at pigebørn er en byrde. Vi har også læst, at kvinderne bliver set ned på i samfundet – det mener vi er undertrykkelse. Hvorfor mener du ikke, at indiske kvinder undertrykkes?

Ved du, om der er forskel på kvindesynet i forhold til hvor man bor i landet? Er der forskel økonomisk set?

SVAR: Fint, så er jeg med. I kunne også have gået et skridt videre og nævnt, hvordan pigefostre aborteres, og i nogle tilfælde bliver nyfødte piger lagt ud i skoven for at dø. Piger bliver set som en byrde af nogle bl.a. på grund af medgiften, som faderen skal give på det tidspunkt, de bliver gift. Så jo, det kan vi godt være enige om at kalde undertrykkelse af kvinder.

Som I selv nævner det, ligger det langt fra ånden i det, som I kalder hinduisme. Egentlig er hinduisme et dårligt ord, da det ikke betyder noget og ikke nævnes noget sted i Vedaerne, der er grundlaget for den såkaldte hinduisme. Jeg foretrækker ordet vedisk religion, men det er selvfølgelig bare en detalje.

Hvor om alt er, har alle levende væsener ifølge den traditionelle vediske religion lige ret til at være her. Vi har ingen ret til at udnytte og undertrykke eller være voldelige imod andre. Den eneste undtagelse er, hvis nogle – uanset om det er mennesker eller dyr – er til fare for andre. Da må man godt slå f.eks. en slange eller tiger såvel som farlige kriminelle ihjel.

Det er altså det generelle princip. Derudover er der nogle personer, der ikke kun fortjener generel, men også særlig respekt og beskyttelse, nemlig brahmanaer (præster og intellektuelle), børn, gamle mennesker, køer – og kvinder. Alle ved, at køer er hellige i Indien, men traditionelt er kvinder det faktisk også. Kvinder bør nyde en særlig beskyttelse og respekt hele livet igennem, både mens de er små, som voksne, og når de bliver gamle. Det betyder altså, at kvinder og mænd ikke anses for lige i alle henseender eller har de samme roller i livet. Men i vedisk religion er diskriminationen imod kvinder overordnet positiv, dvs. kvinder forskelsbehandles til deres fordel.

På et dybere plan anses ingen af os for i virkeligheden at være mænd eller kvinder. Måske har I været mænd i jeres tidligere liv eller bliver mænd i et senere liv, og jeg har sikkert været kvinde mange gange i tidligere liv. Kroppen, vi befinder os i, har intet med vores virkelige identitet at gøre. Derfor betyder det ikke så meget ifølge den vediske opfattelse, om vi er mænd eller kvinder lige nu. Vi spiller blot nogle roller, som følger med den krop, vi nu engang har, men vores virkelige fokus bør være at bruge vores kostbare tid som menneske på at gøre åndeligt fremskridt i livet. Heldigvis er det muligt for os alle, uanset om vi er mænd eller kvinder, rige eller fattige osv.

Det er stadigvæk den generelle indstilling, jeg møder i de kredse, jeg kommer i. Derfor skrev jeg også, at jeg ikke har oplevet, at kvinder bliver specielt undertrykt. Men Indien er en stor og kompleks ting, og jeg omgås ikke nødvendigvis med et repræsentativt udsnit af, hvad der foregår i Indien. Der foregår mange uhyrlige ting i Indien, inklusive de ovennævnte overgreb mod kvinder. De er efter alt at dømme heller ikke på nogen måde sjældne.

Hvorfor er det sådan? Umiddelbart vil jeg mene, at det har noget at gøre med den meget materialistiske tid, vi lever i. Inden for de sidste århundreder er livsværdierne blevet vendt op og ned, så også i Indien er det blevet normen at konkurrere med hinanden om at komme frem i verden, berige sig på hinandens bekostning osv. I stedet for at se sig selv som tjenere af Gud og andre mennesker ser mennesker i den moderne verden sig selv som nydere og midtpunkt for alting og andre mennesker – og dyr for den sags skyld også – som objekter, der eksisterer for deres nydelses skyld. Dette er den grundlæggende mentalitet, der ligger bag enhver form for udnyttelse af andre. Formen, som denne udnyttelsesmentalitet tager, kan variere forskellige steder i verden, men resultatet er som regel det samme: Naturen generelt bliver misbrugt og udnyttet, dyr bliver udnyttet ved at blive slagtet, ufødte børn kan slås ihjel, hvis de er til besvær, fattige mennesker udnyttes af de rige, kvinder og andre svage grupper udnyttes og undertrykkes osv. Denne udnyttelse er også blevet udbredt i Indien, selv om den ligger meget langt fra ånden i den oprindelige vediske religion.

I spørger videre: ”Hvilke perspektiver tegner der sig i fremtiden for indiske kvinder mht. respekt? Er det en religiøs løsning, eller er det politiske initiativer der skal skabe forandring?”

Mit svar er, at det bedste vil være, hvis de politiske initiativer støtter op bag de religiøse løsninger. At fjerne den udnyttende mentalitet i samfundet skal ske på alle planer, men det mest dybtgående er det religiøse. At arbejde på det religiøse plan vil sige at gå ned til selve livssynet og ændre på dette. Livssyn skaber værdier, som mennesker siden handler på. Så eftersom der bag alle handlinger altid ligger et eller andet livssyn, er den dybeste måde at ændre verden på at påvirke livssynet. Og der kan vi jo passende starte ved at arbejde med os selv. Det er det, vi bl.a. gør inden for den traditionelle vediske retning, der er kendt som Hare Krishna, ved at identificere os selv som tjenere af Gud (Krishna) og tjenere af alle levende væsener. Ved at identificere sig selv som en tjener opgiver man automatisk ideen om at ville udnytte andre, men ser tværtimod på andre med respekt og som ligeværdige børn af Gud, der har givet alle lige ret til at være her.

Har du spørgsmål om Krishna-bevidsthed, er du velkommen til at sende dem til redaktionen: Nyt fra Hare Krishna, Holsteinborgvej 20, 1.th., 2720 Vanløse. E-mail: lalitanatha@krishna.dk.