SPØRGSMÅL: Jeg forstår, at den Højeste findes i hver eneste del og partikel af alt, der eksisterer, og at vi skal leve et mere mere venligt og medfølende liv med respekt for alle. Men for at fortsætte med livet spiser vi mad og bruger ting, der er lavet ved at tage livet fra planter, korn, frugter, grønsager, urter, dyr osv.
Jeg er vegetar, men alligevel føles det ikke rigtigt at tage planters liv. Jeg kan ikke se forskel på dyr og planter, da livskraften er uforlignelig! Ved alt, som jeg spiser og bruger i mit daglige liv – selv når det indtages som Guds prasada – føler min samvittighed sig skyldig. Kan du venligst gøre noget for at oplyse mig?
SVAR: Det glæder mig rigtigt meget, at du forstår, at det også er forkert at tage planters liv, ligesom det er forkert at tage dyrs liv for at tilfredsstille sin tunge. De vediske skrifter oplyser os om den guddommelige gnist, den levende sjæl, der er der i alt levende. Vi bliver gjort ansvarlige for mord, uanset om vi slår en velstående mand eller et fattiglem ihjel. Vi er ansvarlige for mord, uanset om vi spiser en plante eller et dyr. Så hvad skal vi gøre? Krishna, vores kærlige Far, har givet os et system til opretholdelse af vores kropslige eksistens, så vi ikke bliver inficeret af synd. Hvis vi holder os til at spise mad fra kategorierne frugter, grønsager, mælkeprodukter og korn og ofrer dem til Ham (Herren Krishna), før vi spiser, befrier dette os for den karmiske reaktion på at slå grønsagerne ihjel.
Ikke blot det. Når en grønsag opgiver sit liv ved at blive ofret til Krishna, bliver den velsignet med en hurtigere opstigen på evolutionsstigen til de menneskelige arter. Vi kan dog ikke overføre den samme logik til kød, fisk eller æg, for Krishna forbyder os at spise sådanne såkaldte fødeemner. Men så længe vi begrænser os til frugter, grønsager, mælkeprodukter og korn og altid først ofrer dem til Krishna, før vi spiser dem, bliver vi ikke blot syndfrie igennem en sådan spisen, men en sådan spisen befrier os også fra de karmiske reaktioner fra millioner af tidligere liv. Når mad ofres til Krishna, forvandles det fra materie til ånd. Det bliver et helligt sakramente, og en sådan spisen renser vores hjerter fra uvidenhed og lidelse. En sådan ofret mad kaldes ”prasadam”, der betyder nåde.
Hvis vi ikke ofrer vores mad til Krishna, bør vi føle os skyldige. Hvorfor? Fordi Han har givet os alle vores madvarer, og fordi Han er vores værelseskammerat. Han lever sammen med os hvert eneste øjeblik. Siden Han er den, der forsyner os, og siden Han lever sammen med os, hvordan kan vi da være så utaknemmelige ikke at bede Ham spise først, når vi tager del i et måltid? Det bedste er at have et alter derhjemme med et billede af Krishna. Når som helst du spiser, skal du så altid tilberede en særlig tallerken til Krishna med alle retterne fra måltidet på den. Stil den foran Ham. Buk dig ned. Reciter Hare Krishna. Indbyd Ham til at acceptere din ofring. Giv ham nogle minutter til at nyde måltidet i fred og ro. Derefter kan du overføre det, der var på tallerkenen, tilbage til gryderne eller direkte på din egen tallerken. Alt anses nu for at være ofret til Krishna, selv det, der var tilbage i gryderne. Du kan aldrig ofre noget to gange til Krishna. Men du kan gemme ofret mad i køleskabet til at blive varmet op igen og spist senere.
Har du spørgsmål om Krishna-bevidsthed, er du velkommen til at sende dem til redaktionen: Nyt fra Hare Krishna, Holsteinborgvej 20, 1.th., 2720 Vanløse. E-mail: lalitanatha@krishna.dk.