SPØRGSMÅL: I Bhagavad-gita 2.24 udtaler Herren Sri Krishna: ”Denne individuelle sjæl er unedbrydelig og uopløselig og kan hverken brændes eller tørres. Han er evig, til stede overalt, uforanderlig, ubevægelig og bestandigt den samme.”

Kan du forklare, hvad Krishna mener med, at ”sjælen er ubevægelig”? Hvis sjælen befinder sig i området omkring hjertet, og vi bevæger os hver dag, hvordan er sjælen da ubevægelig?

SVAR: På det originale sanskrit anvendes ordet acalah, der betyder “fikseret” eller “ubevægelig”. Det betyder ”ubevægelig inde i kroppen”, ligesom en fører altid sidder ubevægelig i førersædet inde i bilen. Bilen kører 150 kilometer i timen, men inde i bilen sidder føreren i en fast stationær position. På samme måde befinder sjælen sig gennem hele livet altid inde i den pågældende krop. Derfor kaldes han ubevægelig.

 

SPØRGSMÅL: Hvis der i begyndelsen kun var Herren Krishna, hvorfor skabte Han da universet og menneskene? Han råder alle til at følge Bhagavad-gita ved at overgive sig til Ham, men på samme tid skaber Han Sin lavere illusoriske energi, der er kendt som maya, som vildleder alle. Anses dette for at være et prøvestadie for mennesker? Hvis ja, hvad er da behovet for alle disse ting, hvis alting i sidste ende kommer tilbage til Ham?

SVAR: Det første, du må forsøge at forstå, er, at der var aldrig en tid, hvor der kun var Krishna og ingen anden. Krishna udstråler for evigt de levende væsener fra Sig selv for at nyde kærlighedsforhold til dem alle. Men siden kærlighed af natur skal være frivillig, giver Krishna alle levende væsener friheden til at vælge, om de vil elske og tjene Ham som den Højeste Person, eller om de forsøger at imitere Ham ved tåbeligt at anse sig selv for den Højeste Person.

Hvis det levende væsen vælger at imitere Herren, kan han ikke gøre det, hvis han ikke er under illusionen om, at han er den højeste. For sådant et fjols giver Herren derfor Sin maya, Sin illusoriske energi, der sætter det levende væsen i stand til virkelig at tro, at han er universets midtpunkt.

Det er forkert at tro, at alle vildledes af maya. Det overvældende flertal af levende væsener forbliver for evigt fordybet i Herrens tjeneste i Hans evige verden. Det er kun en uendelig lille del af den åndelige verdens utallige levende væsener, der fravælger et evigt liv med fuld viden og lyksalighed på grund af et tåbeligt ønske om at være eksistensens midtpunkt.

Alle har et valg mellem to skæbner. Man kan vælge at tro, at man er nydelsens midtpunkt og således forsøge at være en nyder i denne materielle verden. En sådan uheldig sjæl fanges i kredsløbet af fødsel og død og lever en midlertidig eksistens, der liv efter liv er fuld af uvidenhed og lidelse, indtil han omsider bliver klogere og vender tilbage til Herrens tjeneste.

Eller man kan vælge at være en evig tjener af Gud i Hans transcendentale verden og leve et evigt liv, der er fuld af viden og lyksalighed. Alle får lov til at gøre dette valg. Denne materielle verden er stedet for dem, der træffer det forkerte valg. De levende væsener, der vælger ikke at tjene Herren, vil forblive for evigt i denne materielle eksistens, men de kan korrigere sig selv, når som helst de ønsker det.

Har du spørgsmål om Krishna-bevidsthed, er du velkommen til at sende dem til redaktionen: Nyt fra Hare Krishna, Holsteinborgvej 20, 1.th., 2720 Vanløse. E-mail: lalitanatha@krishna.dk. Her svarer Sankarsana Prabhu på to spørgsmål.