Ved Lalitanatha Dasa

SPØRGSMÅL: Jeg har hørt, at vi er uadskillelige dele af Krishna, men at vi stadig er forskellige fra Krishna – at vi (atmaerne) og Krishna (Paramatmaen) ikke kan være af samme identitet. Krishna siger i Bhagavad-gita,  at der aldrig var en tid, hvor vi ikke eksisterede, ej heller er der en tid, hvor Han ikke eksisterer. Men atmaen bør også have en kilde, hvorfra han kommer. Så hvorfor er vi forskellige fra vores kilde? Jeg ønsker altså kendskab til jivaen, det individuelle levende væsens, oprindelse.

SVAR: Selv om den komplette helhed og dens del er et, er der en forskel, ligesom du er en del af Indien og derfor er ét med Indien. Der er imidlertid stor forskel på dit eget befolkningsantal, nemlig én, og befolkningsantallet i Indien, som er på mange, mange millioner.

Jivaen udstråler for evigt fra Herren Sri Krishna. Derfor er Krishna Hans kilde. Men der var aldrig en tid, hvor han ikke eksisterede, for Krishna har altid udstrålet jivaen, og det vil Han til evig tid gøre.

SPØRGSMÅL: Jeg er forvirret omkring bevidsthedens natur efter døden. Folk fra mayavadi/advaita-lejren har fortalt mig, at efter døden dør en persons ego og sind og forenes med Gud.  Jeg ønsker ikke at tro på dette, men jeg føler, at jeg ikke forstår forskellen mellem egoet, sindet og sjælen. Ikke at jeg tvivler på sjælens overlevelse, men jeg har svært ved at tilbagevise påstanden om, at bevidstheden afsluttes ved døden.

SVAR: Hvorfor skulle vi godtage andres mening, når Gud, den højeste autoritet, under hvis retningslinjer alting sker, selv tydeligt har erklæret det levende væsens evige eksistens? Her er Herren Krishnas ord:

na tv evaham jatu nasam, na tvam neme janadhipah
na caiva na bhavisyamah, sarve vayam atah param

”Aldrig var der en tid, hvor Jeg ikke eksisterede, og heller ikke du eller alle disse konger. Lige så lidt vil nogen af os ophøre med at være til i fremtiden.” (Bg. 2.12)

Hvis din højeste fuldkommenhed var en sammensmeltning med Gud, hvorfor ville du da eksistere som et separat væsen til at begynde med? Hvilket formål ville din midlertidige illusoriske fornemmelse af separat eksistens da tjene? Den ville ikke tjene noget formål. Det levende væsens evigt separate identitet giver derimod mening. Denne tosomhed tillader en udveksling af kærlighed mellem Herren og de levende væsener. Tror du, at Gud ønsker at leve i en verden uden kærlighed og udveksling(er)?

Mayavadierne siger, at alle er én, men modsiger så med det samme sig selv ved at drage en sondring mellem det at være maya og Brahman. Sjælen er den faktiske person – det virkelige selv. Sindet og det falske ego er to subtile overdækninger af selvet. Sindet er en kanal for vores sanselige begær. I denne forbindelse beskriver Srila Prabhupada det som “omdrejningspunktet for de aktive sanseorganer.”

Det falske ego er det, som på tåbelig vis fejlidentificerer sig med en rådnende materiel krop. Det sande ego er sjælen.

Har du spørgsmål om Krishna-bevidsthed, er du velkommen til at sende dem til redaktionen: Nyt fra Hare Krishna, Holsteinborgvej 20, 1.th., 2720 Vanløse. E-mail: lalitanatha@krishna.dk. Her svarer Sankarsana Prabhu på et par spørgsmål om sjælen.