Her svarer Sankarsana Dasa på et spørgsmål om livets mening.

SPØRGSMÅL: Jeg undrer mig over et spørgsmål, som nogen har stillet mig. Det har også lagt mig selv lidt på sinde. Spørgsmålet handler om grunden til vores eksistens. Jeg er stadig blind på det område!

Hvis vores eneste formål med at komme til denne materielle verden er at blive helbredte og blive ét med den Højeste, er mit spørgsmål da, hvorfor vi blev skilt fra Guddommen og kom her til at begynde med?

Jeg håber, at da vi først kom her, var vi rent Selv. Er det da efter flere liv, at vi bliver urene ved at udføre karmiske aktiviteter under indflydelse af maya? Er min forståelse korrekt?

Når I siger ”åndeligt plan/åndelig verden, der er fuld af lykke og glæde”, er det så et andet plan af vores eksistens, hvor vi er ét med Gud og alligevel ikke Gud selv?

Hvis vi kan blive ét med Gud, er der da nogen mening med vores eksistens?

Mister vi vores identitet for at opleve det Højeste Selv? Hvis vi bliver ét med den Højeste, hvad var vi da, før vi smeltede sammen med Ham? Vil det være, som om vi aldrig har eksisteret?

SVAR: Ligesom et uintelligent barn sommetider stikker sin hånd ind i ilden af nysgerrighed for at finde ud af, hvad den er, beslutter det levende væsen sig sommetider uintelligent for at smage den forbudte frugt og forsøge at være Gud. Hvorfor gør barnet dette imod sine forældres råd? Det udfolder sin frie vilje eller sin uafhængighed.

Vi er urene fra det øjeblik, vi kommer til denne materielle eksistens. Ved at involvere os i syndige aktiviteter bliver vi endnu mere urene. Ved at engagere os i Herrens hengivne tjeneste bliver vi gradvist fri for alle vores urenheder og kan da vende tilbage til vores oprindelige position i den åndelige verden som Herrens tjenere.

Det levende væsen kan aldrig blive ét med Gud. Han bevarer altid sin separate identitet, så han kan tjene Herren med kærlighed. De, der er fuldkomne i åndelig bevidsthed, ler hånligt ad ideen om at blive ét med Gud.

Måden, man oplever det Højeste Selv på, svarer til måden, hvorpå man vil opleve at være i selskab med enhver anden stor person. Man oplever ikke Mahatma Gandhis selskab ved at blive Mahatma Gandhi. Man oplever Mahatma Gandhi ved at møde ham og tale med ham. På samme måde oplever man ikke Gud ved at blive Ham. Man oplever Gud ved at omgås med Ham. Vil en kvinde gerne tjene sin mand eller blive sin mand? Hun ønsker at dele familielivets glæder med sin mand. Hun vil ikke udslette den separate eksistens af sig selv og sin mand ved at smelte sammen med ham. På samme måde ønsker den hengivne aldrig at miste sin individuelle eksistens ved at smelte sammen med Gud. Og det ønsker Gud heller ikke.

Formålet med din eksistens er at have et kærlighedsforhold til Krishna, Guddommens Højeste Personlighed. Når vi misbruger vores frie vilje til at forsøge at blive Gud, kommer vi til denne materielle verden for at gennemgå lidelser, der skal overbevise os om, at vi skal tilbage til vores oprindelige position som en tjener af Gud.