Sankarsana Prabhu svarer på spørgsmål.
SPØRGSMÅL: Er det nødvendigt, at Paramatma-erkendelse ledsages af, at man visualiserer Visnu-formen indeni? Og forbliver den erkendelse eller er den forbigående, som Srila Prabhupada har beskrevet den i sin kommentar til Bhagavad-gita?
SVAR: Paramatma-erkendelse er ikke permanent. Selv om den kun opnås efter stor vanskelighed og mange, mange liv, er den stadig ufuldkommen. Derfor er det bedre for dig at koncentrere dig om at blive Krishna-bevidst. Igennem Krishna-bevidsthed kan du let opnå perfekt selvrealisering inden for dette liv.
SPØRGSMÅL: Hvordan er Brahman forskellig fra Paramatma?
SVAR: Brahman er den Højestes upersonlige aspekt. Det er den skinnende udstråling, der udspringer fra Herrens transcendentale krop. Paramatma er den Højeste Herres firarmede form, der bor inde i dit hjerte og i hjertet på alle levende væsener, i hvert atom og også imellem atomerne. Brahman-erkendelse anses for at være perfekt, og Paramatma-erkendelse regnes for mere perfekt. Den Brahman-realiserede sjæl erkender den Højestes evighedsaspekt. Den Paramatma-realiserede sjæl erkender den Højestes aspekter af evighed og viden. Højere end og hævet over Brahman-erkendelse og Paramatma-erkendelse er der Bhagavan-erkendelse, der er den mest perfekte. Den, der opnår Bhagavan-realisering, erkender alle tre aspekter af den Højeste: evighed, viden og lyksalighed.
Der er en meget fin historie i den forbindelse. Førhen var der ingen tog i Indien. Jernbanen blev introduceret af englænderne. Der var en landsby, der var inkluderet i en ny togforbindelse. Sporene blev lagt, stationen blev bygget, og landsbyfolkene var nysgerrige efter at se det første tog ankomme, så de kunne finde ud af, hvad denne ting, der kaldes et tog, er for noget.
Omsider sent en aften ankom det første tog. En landsbybeboer, der ventede i udkanten af byen, så toget på afstand komme ned ad sporene imod landsbyen. Han kom løbende ind i landsbyen og erklærede, at han havde set et tog. Han fortalte, at et tog er et skinnende lys, der bevæger sig. En anden landsbybeboer, der boede tættere på stationen, så toget. Han erklærede, at toget har mange, mange vogne, der alle er identiske og forbundet med hinanden. En tredje landsbybeboer var der på stationen, da toget standsede. Han undersøgte toget omhyggeligt og fortalte, at der var én vogn med en lokomotivfører, og den vogn trak hele toget, og han beskrev i detaljer, hvordan hver vogn var.
Alle de tre landsbybeboere så præcis det samme tog og havde ærligt beskrevet, hvad de så. Alligevel havde de hver sin forskellige oplevelse afhængig af, hvor tæt på de havde været i stand til iagttage toget. På samme måde er der én Absolut Sandhed, men den forstås forskelligt som Brahman, Paramatma eller Bhagavan afhængig af, hvor tæt den realiserede yogi har været på den. Den ikke-dualistiske, men alligevel varierede natur af den Højeste bekræftes i Srimad-Bhagavatam (1.2.11) som følger:
vadanti tat tattva-vidas tattvam yaj jnanam advayam
brahmeti paramatmeti bhagavan iti sabdyate
“Lærde transcendentalister, der kender den Absolutte Sandhed, kalder denne ikke-dualistiske substans for Brahman, Paramatma eller Bhagavan.”
Vi træner vores elever i at opnå Bhagavan-erkendelse. Når man erkender Bhagavan, er ens erkendelse af Brahman og Paramatma automatisk inkluderet uden noget separat bestræbelse.